Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Haderslev Lysfest 450px

Fred og debat til Haderslev Lysfest

05-05-2015 | Af Morten Pickel

Fredsbudskabet var i fokus, da Haderslev Lysfest blev afholdt 4. maj.

Mandag 4. maj 2015 var det præcis 70 år siden, Johannes G. Sørensen kunne meddele, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Haderslev Kommune valgte at markere 70-året med en lysfest, som varede fra kl. 9 om morgenen til kl. 23 om aftenen. En markering, som Region Syddanmark har bakket op om med 250.000 kr.

Dagen bød på mange spændende arrangementer, og deltagerne kunne opleve alt fra guidede ture og fakkeloptog til fremvisning af filmen ”Armadillo” og en paneldebat om krig, fred og forsoning.

Deltagerne i paneldebatten var journalist, forfatter og debattør Siegfried Matlok, DR udenrigskorrespondenten Mathilde Kimer, professor og centerleder ved Center for War Studies Steen Rynning samt DR2-Studievært Henrik Lerche.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) var glad for, at Region Syddanmark har valgt at støtte Haderslev Lysfest:

- Lysfesten er med til at sætte fokus på grænselandets historie. En historie der i høj grad har været præget af konflikter og krige. Men det er også her, man fandt en ’formel for fred’, som man andre steder i verden i dag har øje for. Jeg er derfor både glad og stolt over, at regionsrådet har bevilget 250.000 kroner til udvikling af Lysfesten i Haderslev, sagde han.

Haderslev Lysfest er en årligt tilbagevendende begivenhed, der finder sted hvert år den 4. maj i Haderslev.


Siden er sidst opdateret 05-05-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |