
Kommunikationscentre yder kompenserende specialundervisning og rådgivning til voksne med høreproblemer, herunder borgere med høreapparat m.v. i henhold til Lov om Specialundervisning for Voksne.
Kommunikationscentrene er enten kommunalt eller regionalt forankret. Den enkelte kommune kan have sit eget kommunikationscenter, det kan være forankret i forskellige institutioner/forvaltninger i kommunen, eller også tilkøbes ydelserne fra andre kommuners/regionale kommunikationscentre. Der er p.t. ca. 30 kommunikationscentre.
Find et kommunikationscenter i Region Syddanmark:
På Høreforeningens hjemmeside her kan du finde link til øvrige kommunikationscentre
Lov om Specialundervisning for Voksne definerer den kommunale specialundervisningsopgave i hørerehabiliteringen (kompenserende specialundervisning).
Kommunikationscentrene leverer ud over specialundervisning ofte en række tilknyttede ydelser i relation til Serviceloven, arbejdsmarkedslovgivningen og uddannelsesområdet.
Kommunikationscentrene samarbejder tæt med øvrige aktører i hørerehabiliteringen i kommuner og regioner og er fagligt organiseret i Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS). DTHS faciliterer en række faglige landsdækkende netværk med henblik på videnudveksling/-udvikling.
Til den specialiserede opgaveløsning i henhold til Lov om Specialundervisning for Voksne rekrutterer kommunikationscentrene typisk medarbejdere med kandidatgrad i enten Audiologopædi, Pædagogisk Audiologi eller Teknisk audiolog.
Øvrige faglige medarbejdere der tilknyttes til kommunikationscentrene kan eksempelvis være psykologer, bachelorer, socialrådgivere, audiologiassistenter, høreomsorgshjælpere m.fl. afhængig af opgaveporteføljen.
Siden er sidst opdateret 05-08-2020
Sundhed
Generelle spørgsmål kontakt patientvejlederne
Tlf.: 7663 1490
Regionens offentlige klinikker
Høreklinikken i Odense
Høreklinikken i Esbjerg
Høreklinikken i Vejle
Høreklinikken i Sønderborg
Vedr. behandling ved privat klinik:
Tlf.: 9944 3414
Kl.: 9.00-10.50
Man-, tir-, ons- og torsdag
Send sikker digital post
Bestilling af batterier
Bestil via dette link
Tlf.: 39 17 74 44
Husk at oplyse:
Navn, kommune og adresse
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring