Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Sønderjysk akutsygehus tager form

12-06-2013 | Af Dorte Haugaard

Tirsdag var kransene hejst over Sygehus Sønderjyllands store byggeplads i Aabenraa.

Godt et år efter markeringen af det første spadestik, var tiden inde til at holde rejsegilde over sygehusbyggeriets Fase 1. Et statsfinansieret sygehusbyggeri til ca. 550 mio. kroner, som skal tages i brug i sommeren 2014.

Fase 1 indeholder blandt andet Familiehuset, hvor man samler gravide, fødende og børn fra 0 til 18 år og den store, nye akutmodtagelse. Samtidig bygges og indrettes ny restaurant, afsnit til hjertepatienter, varemodtagelse og sterilcentral.

Regionsrådsformand Carl Holst var blandt de gæstende talere.

- Det er imponerende at stå her med et fungerende sygehus på den ene side og en travl byggeplads rundt om og ved siden af. Tager man byggefolkets briller på, ja, så bygger I midt i et sygehus i drift, og tager man sygehuspersonalets briller på, ja, så behandler I midt i en byggeplads. Begge dele er lige imponerende. For her kan I ikke bare sætte et skilt på døren, hvor der står ”Lukket på grund af ombygning”. Den går ikke, for her er der ikke noget, som kan vente. Det kræver ikke så lidt koordination og velvilje at få det til at fungere samtidigt. Men I gør det – det er flot, sagde Carl Holst.

Samtidig med byggeriet udvikles sygehusets organisation, så Sygehus Sønderjylland også kommer til at fungere som et topmoderne sygehus med kvalitet døgnet rundt og patienterne som udgangspunktet for aktiviteterne.

Sygehusets afdelinger er afløst af centre og klinikker. Funktioner og arbejdsopgaver er fordelt, så indretningen kan planlægges og flytteforberedelserne gå i gang.


Siden er sidst opdateret 12-06-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |