Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilNovember 2013pilRadikale Venstre går med i konstitueringsaftalen i Region Syddanmark

Radikale Venstre går med i konstitueringsaftalen i Region Syddanmark

Radikale Venstre går med i konstitueringsaftalen i Region Syddanmark

27-11-2013 | Af Carsten Bruun

Det radikale regionsrådsmedlem Kristian Grønbæk Andersen har nu tilsluttet sig den konstitueringsaftale, som blev indgået på valgnatten.

Det Radikale Venstre fik et medlem valgt ind i det nye regionsråd – nemlig Kristian Grønbæk Andersen - og hans tilslutning til konstitueringsaftalen betyder, at han får sæde i Region Syddanmarks forretningsudvalg og to af de andre stående udvalg.

- Jeg er meget glad for at få Kristian Grønbæk Andersen med i konstitueringsaftalen. Jeg har altid haft et godt samarbejde med Kristian, og en bred konstituering er en god garanti for, at vi kan træffe solide beslutninger i det nye regionsråd, siger Carl Holst (V).

Også Kristian Grønbæk Andersen er tilfreds med at komme med i aftalen.

- Jeg er meget glad for at blive del af en bred konstitueringsaftale. Det er helt i overensstemmelse med mit ønske om et bredt samarbejde hen over midten i det nye syddanske regionsråd, siger Kristian Grønbæk Andersen (R).

På valgnatten blev der indgået en konstitueringsaftale i to omgange - først mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Siden sluttede Socialdemokratiet sig til aftalen. Det er den aftale, Kristian Grønbæk Andersen nu har tilsluttet sig.

Med det ene radikale mandat er 34 ud af 41 medlemmer i det nye regionsråd nu med i konstitueringsaftalen.
 


Siden er sidst opdateret 27-11-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |