
De fleste partier til regionsvalget i Region Syddanmark har indgået valgforbund med ét eller flere andre partier.
Forud for regionsvalget 19. november har i alt 19 af de 21 partier og lister, der stiller op i Syddanmark, indgået et såkaldt valgforbund med andre partier. Ideen med et valgforbund er at mindske antallet af ”overskudsstemmer”. Ved det seneste valg for fire år siden skulle der lige i underkanten af 14.000 stemmer til at vinde et mandat, så hvis et parti eksempelvis fik 19.000 stemmer, havde det altså 5.000 ”overskudstemmer”.
Ved at indgå i et valgforbund med andre regnes alle partierne i forbundet teknisk set som ét parti og kan lægge alle overskudsstemmerne sammen i håbet om, at de tilsammen kan give valgforbundet et eller flere ekstra mandater.
Det at indgå valgforbund betyder ikke, at partierne forpligter sig til at stemme sammen i politiske sager, eller at de nødvendigvis peger på samme formandskandidat. Som regel vil der være et vist sammenfald mellem politiske holdninger, men det er langt fra altid tilfældet. Et ekstra vundet mandat tilfalder det parti i valgforbundet med flest overskudsstemmer.
Til regionsvalget er der indgået seks valgforbund:
Kun Medhat Khattab og Danskernes Parti stiller op uden at være i valgforbund med andre.
Læs mere om valget på Region Syddanmarks valghjemmeside her.
Siden er sidst opdateret 01-11-2013
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring