Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-TV | English |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSundhedpilAkuthjælppilAkuthjælp på din mobil

Akuthjælp på din mobil

Akuthjælp app opdatering 2014

Med regionernes gratis akuthjælp-app kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp. App’en dækker akuthjælp i hele landet.

App’en giver et overblik over eksempelvis åbningstider for skadestuer og akutmodtagelser, lægevagter, apoteker, tandlæge- og tandskadevagter, kiropraktorvagter og psykiatriske akuttilbud.   

Kørselsvejledning

App’en viser de akuttilbud, der er tættest på dig via gps-funktionen og du kan finde adresser på skadestuer og akutmodtagelser, apoteker, tandlæge- og tandskadevagter og psykiatrisk hjælp. App’en tilbyder dig rutevejledninger ved hjælp af Google Maps.

Ring op-funktion

Der er mulighed for at ringe direkte op fra app’en til lægevagten, tandlæge- og tandskadevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og vagtapotekerne.

Du kan også ringe op til din egen læge ved hjælp af  ring op-knappen på forsiden af app’en. Du skal blot indtaste kontaktoplysninger på din egen læge. Når oplysningerne er gemt, bliver knappen aktiv og du kan nu ringe til din praktiserende læge ved at trykke på knappen.

Personlig app

Under Mine data har du mulighed for at gemme forskellige personlige oplysninger i app'en, eksempelvis navn og telefonnummer på din praktiserende læge og dine kontaktpersoner. Din blodtype, eventuelle allergier og andre oplysninger, som er vigtige i akutte situationer. 

Forventede ventetider

Ventetiderne på akuthjælp-app'en stammer fra skadestuerne og akutmodtagelserne på sygehusene, og det er medarbejderne her, der taster oplysningerne ind. Det er dog ikke alle regioner, der oplyser ventetider i app'en. 

Hent app’en - sådan gør du

Alle syddanskere, der allerede har den syddanske akuthjælp-app på mobilen, behøver ikke at downloade den nye landsdækkende app. De bliver automatisk tilbudt en opdatering til den landsdækkende version.

Hvis du ikke har den regionale app, kan du downloade app’en via App Store eller Google Play:

Hent app’en til din iOS-enhed i App Store: https://itunes.apple.com/dk/app/akuthj-lp/id673071589?mt=8

Hent app’en til din Android-enhed i Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.onlimited.dr 

Hent app'en via SMS

Send teksten ”hentapp akuthjælp” til 1272. Det koster almindelige sms-takst. Akuthjælp-app’en er gratis og fås foreløbig til iPhone og Android telefoner.

Hent app'en via QR kode

Scan QR koden her på siden med din telefon.

QR kode til hentning af landsdækkende akuthjælp app

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 12-08-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap