Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Ned med Tvang 450.jpg

Deltag i konference om tvang i psykiatrien

16-01-2015 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

En stor national konference skal sætte fokus på, hvordan man nedbringer brugen af tvang i psykiatrien. Du kan deltage i arrangementet, der løber af stablen 9. og 10. marts.

En workshop om kommunikation og kultur i psykiatrien, foredrag om Islands erfaringer med at undlade at bruge tvang og paneldebat om, hvordan man kan nedbringe tvang, er blot nogle af de mange spændende indslag, som du kan opleve på en national konference 9. og 10. marts 2015.

Gode erfaringer skal udbredes

Formålet med konferencen er at forebygge brugen af tvang i psykiatrien, og forhåbningen er, at medarbejderne vil lade sig inspirere af de danske og internationale metoder, der har vist sig at virke.

Der vil være fokus på at formidle resultaterne fra satspuljeprojektet omkring nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et projekt der blev sat i gang i forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014. 

Derudover vil der være oplægsholderne såsom Len Bowers, der er professor i psykiatri ved University of London og som har udviklet de safewardsmodeller, der skyder frem i England.

Der vil også være oplæg ved Ian Dawe, der er psykiatrichef ved Ontario Shores Centre for Medical Health Sciences og professor i psykiatri ved University of Toronto. Ian Dawe vil blandt andet fortælle om, hvordan man har nedbragt tvang ved anvendelse af Huckhorns seks kernestrategier.

Her fokuserer han på en meget synlig, pålidelig og effektiv ledelse som det vigtigste element, hvis man skal reducere brugen af tvang. De seks kernestrategier omfatter blandt andet organisering, personaleudvikling, debriefingsteknikker og anvendelsen af tvangsforebyggende redskaber.

Læs mere: Programmet for konference

Konferencen skal samle fagpersonale, klinikere, faglige ledere, politikere, patienter og pårørende fra hele landet for igennem en fælles indsats at sikre, at tvang bliver en stadigt mindre del af hverdagen.

Arrangementet er et samarbejde mellem Region Syddanmark, CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.

Tilmeld dig konferencen

Du kan tilmelde dig én eller begge dage. Prisen er 1.200 kroner per dag, og der er mulighed for at bestille overnatning og middag.

Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sdig konferencen


Siden er sidst opdateret 19-02-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |