Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2014pilMarts 2014pilFlere svenske turister skal holde ferie ved syddanske kyster

Flere svenske turister skal holde ferie ved syddanske kyster

a hav

26-03-2014 | Af JENS KURT JØRGENSEN

Region Syddanmark kortlægger, hvordan man kan tiltrække flere og nye turister fra Sverige til de danske kyststrækninger.

Regionen ønsker at stille skarpt på muligheder og barrierer for at tiltrække flere svenske kystturister til Danmark i forbindelse med såvel kortere ferier, weekendophold og sommerferieperioden.

Derfor står regionen økonomisk bag et større analysearbejde om at udvikle danske kystdestinationer, så de i højere grad formår at tilbyde helstøbte ferieoplevelser, som kan tiltrække flere og nye turister fra Sverige. Analysen udføres sammen med VisitDenmark og Videncenter for Kystturisme

Danmark er på radaren

Og der er mange turister at hente fra det nordiske broderland, fremgår det af en måling, som VisitDenmark fik udarbejdet sidste år:

  • 14 procent af svenskerne forventer at tage til Danmark inden for de kommende 12 måneder. Omregnet til antal turister i målgruppen over 18 år svarer dette til 1,3 mio. svenskere, som har Danmark på radaren.
  • Svenskerne forventer i højere grad end turister fra vores øvrige nærmarkeder at bruge flere penge på ferier det kommende år. I alt er svenskernes forventede ferieforbrug steget med 12 procent siden 2012.
  • Der ligger et potentiale i Mälardalsregionen, som er regionen, der omkredser hovedstaden Stockholm. Med omkring 3 mio. indbyggere i området, og nye flyruter til Billund og Aalborg fra Stockholm, så ligger der et stort potentiale at hente for dansk turisme alene i denne region.

Analyse skal bane vej

Sammen med VisitDenmark og Videncenter for Kystturisme er Region Syddanmark klar til at hente tilbud fra analysefirmaer, og udbudsmaterialet og beskrivelser af opgavens art er nu klar.


Der er afsat en ramme for gennemførelsen af analysen på 350.000 kr., og Region Syddanmark, Videncenter for Kystturisme og VisitDenmark er opdragsgivere og ansvarlige for udbud mv.

Udvælgelse af leverandør sker i samarbejde mellem repræsentanter fra disse organisationer. 

Her kan du læser mere om udbudsbetingelserne og beskrivelse af opgaverne i forbindelse med:  De svenske muligheder 


Siden er sidst opdateret 27-03-2014.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |