Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2013pilMaj 2013pilPresseinvitation: Syddansk laboratorium for sygehusbyggeri i Odense udvider

Presseinvitation: Syddansk laboratorium for sygehusbyggeri i Odense udvider

Syddansk Sundhedsinnovation inviterer mandag den 6. maj til 1. spadestik på ny hal i Forskerparken i Odense. Hallen mere end fordobler det testareal, som centret råder over. Her testes, hvordan forskellige rum, arbejdsgange og nye teknologier kan optimeres til Region Syddanmarks sygehuse og andre institutioner.

Region Syddanmark etablerede i 2010 et innovationscenter for sygehusbyggeri i Forskerparken i Odense. Laboratoriet har været så stor en succes, at der nu er behov for at udvide testarealet til mere end det dobbelte af det oprindelige areal.

I laboratoriet kan regionens sygehuse – i fuld skala – afprøve, tilpasse og optimere indretningen af rum, der siden skal indgå i nye sygehusbyggerier. Planlægningen af byggerierne er nu så fremskreden, at der er behov for detaljerede modeller til test af overflader, møblering, udstyr og ny teknologi.

I laboratoriet testes lige nu nye tekniske løsninger, der skal indgå i en række standardrum på det nye universitetshospital i Odense. Til det formål er der opført en sengestue, en operationsstue, en intensivstue og et kontor i fuld skala.

I alt nybygges der 1.100 m2 bestående af innovationsfaciliteter (inkl. værksted og lager), projektfaciliteter og åbne samarbejdspladser. Den nye hal forventes at kunne tages i brug november 2013. Regionsrådet har bevilget 17,4 mio. kr. til udvidelsen.

Ved arrangementet holder regionsrådsformand Carl Holst (V) og konstitueret direktør for Syddansk Sundhedsinnovation Diana Arsovic Nielsen tale.

Arrangementet foregår mandag den 6. maj 2013, kl. 10, Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10G, 5230 Odense M (Bag ved bygning 10G).

Praktiske oplysninger om rejsegildet:

Presserådgiver Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92


 




Siden er sidst opdateret 03-05-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring