Gå til indhold
Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-TV | English |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilOm Region SyddanmarkpilWhistleblower-ordning

Whistleblower-ordning

Region Syddanmarks whistleblower-ordning kan bruges af regionens ansatte samt eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Whistleblower-ordningen er et supplement til den interne dialog og åbenhed i regionen, og den er tiltænkt de situationer, hvor forholdet ikke kan håndteres indenfor eksisterende organisation.

Som medarbejder bør du altid først overveje, om problemerne kan løses ved henvendelse til for eksempel din leder, din tillidsrepræsentant eller MED-systemet (samarbejdssystemet).

Det kan du bruge whistleblower-ordningen til

Whistleblower-ordningen kan bruges til at indberette begrundet mistanke eller viden om:

  • Strafbare forhold, f.eks. misbrug af økonomiske midler, tyveri, bedrageri, bestikkelse og grove overtrædelser af tavshedspligt
  • Alvorlige overtrædelser af lovbestemmelser, interne regler og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser.

Det kan du ikke bruge whistleblower-ordningen til

Du kan eksempelvis ikke indberette samarbejdsproblemer, utilfredshed med ledelsesmæssige beslutninger eller behandling på et sygehus her. I de situationer skal du henvende dig til din nærmeste leder i Region Syddanmark, din tillidsrepræsentant eller patientkontoret i regionen.

Anonymitet - hvis du ønsker det

Region Syddanmark har valgt revisions- og rådgivningsfirmaet, Deloitte, som ekstern, uvildig administrator til at tage imod og vurdere de henvendelser, der må komme.

Du har selv mulighed for at bestemme, hvor anonym du ønsker at være. Du kan indberette på én af følgende måder:

  • med navn
  • delvist anonymt (kun Deloitte kender dit navn)
  • helt anonymt. Vær opmærksom på, at fuld anonymitet ikke giver Deloitte mulighed for at kontakte dig, hvis der eksempelvis er behov for yderligere oplysninger

Indberetning

Ønsker du at indbrette en sag, kan du gøre det via vores uafhængige partners hjemmeside (Deloitte).

Hjemmesiden finder du også på https://deloitte-regionsyd.deloittewhistleblower.dk/

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til whistleblower-ordningen, finder du her en liste over ofte stillede spørgsmål.


Siden er sidst opdateret 29-03-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap