Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilApril 2013pilEU-regioner lærer af syddansk velfærdsteknologi
Konference om velfærdsteknologi i Odense - Pige fodres af spiserobot

EU-regioner lærer af syddansk velfærd

22-04-2013 | Af Af Jens Kurt Jørgensen

13 europæiske regioner besøger Region Syddanmark for at se på udviklingen og evalueringen af velfærdsteknologiske løsninger.

Forskerparken i Odense og Odense Universitets Hospital, OUH, er i fokus, når 45 deltagere fra 13 europæiske regioner fra blandt andet Holland, Skotland, Spanien, Italien, Belgien og Polen tirsdag og onsdag besøger Region Syddanmark for at se nærmere på udviklingen og evalueringen af telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger.

Under besøget får deltagerne især mulighed for at lære om MAST – en metode til at evaluere de økonomiske, organisatoriske, tekniske og juridiske forhold omkring indførelsen af ny teknologi i sundhedsvæsenet. Derudover får deltagerne mulighed for at høre og se udviklingen af telemedicin ved et besøg på OUH, hvor de gode erfaringer man i regionen har med offentlige-private samarbejder på det velfærdsteknologiske område præsenteres.

Stadig flere ældre i EU

De 13 europæiske regioner er en del af netværkssamarbejdet CASA, som er dannet i EU-regi for at hente erfaringer på netop det velfærdsteknologiske område, som bliver stadig vigtigere i takt med at der bliver stadig flere ældre i EU-landene.

Den udvikling betyder, at der er behov udvikling af teknologiske løsninger som blandt andet robotarme, alarmer og overvågningssystemer, som gør livet nemmere og tryggere for de ældre, der ønsker at forblive i eget hjem.

Velfærdsteknologi i hjemmet

Men udbredelsen af velfærdteknologier, der i flere lande foregår i et højt tempo, slår ikke igennem i alle EU-lande,

Derfor er Region Syddanmark med i projektet CASA, der, har fokus på at udbrede de gode eksempler indenfor velfærdsteknologi, for derved at udvikle en fælleseuropæisk satsning på området.

Telemedicin i fokus

Under besøget i Odense skal deltagerne især se nærmere på udviklingen af telemedicinske løsninger og de danske styrkepositioner indenfor sundheds- og velfærdsområdet. Region Syddanmark var en af parterne bag evalueringsmetoden ”MAST”, der nu anvendes i flere store nationale og internationale projekter og som udbredes til også at finde anvendelse i velfærdsteknologi. Derfor afholdes en temadag om MAST, hvor deltagerne lærer at benytte metoden på deres egne projekter og læsninger.

På OUH fremvises bl.a. Patientkufferten – et af Regionens gode eksempler på, hvordan et offentlig-privat samarbejde indenfor telemedicin og velfærdsteknologi har ført til erhvervsvækst i Regionen. Den fynske virksomhed bag Patientkufferten, MediSat, vil også være til stede under besøget.

Ligeledes fremvises Telemedicinsk Sårbehandling som et eksempel på en løsning, der evalueres ved hjælp af MAST. 




Fakta

Fakta om CASA

·         Over tre år organiserer de europæiske partnere i projektet ni workshops og to konferencer. Her udveksler de erfaringer mellem regionerne i projektet. Inden for ni udvalgte temaer skal partnerne i projektet udvikle anbefalinger til udbredelsen af velfærdsteknologi.

·         Partnerne i CASA kommer fra Belgien, Danmark, Italien, Holland, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige og Storbritannien.

·         CASA har et samlet budget på 19,5 mio. kroner. Heraf går 1.425.000 kroner til Region Syddanmark.

 

 

 


Siden er sidst opdateret 22-04-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |