Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Vestas nacelle 450px

Det er disse naceller, der skal samles i MHI Vestas Offshore Winds lokaler i Lindø Industripark (Foto: MHI Vestas Offshore Wind)




Endnu flere job til Lindø

09-01-2015 | Af Morten Pickel

En stor ordre på vindmøller fra Vestas betyder nu endnu flere arbejdspladser i Lindø Industripark.

MHI Vestas Offshore Wind modtog kort før jul den første ordre på den nyudviklede 8 MW vindmølle, og det betyder, at der vil blive skabt flere nye job i Lindø Industripark.

Det er nemlig her, nacellerne (vindmøllernes ”hus”) bliver samlet, og da ordren lyder på 32 møller, er der brug for en masse arbejdskraft, hvis de skal kunne tages i brug i 2017, som planen lyder.

Lindø Industripark opstod i kølvandet på lukningen af Lindøværftet. Efter lukningen gik blandt andet Syddansk Vækstforum ind i kampen for at omstille området fra traditionelt industriområde til moderne industripark. Det har blandt andet resulteret i en vækst- og handleplan for området, lige som der tidligere er hentet EU-midler til uddannelse af de fyrede medarbejdere.

Et stort skridt

Selvom antallet af arbejdspladser endnu ikke kan måle sig med velmagtsdagene i 80’erne, hvor Lindøværftet beskæftigede 5000-6000 mennesker, glæder regionsrådsformand Carl Holst sig over det store fremskridt:

- Vestas’ ordre er et stort skridt i vores bestræbelser på at skaffe flere virksomheder og arbejdspladser til Lindø Industripark. Ordren vil ikke blot betyde flere job på Vestas’ arealer – det vil også betyde flere ordrer og job hos underleverandører i området. Det gør mig rigtig glad, for det er nøjagtig det, vi i Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum har kæmpet for, siden vi i 2009 modtog beskeden om lukningen af Lindøværftet, siger han.

Det er Dong Energy, der har bestilt de 32 møller af Vestas’ nyudviklede flagskib-vindmølle, der ifølge Vestas selv vil bidrage til at drive omkostningerne på vindenergi ned.


Siden er sidst opdateret 09-01-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |