Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSundhedpilBorgerpilTilskud til ernæringspræparater

Tilskud til ernæringspræparater

Patienter kan få tilskud til ernæringspræparater hvis, de er alvorligt syge eller så svækkede, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost. Spædbørn, der er diagnosticerede med mælkeallergi, kan også få tilskud.

Sundheds- og Ældreministeriet fastsætter reglerne for, hvem der er berettiget til tilskud, og hvem der ikke er.

Se oversigt nedenfor.
 

Hvem er berettiget
til tilskud?
Hvem er ikke berettiget
til tilskud?

Patienter med sygdomme, der medfører, at patienten ikke kan synke eller optage almindelig kost. Det kan være kræft i munden, svælget, halsen, spiserøret eller maven. Det kan også være neurologiske lidelser som apopleksi og ALS (amyotrofisk lateral sklerose).

Patienter med alvorlig svækkelse, det vil sige patienter, der er nødt til at indtage ernæringspræparater i en periode, fordi de ikke er i stand til at indtage den mængde almindelig mad, der skal til, for at dække deres behov for næringsstoffer.

Det vil ofte være patienter, der er svækkede efter en langvarig indlæggelse, efter kemo- eller stråleterapi eller efter gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner.

Spædbørn, der er diagnosticeret med mælkeallergi.

Småtspisende ældre, der hverken lider af sygdom eller er alvorligt svækkede.

Patienter, der er indlagt på et sygehus. Så længe patienten er indlagt, er det sygehuset, der betaler.

Spædbørn, der ikke er diagnosticeret som mælkeallergikere.

 
Hvordan får jeg tilskud?

For at få tilskud til køb af ernæringspræparater skal du kontakte din læge.

Hvis din læge vurderer, at du har brug for et ernæringspræparat, kan lægen ordinere præparatet på en såkaldt "grøn recept".

Recepten udløser et tilskud fra regionen.

Hvor stort er tilskuddet?

Region Syddanmark dækker 60 procent af dine udgifter til ernæringspræparatet - du betaler selv de resterende 40 procent.

Din indkomst eller formue har ingen betydning for tilskuddet.

Ernæringspræparater godkendt til tilskud

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside finder du liste over godkendte ernæringspræparater med tilskud

Hjælp til småtspisende ældre

Er du ældre og mangler appetit i hverdagen, eller er du pårørende til en småtspisende ældre, så kan du få glæde af Socialstyrelsens gratis brochurer med gode råd til småtspisende:

Læs også Socialstyrelsens side om Kost til småtspisende (PDF)


Siden er sidst opdateret 04-02-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap