Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Holsted forurening storegade

Holsted-forurening fjernet

21-08-2015 | Af Thomas Laursen

4.000 tons stærkt forurenet jord fra området omkring Storegade 86 i Holsted er nu fjernet.

Fredag 21. august var formandskabet i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark sammen med naboer inviteret ud til det op mod 12 meter dybe hul midt i Holsted, hvorfra 4.000 tons stærkt forurenet jord fra området omkring Storegade 86, netop er blevet fjernet. 

 Oprensningen sker primært, fordi forureningen ligger i et område med drikkevandsinteresser. Ved at fjerne de klorerede opløsningsmidler fra jorden vil 250.000 m³ drikkevand hvert år blive reddet fra at blive forurenet. Til sammenligning pumper Holsted St. Vandværk hvert år 170.000 m³ drikkevand ud til forbrugerne. De nuværende vandboringer ligger et stykke fra forureningen og har altså ikke været truet af forureningen.

Der ville desuden på sigt have været en risiko for, at de klorerede opløsningsmidler ad åre ville kunne brede sig til boligerne på den anden side af Storegade og skabe indeklimaproblemer. Men den risiko er nu også afværget.

Du kan i øvrigt følge arbejdet via webcam her.


Siden er sidst opdateret 25-08-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |