Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2015pilNovember 2015pilPresseinvitation: Region Syddanmark uddeler sin første Frivillighedspris

Presseinvitation: Region Syddanmark uddeler sin første Frivillighedspris


I alt fire frivillige indsatser er nomineret til regionens Frivillighedspris og Den Gode Idé.

Region Syddanmark uddeler sin første Frivillighedspris og prisen for Den Gode Idé:

Lørdag 14. november 2015 kl. 10.00 – 13.30 på Trinity Hotel & Konferencecenter i Fredericia.

Pressen er velkommen.

Frivillighedsprisen skal hylde en afdeling, en gruppe medarbejdere eller en enkeltperson inden for social- og sundhedsområdet, der har gjort en særlig frivillig indsats.

Den Gode Idé er en pris, der gives for en nyskabende, god idé inden for frivillighed.

Der er 50.000 kr. på højkant til vinderen af årets Frivillighedspris. Og 10.000 kr. til Den Gode Idé.

Dommerkomitéen har udvalgt fire nominerede, som er:

Erfaringskonsulent på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH:
Erfaringskonsulenten er en tidligere patient, der i dag har sin gang i afdelingen for at tilbyde sparring og samtale med afdelingens indlagte patienter. Erfaringskonsulenten bidrager med viden og erfaring, som de fagprofessionelle ikke kan tilbyde.

Hospitalsklovne.dk/Kolding:
Hospitalsklovne.dk/Kolding sørger for at give de indlagte børn på Børneafdelingen i Kolding lidt adspredelse i en ofte vanskelig tid. Hospitalsklovnene er på afdelingen fire gange om ugen og er bl.a. med til at afhjælpe ubehagelige situationer som fx at få taget blodprøve.

Palliativt Team Fyn:
Palliativt Team Fyn tilbyder at sidde hos uhelbredeligt syge og døende i eget hjem. Teamet hjælper også med praktiske gøremål som fx indkøb og at ledsage den syge til undersøgelser samt giver de pårørende mulighed for at blive aflastet og få tid til egne gøremål.

Langelands Hjertestarterforening:
Langelands Hjertestarterforening råder over 98 hjertestartere fordelt over hele Langeland, og der er i alt 215 frivillige akuthjælpere heriblandt 25 sygeplejersker og tre læger tilknyttet den frivillige forening. Ordningen har på tre år hjulpet flere end 1.200 hjertestop-patienter.


Yderligere oplysninger:
Kommunikationskonsulent Charlotte S. Nygaard, tlf. 2337 5660




Siden er sidst opdateret 09-11-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap