Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilSeptember 2013pilUddannelsesprojekt har hjulpet 20.000 unge videre
Hold Fast 2

Temaet for afslutningskonferencen for projektet Hold Fast var "Det store afdansningsbal". Regionsrådsformand Carl Holst (V) åbnede ballet. Foto: Jakob Fynsk.




Uddannelsesprojekt har hjulpet 20.000 unge videre

20-09-2013 | Af Marie Hauberg

På få år er Region Syddanmark rykket op over landsgennemsnittet, når det gælder andelen af unge med en ungdomsuddannelse. Det skyldes i høj grad det ambitiøse projekt Hold Fast, som ved hjælp af mentorer og særlige introforløb har hjulpet ca. 20.000 unge videre fra grundskolen.

I 2009 lå Syddanmark under landsgennemsnittet med hensyn til andelen af unge, der fik en ungdomsuddannelse. Bare to år efter i 2011 var andelen steget med 4,1 procentpoint, så regionen lå over landsgennemsnittet med 92,4 pct.

En af forklaringerne på den positive udvikling er uden tvivl det store uddannelsesprojekt, Hold Fast, som blev søsat i 2009. Projektet har ydet særlig hjælp til ca. 20.000 unge fra Syddanmark og Midtjylland i deres overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og det har betydet, at langt flere unge nu holder fast i gymnasiet eller erhvervsskolen.

Projektet er finansieret af Region Syddanmark og Region Midtjylland samt EU’s socialfond, som har ydet det største bidrag nogensinde i området.

Tirsdag den 17. september var der afslutningskonference for Hold Fast, og regionsrådsformand Carl Holst (V) roste det store arbejde, som er gjort de seneste fire år.

- Det står klart, at projektet har haft et særligt godt tag i dem, det hele handler om – de unge mennesker. Jeg er glad for, at Region Syddanmark kunne støtte indsatsen, som allerede nu kan aflæses i statistikkerne. Nu venter der en ”hold ved”-fase, hvor vi skal fastholde samarbejdet og sikre, at den viden, som er skabt via projektet, ikke ender i reoler eller cyberspace, men kommer ud og virke blandt kommende elever, sagde regionsrådsformanden.

Odense er gode til mentorer

På konferencen blev der uddelt tre Hold Fast-awards til projekter, som har haft særlig held med deres indsats. En af dem gik til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense for deres arbejde med mentorer. Her har vejlederne siden 2009 udført en systematisk screening af eleverne i folkeskolens ældste klasser og har tilbudt mentorstøtte de første måneder, efter at de er begyndt på fx et gymnasium eller en erhvervsskole.

Ved at holde jævnlige samtaler med den enkelte unge, er det lykkedes at få hele 85 pct. af de frafaldstruede unge til at blive på uddannelsen.

- Vi snakker med de unge om deres udfordringer og støtter dem, så de bedre kan klare uddannelsen. Det har været et meget kontinuerligt arbejde, som nu er blevet en fast del af vores tilbud. Det er dejligt, at den indsats er blevet bemærket, sagde vejleder Niels-Christan Bredahl fra UU Odense.

Nu håber folkene bag projektet, at de mange initiativer, som er sat i gang i perioden 2009-2013, overtages af skoler og kommuner, så erfaringerne bruges til at få endnu flere igennem en ungdomsuddannelse.




Fakta

Læs mere om projektet og de mange gode cases på www.viholderfast.nu.
Læs mere om Region Syddanmarks indsats på uddannelsesområdet på www.syddanskuddannelsesaftale.dk.


Siden er sidst opdateret 20-09-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |