Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Hvad ville Virginia Mason gøre?

16-12-2015 | Af Peter Rahbek Elbrønd

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har fået indsigt i Sydvestjysk Sygehus’ arbejde med at skabe et sygehus, der fokuserer på patientens behov. En tilgang, der er inspireret af Virginia Mason Hospital & Medical Center fra USA.

Fredag 11. december besøgte regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og regionsdirektør Jane Kraglund Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, hvor de fik en introduktion til sygehusets fokuspunkter netop nu fulgt af en rundvisning på Radiologisk Afdeling.

Sygehusene skal gøre det, der giver værdi for patienten

Anden del af besøget drejede sig om Sydvestjysk Sygehus’ arbejde med at implementere en ny metode til forbedringer af kliniske og administrative forløb.

Metoden er udviklet af Virginia Mason Medical Center, som på flere parametre er et af USA’s bedste hospitaler. Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt såvel som Sygehus Sønderjylland arbejder med metoden på baggrund af en aftale, som Region Syddanmark indgik med Virginia Mason Institute i 2014.

Metoden arbejder med at forbedre sygehusets værdistrømme med fokus på, hvad der giver værdi for patienten.

Sygehusene skal øge kvaliteten men holde udgifterne nede

I den kommercielle verden er en værdistrøm de handlinger og aktiviteter, der ligger bag en service eller produkt. Ved at optimere processen optimerer man både kvalitet og pris for kunden. På et sygehus drejer arbejdet med værdistrømme sig om at øge kvaliteten for patienten uden at forhøje omkostningerne.

Arbejdet hænger tæt sammen med Sydvestjysk Sygehus’ strategi om arbejde med patientfokus, det hele sygehus, og hvordan sygehuset tilpasser sig nye vilkår.

Sidste del af besøget var præsentation af resultater fra en workshop, hvor der hele ugen blev arbejdet med at forbedre patientforløb for hjertesvigtpatienter.


Siden er sidst opdateret 16-12-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |