Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2014pilJanuar 2014pilPoul-Erik Svendsen fortsætter som sundhedsudvalgsformand

Poul-Erik Svendsen fortsætter som sundhedsudvalgsformand

29-01-2014 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

Sundhedsudvalget i Region Syddanmark har konstitueret sig, og Poul-Erik Svendsen fortsætter som formand.

Region Syddanmarks sundhedsudvalg har konstitueret sig og udpeget en formand og næstformand for de kommende fire år. Det bliver Poul-Erik Svendsen (S), der sætter sig i formandsstolen, og han bliver flankeret af Kristian Grønbæk Andersen (R), der er udpeget som næstformand.

Sundhedsudvalget følger udviklingen og rådgiver regionsrådet i forhold til sundhedsområdet med fokus på de somatiske sygehuse.

Herunder vil udvalget blandt andet kigge på kvalitet, prioritering, sundhedsplanen, den overordnede sundheds-it-strategi, specialeplan samt skadestuevisitation.

Erfaren formand

Emnerne er ikke Poul-Erik Svendsen ubekendt. Han har haft rollen som formand for alle de udvalg, der har beskæftiget sig med området, siden regionens begyndelse i 2007, og Kristian Grønbæk Andersen har også tidligere været næstformand.

- Sundhedsudvalgets fornemste opgave bliver i de kommende år at holde et skarpt øje med kvaliteten i de ydelser, som vi leverer. Vi kommer ikke til at skue langt ud i horisonten men i stedet fokusere på, hvilken behandling og hjælp patienten får netop nu, og om vi leverer det, vi skal, siger Poul-Erik Svendsen.

Ingen overraskelse

Udpegningen af Poul-Erik Svendsen kommer ikke som nogen overraskelse, da det allerede i den konstitueringsaftale, som blev indgået på valgnatten, blev aftalt, at den erfarne formand skulle stå i spidsen for det kommende sundhedsudvalg.

Sundhedsudvalget er ét af i alt ni stående udvalg, som blev vedtaget i regionsrådet 20. januar, og sundhedsudvalget får følgende medlemmer:

Formand Poul-Erik Svendsen (S), næstformand Kristian Grønbæk Andersen (R), Lasse Krull (K), Susanne Eilersen (DF), Holger Gorm Petersen (DF), Herdis Hanghøi (V), Thyge Nielsen (V), Jens Møller (V), Pierre Topaz (S), Peter Christensen (S) og Pia Tørving (S).

Link til foto af Poul-Erik Svendsen

 


Siden er sidst opdateret 05-02-2014.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |