Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Syddansk OPI-pulje

Syddansk Vækstforum og Regionsrådet har afsat ca. 27,5 mio. kr. til fordeling til projekter under "Syddansk OPI-pulje 2015-2017". Puljen består af regionale erhvervsudviklingsmidler og midler fra den Europæiske Regionalfond.   

Syddansk OPI-pulje yder støtte til samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner. Projekterne har til formål at understøtte kommercialisering af produkter og services inden for Vækstforums forretningsområder – Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig Energi samt Oplevelseserhverv. Der er tale om produkter, der er tæt på markedet, men som eksempelvis mangler endelig dokumentation for effekt, afprøvning i forskellige brugssituationer og/eller videreudvikling til nye målgrupper. Projekterne skal dels øge kvaliteten af den offentlige service og samtidig skabe nye forretningsmuligheder for virksomhederne samt være til gavn for borgere eller brugere.

Små og mellemstore virksomheder kunne søge, og en offentlig part og en forskningsinstitution er tilknyttet projektet.

Der er indgået aftale med SDU Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, der indgår som forskningsinstitution i alle projekter. SDU bidrager med sparring omkring OPI-processer, kommercialisering og forretningsudvikling. Læs mere omkring SDU's rolle i projekterne.

 

Puljen er nu lukket for ansøgninger.

 

Læs om de støttede projekter

 

 

                       

 


Siden er sidst opdateret 15-06-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |