Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPolitikpilHøringer og afgørelserpilTidligere høringerpilHøring af Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Høring af Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Region Syddanmark fremlægger nu et forslag til, hvilke nye forureningsundersøgelser og oprensninger, som regionen kan sætte i gang i 2016.

Formålet med regionens indsats er at beskytte vores drikkevand, sundhed og miljøet i øvrigt over for jordforurening. Indsatsen overfor grundvand prioriteres højest. Dernæst prioriteres en indsats, hvor der er konkret viden om væsentlige indeklimaproblemer i boliger, mens der kun i begrænset omfang sættes der ind over for jordforureninger, der alene udgør en risiko ved kontakt med jorden.

Forslaget er udarbejdet med baggrund i regionens jordforureningsstrategi fra 2008 med tilhørende revision fra 2012, regionens grundvandsstrategi fra 2013 og tilhørende handleplan samt aktuel viden om akutte forureninger. Vi foreslår, at der i 2016 starter:


Grundvand:

  • 15 nye, videregående undersøgelser af grundvandstruende forureninger i indsatsplanområde i Svendborg by
  • 24 nye, videregående undersøgelser af grundvandstruende forureninger i indsatsplanområde Svendborg, som ligger udenfor selve Svendborg by
  • 1 ny oprensning i Odense området


Indeklima i boliger:

  • 1 ny undersøgelse af en akut forurening, hvor et højt indhold af flygtige stoffer i jorden truer indeklimaet i flere boliger. 


Kontakt med forurenet jord:

  • 1 ny oprensning af en kraftig forurening på en boliggrund, hvor forureningen kan udgøre en risiko ved kontakt med jorden.

 

Vurdering af risiko for overfladevand

  • Før de nævnte undersøgelser og oprensninger sættes i gang, vurderer vi, om der også kan være en risiko for forureningspåvirkning af vandløb, søer og kystvande. Hvis der er en risiko, og det samtidig er hensigtsmæssigt i forhold til at optimere ressourceanvendelsen, vil den nævnte indsats også omfatte risikoen for overfladevand.
     

Det skal bemærkes, at der kan ske ændringer i vores prioritering af den forventede indsats i 2016, hvis vi får ny viden om alvorlige forureninger, som nødvendiggør en akut indsats. Dette kan medføre, at vi er nødt til at ændre prioriteringen.

Lister med de foreslåede undersøgelser og oprensninger finder du i høringsmaterialet ’Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2016’. Her finder du også en beskrivelse af baggrunden for prioriteringen.

 

Høringsmateriale

Forslag til nye undersøgelser og oprensninger i 2016 (PDF) 

Høringsfrist

Hvis du har kommentarer til forslaget, bedes du afgive dit høringssvar senest den 8. februar 2016.

Du kan ikke længere afgive høringssvar

Efter Høringen

De indkomne høringssvar vil indgå i den endelig beslutning om undersøgelser og oprensninger i 2016.

Se indkomne høringssvar

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til forslaget, er du velkommen til at kontakte Miljø og Råstoffer på miljoe-raastoffer@regionsyddanmark.dk.
Du kan læse mere om Region Syddanmarks indsats på jordforureningsområdet på www.regionsyddanmark.dk/miljo-raastoffer.



Miljøvurdering

Det er vurderet, at arbejdsplanen ’Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016’ ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015 om miljøvurdering af planer og programmer, idet arbejdsplanen til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2016 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. Region Syddanmark træffer derfor afgørelse om, at planen ikke skal miljøvurderes.

Klagevejledning

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, kan efter reglerne i bekendtgørelsens § 16 stk.2 inden fire uger påklages til Natur og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

En klage skal indsendes via Klageportalen. Du finder links til Klageportalen på forsiden af www.nmkn.dk. Disse link fører dig direkte til Klageportalen på borger.dk eller virk.dk. 

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen, dvs. Region Syddanmark.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage er pålagt et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Yderligere klagevejledning kan ses på www.nmkn.dk/klage

 

 


Siden er sidst opdateret 10-02-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap