Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2015pilApril 2015pilDybbøl-bog skal binde fortid og nutid sammen
Dybbølbog præsentation_450

Dybbøl-bog skal binde fortid og nutid sammen

16-04-2015 | Af Charlotte S. Nygaard

Region Syddanmark præsenterede ny bog om ”Dybbøl 1864-2014” i Sønderborg.

18. april 2014 var en særlig dag for Danmark og det sønderjyske i særdeleshed. Dagen markerede, at det var 150 år siden, at Slaget ved Dybbøl fandt sted.

I dag, næsten 151 år efter, er sårene helet, den nuværende fysiske grænse fandt sin plads i 1920, og forholdet mellem Danmark og Tyskland har aldrig været bedre.

Det gode grænseoverskridende samarbejde og de mange markeringer, som 150-året for Slaget ved Dybbøl gav anledning til sidste år, blev torsdag 16. april 2015 præsenteret i bogen ”Dybbøl 1864-2014” ved en reception i Alsion i Sønderborg. Det er Region Syddanmark, der udgiver bogen, som skal give fremtidige generationer et billede af, hvad der skete i 2014, og hvem der deltog.

- Markeringen 18. april 2014 har givet nyt liv og interesse for den dansk-tyske grænseregion, og vi fik i et stærkt samspil med borgere, erhvervsliv, organisationer og institutioner lejlighed til at vise vores borgere og resten af omverdenen den enestående mangfoldighed, regionen byder på inden for sprog, kultur og erhvervsmuligheder. At vi samtidig kunne konstatere ”historiske” besøgstal ikke alene med 15.000 besøgende på selve dagen 18. april, men også en stor stigning i antallet af besøgende på fx Historiecenter Dybbøl Banke, viste os, at vores satsning på at markere denne historiske begivenhed, var helt rigtig, sagde Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Syddansk Dybbøl-forum og fortsatte:

- Under arbejdet med at forberede 18. april 2014 opdagede vi, at det var svært at finde tidligere markeringer af Slaget ved Dybbøl. Det er bl.a. baggrunden for, at vi udgiver bogen ”Dybbøl 1864-2014”. Hvis vi ikke skal risikere at ende historieløse, er det vigtigt, at vi binder fortid og nutid sammen, så vi ud fra det kan forme fremtiden. Det sikrer vi med ”Dybbøl 1864-2014”.

Til stede ved receptionen var flere af de mange samarbejdspartnere og aktører, der var med til at sætte grænseregionen på Danmarkskortet 18. april 2014. Samarbejdspartnere og aktører, som Carl Holst udtrykte en særlig tak til for deres store engagement. Sønderborg Kommune benyttede også lejligheden til at overrække et kunstværk med tak til regionsrådsformanden.

”Dybbøl 1864-2014” vil i den kommende tid blive tilgængelig på de sønderjyske biblioteker, ligesom den kan downloades på www.regionsyddanmark.dk/dybbølbogen


Siden er sidst opdateret 16-04-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |