Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Tidsplan for spare-proces ligger nu fast

25-11-2015 | Af Jane Birch Larsen

Politikerne i regionsrådet er blevet enige om, hvordan processen skal foregå, når de skal beslutte og godkende konkrete besparelser for i alt 200 millioner kroner i budgettet for 2016.

Region Syddanmark skal spare godt 200 millioner kroner i budgettet for 2016. Det vedtog regionsrådet allerede 7. oktober i år. Nu er regionsrådspolitikerne også nået frem til, hvordan processen med at beslutte, hvor der skal spares, skal foregå.

Sparekataloger giver politikere mulighed for at vælge

Inden for sundhedsområdet skal der spares 200 millioner på det somatiske område, og administrationen er derfor blevet bedt om at udarbejde et sparekatalog, der rummer besparelser for 223 millioner kroner - dermed får politikerne rum til at vælge mellem de enkelte besparelser.

Psykiatrien skal omprioritere for at skaffe flere midler til en øget indsats for at reducere brugen af tvang. Der vil derfor også blive udarbejdet et sparekatalog på 25 millioner kroner inden for psykiatrien, hvoraf der skal vælges besparelser for 23 millioner kroner.

Sparekatalog i høring inden spareplan vedtages

Begge sparekataloger bliver offentliggjort senest 8. januar 2016, og efter regionsrådet har haft mulighed for at drøfte sparekatalogerne, sender politikerne dem i høring hos kommunerne og andre høringsparter. 

Først den 25. april tager regionsrådet endeligt stilling til, hvilke spareforslag der skal føres ud i livet. Besparelserne vil derefter blive sat i værk i løbet af 2016.

Læs mere om proces og tidsplan for budget 2016


Siden er sidst opdateret 26-11-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |