Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2014pilMarts 2014pilGodt samarbejde skal føre til bedre sociale tilbud

Godt samarbejde skal give bedre sociale tilbud

03-03-2014 | Af Sanne Safarkhanlou

Region Syddanmark har for første gang gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse blandt de kommuner, der køber pladser på regionens sociale institutioner. Målet er at skabe bedre og mere effektive tilbud gennem øget samarbejde på tværs.

Medarbejderne på Region Syddanmarks Autismecenter har grund til at ranke ryggen og give hinanden et velfortjent skulderklap.

Autismecenteret, der har afdelinger i Kolding, Odense, Kværndrup og Ringe, klarer sig nemlig bedst i den kundetilfredshedsundersøgelse, som Region Syddanmark netop har gennemført blandt de i alt 41 kommuner, der betaler for at have borgere boende på et af regionens højt specialiserede sociale botilbud.

179 kommunale kontaktpersoner, visitatorer og socialdirektører er blevet spurgt, og de giver til sammen Autismecenteret et resultat på 4,1 på en skala, der går fra 1 – 5.

- I Region Syddanmark har vi stor tiltro til, at det er samarbejdet, der skal skabe de gode resultater og gøre en positiv forskel for borgerne. Og netop derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden har fokus på kundernes ønsker og behov og kvaliteten i vores tilbud, siger Thies Mathiasen, (DF), der er formand for regionens Psykiatri- og socialudvalg.

Ønsker mere sammenhæng

Region Syddanmark driver i alt ni forskellige centre indenfor det specialiserede sociale område, og besvarelserne skal danne afsæt for en fortsat udvikling af samarbejdet med kommunerne, såvel på de enkelte centre som samlet set på det regionale socialområde:

- Nu er det den første undersøgelse, vi har gennemført, og resultaterne bliver først for alvor anvendelige, når vi har et sammenligningsgrundlag næste år. Men ud fra besvarelserne står det klart, at vi har behov for at skabe mere sammenhæng på tværs. Samtidig kan vi se, at vi vurderes højt i forhold til at sætte fokus på effekten af indsatserne, siger Jacob Stengaard Madsen, der er Psykiatri- og socialdirektør i regionen.

 


Siden er sidst opdateret 03-03-2014.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |