Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilMaj 2013pilRegion Syddanmark støtter kulturarv over grænsen
Historisk Atlas over grænsen 2

Carl Holst holder oplæg til åbningen af "Historisk Atlas over grænsen". Foto: Den Slesvigske Samling




Region Syddanmark støtter kulturarv over grænsen

28-05-2013 | Af Lone Ottesen

Det digitale projekt ”Historisk Atlas over grænsen” blev fredag den 24. maj indviet i Flensborg. Et projekt Region Syddanmark støtter med 324.000 kr.

Nu udvides hjemmesiden "Historisk Atlas" med lokaliteter og kulturskatte, som ligger syd for den danske grænse. Ved hjælp af digitale kort fortæller "Historisk Atlas over grænsen" de historier om vores kulturarv, som museer, lokale arkiver og biblioteker gemmer på i grænseregionen. De historiske kort giver viden om vores nutid samtidig med, at de giver et billede af vores rødder inden for og på tværs af grænsen.

Man finder lokaliteterne på Historisk Atlas ved at dobbeltklikke på området syd for grænsen eller ved at skrive i søgefeltet. Her kan man fx finde "Kobbermølle – Kupfermühle" med oplysninger om, at Kobbermøllen ved Krusåen var en betydningsfuld kobber- og messingfabrik, grundlagt på Christian IV’s tid.

- I takt med, at de gamle grænser mellem Danmark og Tyskland bliver stadig mindre synlige, er den nuværende grænse ikke længere nogen hindring for udbredelsen af et historisk atlas syd for grænsen. Regionens støtte til projektet er naturlig, for det er vigtigt, at vi får formidlet de historiske spor, som mennesket har sat sig op gennem historien på begge sider af grænsen. De understreger den historiske samhørighed, der er mellem Danmark og det tidligere hertugdømme Slesvig, siger regionsrådsformand, Carl Holst (V).

Nordtyske lokaliteter

De første historiske lokaliteter syd for den danske grænse, som er lagt ind på hjemmesiden www.historiskatlas.dk, stammer fra Flensborg. Forhåbningerne er, at "Historisk Atlas over grænsen" skal bane vejen for et længerevarende engagement i grænseregionen. Og med de første indlæg med lokaliteter på atlasset fra Flensborg området, er de første skridt taget mod et solidt samarbejde samt etableringen af et samarbejdsnetværk syd for grænsen.

Historisk samarbejde

Bevillingen af kulturmidlerne understøtter regionens kulturstrategi og viser, at Region Syddanmark og Slesvig prioriterer samarbejdet på tværs af grænsen højt.

Regionsrådsformand Carl Holst, der deltager i indvielsen, siger om projektet:

- "Historisk Atlas over grænsen" er et eksempel på det samarbejde over grænser, som Region Syddanmark arbejder på at udvikle yderligere. Jeg ved, at regionen bliver fremhævet som en mønsterregion på grund af vores samarbejde på tværs af grænser, og forhåbentlig kan dette projekt danne forbillede for andre. 


Siden er sidst opdateret 28-05-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |