Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Sådan får du din egen praksis

Det er en stor beslutning at slå sig ned som praktiserende læge. Der er meget, som du grundigt bør overveje, før du køber en praksis eller praksisandel.

Du er altid velkommen til at kontakte Rekruttering Almen Praksis, hvis du mangler sparring eller overblik over praksisser til salg v. projektleder Ulla Krogh Jessen på tlf.24965475. Se også Rekruttering Almen Praksis

Her kan du læse 3 gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt.

1. Hvilken type praksis ønsker du?
Overvej som det allerførste, hvilken type praksis du kunne tænke dig at arbejde i.

Nogle foretrækker at drive en praksis på egen hånd og selv tage beslutningerne, mens andre foretrækker at kunne sparre med kollegaer og partnere. Derfor bør du beslutte, hvilken type praksis der passer dig bedst. Der er forskellige typer af praksis:

  • Solopraksis
  • Kompagniskabspraksis
  • Samarbejdspraksis

2. Gennemtænk rammerne omkring din praksis
Hvordan skal din praksis eksempelvis afvikle konsultationer, udvikle praksis, håndtere personaleledelse, håndtere personalepleje, samarbejde internt som eksternt, sikre lægefaglig udvikling, pleje særlige interesser, være udstyret og indrettet, understøtte relationerne til hinanden og afvikle ferie.

Hvis du vælger en kompagniskabspraksis eller samarbejdspraksis så overvej, hvordan du får en god, åben og konstruktiv dialog med dine nye kolleger eller medarbejdere om mål og visioner i forhold til det kommende samarbejde.

3. Få rådgivning i købsprocessen
Du bør tidligt i processen finde nogen, som kan agere som dine personlige rådgivere. Det kan for eksempel være kollegaer, som selv har været igennem processen. Det kan være din bank samt en revisor og en advokat med erfaring inden for praksishandler.

Dine rådgivere kan eksempelvis komme med råd om, hvordan du starter en opsparing til din egen virksomhed, selve opstarten af virksomheden, beskatningsovervejelser og finansieringen.

I forhold til købsprocessen kan de rådgive dig om, hvilket materiale du skal sikre dig, den sælgende praksis udleverer. Dine rådgivere kan ligeledes hjælpe med blandt andet prisberegninger og budgetlægning samt gennemgang af I/S-kontrakter, ansættelseskontrakter og huslejekontrakter.

Husk at sikre dig, at din rådgiver ikke også er rådgiver for den praksis, som du ønsker at overtage.

 


 


Siden er sidst opdateret 23-09-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring