Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Stephanie Lose og Anke Spoorendonk Kiel 2015 450px

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, (t.v.) på besøg i Kiel hos Slesvig-Holstens minister for justits, kultur og Europa, Anke Spoorendonk.




Regionsrådsformand på besøg i Kiel

23-10-2015 | Af Astrid Westergaard

Møde mellem regionsrådsformand og minister i Kiel om samarbejde og udfordringer.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, har for første gang i egenskab af regionsrådsformand mødt Slesvig-Holstens minister for justits, kultur og Europa, Anke Spoorendonk. 

På programmet for mødet var det veletablerede grænseoverskridende samarbejde, politiske aftaler og projekter, som er med til at skabe vækst og udvikling i grænseregionen, og de fælles udfordringer, der måtte være.

Samarbejde om uddannelse

Regionsrådsformanden og ministeren glædede sig bl.a. over det gode samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet, hvor udfordringen er, at danske elever mangler praktikpladser og tyske virksomheder mangler lærlinge. Et forsøg med at samkøre erhvervsuddannelserne er netop blevet anerkendt og tildelt midler af EU's fond for regionalt samarbejde for Region Syddanmark, Region Sjælland, Sydslesvig, Kiel, amterne Østholsten, Rendsborg-Egernførde og Pløn samt Lübeck og Neumünster, Interreg.

Dansk-tyske projekter

Regionsrådsformand Stephanie Lose og minister Anke Spoorendonk blev desuden præsenteret for flere dansk-tyske projekter og besøgte et af dem; Bonebank, der arbejder med indsamling af blod og stamceller til gavn for behandlinger og bl.a. forskning.


Siden er sidst opdateret 16-11-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |