Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2015pilDecember 2015pilSundhedsdirektør Jens Elkjær fratræder pr. 1. februar 2016
Jens_Elkjær_højopl_450

Sundhedsdirektør Jens Elkjær fratræder pr. 1. februar 2016

21-12-2015 | Af Astrid Westergaard

Vilkårene for sundhedsdirektør Jens Elkjærs fratrædelse er nu forhandlet på plads.

På regionsrådsmødet den 23. november 2015 gav regionsrådet regionsrådsformand Stephanie Lose (V) mandat til at forhandle vilkårene for sundhedsdirektør Jens Elkjærs fratrædelse. Vilkårene for fratrædelsen er nu forhandlet på plads.

Aftalen er indgået inden for rammerne af ophør i en generationsskifteaftale.

Jens Elkjær går på tjenestemandspension med udgangen af januar måned og modtager i den forbindelse et engangsbeløb på 3.800.376,64 kroner. Inklusive omkostninger til pensionsforbedringer andrager aftalen i alt 5.025.753,64 kr.

I januar 2016 overdrager Jens Elkjær viden og konkrete arbejdsopgaver.

Udtalelse fra regionsrådsformanden

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, udtaler:

- Det er desværre kort tid, jeg fik mulighed for samarbejdet med sundhedsdirektør Jens Elkjær. Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes med en aftale om vilkårene for fratrædelse og ønsker Jens Elkjær det bedste for fremtiden. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Jens Elkjær for hans store bidrag til et veldrevet sundhedsvæsen af høj kvalitet i vores region.


Siden er sidst opdateret 21-12-2015.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |