Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSundhedpilPatientrettighederpilRet til hurtig udredning

Ret til hurtig udredning

I indkaldelsesbrevet fra sygehuset, kan du læse om dine rettigheder.

Hvis du er henvist til udredning på et sygehus i din bopælsregion - eller på et af regionens samarbejdssygehuse - skal regionen udrede dig indenfor 30 kalenderdage, hvis det er fagligt muligt. Et samarbejdssygehus er et offentligt eller privat sygehus, som inddrages med henblik på at varetage regionale sygehusopgaver.

Udredningen er afsluttet, når mistanken om sygdom kan af- eller bekræftes, og en evt. behandling kan tilbydes. Udredningen kan indeholde flere forskellige undersøgelser. Tidsfristen for udredning beregnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen. Udredningen skal danne grundlag for sygehusets vurdering af dit behandlingsbehov efterfølgende.

Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede dig indenfor 30 kalenderdage, skal sygehuset udarbejde og udlevere en plan til dig. Planen skal indeholde tider og steder over dit videre udredningsforløb. Planen skal du modtage indenfor 30 kalenderdage.

I nogle situationer kan det være svært for afdelingen på forhånd at vurdere, hvilke undersøgelser der skal til for at finde ud af, hvad du fejler. Hvis det er tilfældet, indeholder planen evt. kun en tid til din næste undersøgelse.

Region Syddanmark tilbyder hurtig udredning på garantiklinik
I Region Syddanmark er der etableret en række garantiklinikker. En garantiklinik er en afdeling på et af regionens sygehuse, der er udpeget til at modtage patienter, der ønsker at få deres rettigheder opfyldt, hvis ikke det sygehus, man primært er henvist til, kan.

Hvis det sygehus du er henvist til, ikke kan tilbyde udredning indenfor 30 kalenderdage, vil det fremgå af dit indkaldelsesbrev, om der er en garantiklinik, der kan. Det fremgår også af brevet, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at benytte denne mulighed.

Udredning på Privathospital

Hvis du ikke kan blive udredt indenfor 30 kalenderdage på et af bopælsregionens sygehuse - eller på et af regionens samarbejdssygehuse - kan du have ret til at blive udredt på et privathospital, at benytte udvidet frit sygehusvalg.

Dette vil også fremgå af dit indkaldelsesbrev og med oplysning om, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at benytte denne mulighed.  

 

 

Du skal være opmærksom på, at visse patientrettigheder som følge af coronavirus situationen midlertidigt ikke er gældende!

Læs mere herom under overskriften Corona

 


Siden er sidst opdateret 12-05-2020.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap