Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Frivillige Aabenraa 8080

Regionens første Frivillighedspris uddeles lørdag 14. november 2015 i Fredericia. I alt fire frivillige indsatser er nomineret.




Region Syddanmark hylder sine frivillige

03-11-2015 | Af Charlotte Nygaard

Regionens første Frivillighedspris uddeles lørdag 14. november 2015 i Fredericia. I alt fire frivillige indsatser er nomineret.

Region Syddanmark påskønner det frivillige arbejde, der hver dag udøves på sygehuse, sociale tilbud, i psykiatrien og i den præhospitale indsats.

Det sker ved uddelingen af Frivillighedsprisen og Den Gode Idé

Lørdag 14. november 2015 kl. 10.00 – 13.30 på Trinity Hotel & Konferencecenter.

Frivillighedsprisen er en helt ny pris, som regionen uddeler til en afdeling, en gruppe medarbejdere eller en enkeltperson inden for social- og sundhedsområdet, der har gjort en særlig frivillig indsats.

Der er 50.000 kr. på højkant til vinderen af årets Frivillighedspris. Og 10.000 kr. til Den Gode Idé.

Der er i alt indløbet 16 gode ansøgninger.

- Der er et ordsprog, der lyder: ”Frivillige er ikke betalt. Ikke fordi, de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige”. Det er både kloge og sande ord, fordi den indsats, frivillige foreninger og borgere hver eneste dag yder på vores sygehuse, på hospices, på de sociale tilbud og ude i den præhospitale indsats, er absolut uvurderlig og noget, vi sætter meget stor pris på. Vi har derfor med Frivillighedsprisen og Den Gode Idé ønsket at påskønne den frivillige indsats, siger Stephanie Lose (V), regionsformand og formand for dommerkomitéen i Frivillighedsprisen.

Dommerkomitéen har udvalgt fire nominerede, som er: 

Erfaringskonsulent på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH:
Erfaringskonsulenten er en tidligere patient, der i dag har sin gang i afdelingen for at tilbyde sparring og samtale med afdelingens indlagte patienter. Erfaringskonsulenten bidrager med viden og erfaring, som de fagprofessionelle ikke kan tilbyde.

Hospitalsklovne.dk/Kolding:
Hospitalsklovne.dk/Kolding sørger for at give de indlagte børn på Børneafdelingen i Kolding lidt adspredelse i en ofte vanskelig tid. Hospitalsklovnene er på afdelingen fire gange om ugen og er bl.a. med til at afhjælpe ubehagelige situationer som fx at få taget blodprøve.

Palliativt Team Fyn:
Palliativt Team Fyn tilbyder at sidde hos uhelbredeligt syge og døende i eget hjem. Teamet hjælper også med praktiske gøremål som fx indkøb og at ledsage den syge til undersøgelser samt giver de pårørende mulighed for at blive aflastet og få tid til egne gøremål.

Langelands Hjertestarterforening:
Langelands Hjertestarterforening råder over 98 hjertestartere fordelt over hele Langeland, og der er i alt 215 frivillige akuthjælpere heriblandt 25 sygeplejersker og tre læger tilknyttet den frivillige forening. Ordningen har på tre år hjulpet flere end 1.200 hjertestop-patienter.

Lørdag 14. november 2015 bliver det afgjort, hvem af de fire nominerede der løber af med Frivillighedsprisen, og hvem der bliver kåret som Den Gode Idé.


Siden er sidst opdateret 16-11-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |