Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Læge- og Skadevagt_450x90_web

Hold øje med postkassen

17-03-2014 | Af Sanne Safarkhanlou

Fra 1. april skal du ringe 70 11 07 07, hvis du er kommet til skade og har brug for behandling på en skadestue eller skadeklinik. Samtlige husstande i regionen modtager snart en pjece, der fortæller om forandringerne.

Kig i postkassen. I stakken med reklamer og gratisaviser ligger der en dag i uge 13 et brev fra Region Syddanmark med vigtig information om, hvordan du fremover skal forholde dig, hvis du kommer til skade og har brug for hjælp.

Fra 1. april 2014 indfører regionen såkaldt visiteret adgang til skadestuer og skadeklinikker. Det betyder, at du skal huske at ringe til Region Syddanmarks Læge- og Skadevagt på telefon 70 11 07 07, inden du sætter kurs mod skadestuen eller skadeklinikken.

Når du ringer, vil en læge eller specialuddannet sygeplejerske sørge for, at du får den rette hjælp.

Det kan være, at du får en tid til behandling på skadestuen eller skadeklinikken. Men det kan også være, at du får at vide, at du skal kontakte egen læge eller får et godt råd til, hvordan du selv kan afhjælpe skaden. Opstår skaden i dagtid, kan du også kontakte egen læge for at få behandlet skaden.

Samme nummer som Lægevagten

For at gøre det nemt for borgerne, har Region Syddanmarks Læge- og Skadevagt fået samme telefonnummer, som Lægevagten hidtil har haft.

Det betyder, at man skal ringe 70 11 07 07, uanset om man er kommet til skade eller er blevet akut syg og har brug for at tale med en læge, når ens egen læge har lukket.

- Vi håber, at borgerne kommer til at opleve dét, at de får en tid på skadestuen eller i Lægevagten som noget positivt, og vi regner med at borgernes kommer til at tilbringe mindre tid i venteværelset, når de får en vejledende tid. Så kan de bruge tiden derhjemme i stedet, siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Region Syddanmarks Sundhedsudvalg.

Husk, at du altid skal ringe 112 ved livstruende sygdom eller skade. Hvis du ringer til Læge- og Skadevagten med en livstruende sygdom eller skade, vil lægen eller sygeplejersken, der besvarer dit opkald, sørge for at sende en ambulance med det samme.

Læs mere om Region Syddanmarks Læge- og Skadevagt


Siden er sidst opdateret 17-03-2014.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |