Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Tre nye syddanske regionsrådsmedlemmer

24-08-2015 | Af Carsten Bruun

Søren Rasmussen (DF), Bjarne Jensen (DF) og Hans Winther (SF) indtræder i regionsrådet i Region Syddanmark.

På regionsrådsmødet i dag bad tre medlemmer af regionsrådet sig fritaget for deres medlemskab af rådet. Det drejer sig om Susanne Eilersen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Karsten Hønge (SF). De blev alle tre valgt ind i Folketinget ved folketingsvalget den 18. juni. Regionsrådet efterkom deres ønske og nikkede samtidig til, at Søren Rasmussen (DF), Bjarne Jensen (DF) og Hans Winther (SF) afløser de tre. På seneste regionsrådsmøde afløste Henning Ravn (V) Carl Holst (V), der også er blevet valgt ind i Folketinget. Det nyligt overståede folketingsvalg har dermed betydet, at det syddanske regionsråd har fået fire nye permanente medlemmer. Regionsrådet har i alt 41 medlemmer.

I de fleste tilfælde overtager de tre nye medlemmer, der indtrådte i regionsrådet i dag, de udvalgsposter og hverv, som de udtrådte medlemmer havde. Dog er det således, at SF´s gruppe har ønsket, at Ida Damborg overtager Karsten Hønges plads i forretningsudvalget. Det 17 mand store forretningsudvalg har også for nylig fået et andet nyt medlem, da Venstres gruppe har peget på Preben Jensen (V) til den plads i udvalget, der blev ledig, da Carl Holst udtrådte.

Øvrige udskiftninger i udvalg og hverv

Udover de allerede omtalte udskiftninger, har Venstre og SFs grupper ønsket en række andre udskiftninger i udvalg og hverv, som følge af, at Stephanie Lose(V) er blevet regionsrådsformand, og at Karsten Hønge udtræder af regionsrådet.
Den største ændring her er, at Stephanie Lose udtræder af udvalget for regional udvikling. Bo Libergren (V) overtager hendes plads, og han udtræder samtidig af sundhedssamordningsudvalget, hvor Herdis Hanghøi (V) indtræder.

Den nye sammensætning af de politiske udvalg vil være tilgængelig på regionens hjemmeside snarest.

Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, mobil 25 33 09 82
 


Siden er sidst opdateret 24-08-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |