Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Henrik Villadsen har fået nyt job

Henrik Villadsen har fået nyt job

28-11-2013 | Af Carsten Bruun

Direktør på Odense Universitetshospital Henrik Villadsen har fået nyt job. Han skal fra 1. marts 2014 være sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse.

50-årige Henrik Villadsen tiltræder den 1. marts stillingen som sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse. Henrik Villadsen har siden 1. januar 2011 været direktør og medlem af direktionen på Odense Universitetshospital (OUH). Før stillingen på OUH var Henrik Villadsen direktør i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland.

- Jeg har forståelse for, at Henrik søger nye spændende udfordringer. Henrik har været en meget vigtig medspiller i den store turn-a-round, som universitetshospitalet i Odense har været igennem i de seneste år. Jeg vil gerne sige ham tak for det store arbejde, og for den indsats han har ydet for det samlede sundhedsvæsen i Region Syddanmark, siger sundhedsdirektør i Region Syddanmark Jens Elkjær.

Også administrerende direktør på OUH, Jane Kraglund, har været glad for samarbejdet med Henrik Villadsen.

- Henrik har sat sit aftryk på rigtig mange områder på OUH, herunder forskning, kræft-behandling og samarbejdet med Region Sjælland. Og de resultater, der er opnået på disse områder, har været meget vigtige brikker i den fantastiske udvikling, som OUH har oplevet i de senere år.

Henrik Villadsen ser frem til de nye udfordringer.

- Jeg ser tilbage på tre spændende år på OUH og er stolt over de resultater, vi i fællesskab har opnået på nogle helt centrale områder. Jeg glæder mig til de nye udfordringer, men vil af hjertet savne de dedikerede, ambitiøse og talentfulde medarbejdere, som OUH er så rig på, siger Henrik Villadsen.

Henrik Villadsen har sidste arbejdsdag på OUH den 14. februar 2014. Der konstitueres ikke nogen i Henrik Villadsens stilling. Hans arbejdsopgaver fordeles mellem de fem øvrige direktører i OUHs direktion.
Stillingen som direktør på OUH genopslås snarest.


Siden er sidst opdateret 28-11-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |