Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilDecember 2013pilInvitation til deltagelse i Psykiatrisk Dialogforum

Invitation til deltagelse i Psykiatrisk Dialogforum

05-12-2013 | Af Karen Andreasen

Siden 2009 har Region Syddanmark haft et Psykiatrisk Dialogforum.

Her mødes repræsentanter for psykiatriens patient- og pårørendeforeninger 4 gange årligt med en gruppe politikere fra regionsrådet.

Formålet er at udveksle meninger og holdninger - og diskutere aktuelle emner vedrørende udviklingen af den regionale psykiatri.

Under forudsætning af at det nyvalgte regionsråd også fremadrettet ønsker et Psykiatrisk Dialogforum, inviteres psykiatriens patient- og pårørendeforeninger hermed til at indstille sig til en plads i forummet.

Sådan gør du:

Hvis du ønsker at indstille din forening til en plads i Psykiatrisk Dialogforum, sender du senest den 20. december 2013 kl. 12 en mail til sekretæren for Psykiatrisk Dialogforum:

Karen Andreasen
E-mail: karen.andreasen@rsyd.dk
Tlf. 7663 1022

Af mailen skal det fremgå, i hvilket omfang foreningen lever op til udvælgelseskriterierne vedr. foreningspladserne i Psykiatrisk Dialogforum:

•Foreningsvedtægter – der skal være tale om en forening i juridisk forstand

•Foreningens målgruppe – det tilstræbes at dække så bredt som muligt ift. sygdomme mm.

•Antal medlemmer – vurdering af foreningens repræsentativitet

•Regional organisering – er det sandsynligt, at foreningen kan udpege et medlem bosiddende i regionen?

Herudover skal der fremgå navne, adresser, mail og telefonnumre på de personer, som foreningen ønsker at indstille.

Bemærk:

Af hensyn til Region Syddanmarks forpligtelser ift. Ligestillingsloven skal der indstilles både en mand og en kvinde. Det er derfor vigtigt, at der gøres opmærksom på, i hvilken rækkefølge foreningen indstiller de to kandidater.

Den endelige udpegning forventes at blive foretaget af regionsrådet på et møde i slutningen af januar 2014.

Vil du vide mere?
Udkast til kommissorium for Psykiatrisk Dialogforum

(skal godkendes af det nye regionsråd).

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretæren for Psykiatrisk Dialogforum.


Siden er sidst opdateret 09-12-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |