Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Green Tech Center Carl 450px

Regionsrådsformand Carl Holst (V) deltog ved tirsdagens indvielse af Green Tech Center i Vejle, her i selskab med bl.a. H.K.H. Kronprins Frederik, Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), Klima, Energi og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og bestyrelsesformand Mogens Vig Pedersen, Green Tech Center.




Green Tech Center indviet

24-06-2014 | Af Astrid Westergaard

Regionsrådsformand Carl Holst (V) glæder sig over indvielsen af Green Tech Center i Vejle, som understøtter regionens styrker inden for energieffektivisering.

Da regionsrådsformand Carl Holst i dag, tirsdag, som både gæst og taler deltog i indvielsen af Green Tech Center i Vejle – et levende laboratorium for grønne og bæredygtige idéer – var det i selskab med både H.K.H. Kronprins Frederik, Klima, Energi og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og mange andre prominente gæster.

Når regionsrådsformanden glæder sig rigtig meget over netop indvielsen af Green Tech Center, er det både fordi centeret markerer, at mange private og offentlige parter har fundet sammen om etablere det, og fordi energieffektivisering er et særligt betydningsfuldt forretningsområde for Region Syddanmark.

Således er offshore-energi og energieffektivisering nogle af de områder, regionen har udpeget som særlige styrkepositioner i Syddanmark. Og næsten halvdelen af de omkring 23.000 mennesker i Danmark, der er beskæftiget i denne sektor, arbejder i Syddanmark.

Godt offentligt-privat samarbejde

- Jeg synes, at Green Tech Center er et godt eksempel på, hvordan en ambitiøs offentlig-privat satsning kan understøtte udviklingen af energibranchen og samtidig tilføre den ny viden, siger Carl Holst og tilføjer, at man i Region Syddanmark har spidskompetencerne, og at der er en enorm efterspørgsel efter nye energieffektive løsninger.

- Men hvis Danmarks energibranche fortsat skal være blandt de førende, skal vi samle alle gode kræfter inden for forskning, udvikling og produktion. Vi kan se, at udviklingen går meget hurtigt, og førerpositionen er ikke en givet position, understreger regionsrådsformanden.

Med Green Tech Center er der skabt et unikt miljø, hvor virksomheder, iværksættere, forskere og uddannelsesfolk har adgang til at udvikle og demonstrere nye grønne teknologier og services.

Centeret har desuden fokus på at opbygge et stærkt internationalt netværk i tæt samarbejde med den nationale energieffektiviseringsklynge CLEAN, som bl.a. har rødder i Region  Syddanmark.

- Med centerets fokus på iværksætteri - og at se den gode idé og lade den blive til virkelighed - er der både job, vækst og bæredygtighed på spil her. Og Vækstforum har da også valgt at støtte centeret med godt ni millioner kroner. Det er nødvendigt at agere for at sikre fremtidige job, understreger formanden.


Siden er sidst opdateret 24-06-2014.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |