Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2016pilMarts 2016pilAnbefaling til regionsrådet: Lægevagtkørslen i Region Syddanmark bør genudbydes

Anbefaling til regionsrådet: Lægevagtkørslen i Region Syddanmark bør genudbydes

Et flertal i Region Syddanmarks forretningsudvalg valgte på et møde i går den 8. marts at anbefale regionsrådet at genudbyde lægevagtkørslen i regionen. Regionsrådet træffer endelig afgørelse i sagen på regionsrådsmødet den 29. marts.

Region Syddanmark har for nylig haft lægevagtkørslen i udbud, og her vandt taxaselskabet DanTaxi opgaven, selvom SIM Lægekørsel havde afgivet det laveste tilbud.

Regionens valg fulgte styrelses fortolkning

Region Syddanmarks valg var baseret på Trafik- og Byggestyrelsens fortolkning af taxilovgivningen. En fortolkning, som Kammeradvokaten har vurderet er korrekt, og som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefalede regionen at følge.

Klagenævnet for Udbud underkendte imidlertid den 25. februar Region Syddanmarks tildeling af lægevagtkørsel til Dantaxi.

Med klagenævnets afgørelse blev der lagt ny retspraksis på området.

Flertal anbefaler genudbud

På baggrund af klagenævnets afgørelse har forretningsudvalget på mødet den 8. marts drøftet, hvordan regionen skal forholde sig i den konkrete sag.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

- På baggrund af vores drøftelse anbefaler et flertal i forretningsudvalget regionsrådet, at vi udbyder opgaven igen. Det nye udbud gennemfører vi i overensstemmelse med indholdet i klagenævnets kendelse.

Dermed er det samtidig forretningsudvalgets anbefaling, at klagenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene.

Socialdemokraternes og SFs medlemmer af forretningsudvalget tog forbehold mod anbefalingen.

Regionsrådet træffer endelig afgørelse i sagen på regionsrådsmødet den 29. marts.

Lægevagtskørslen er en opgave til omkring 20 millioner kroner om året, og DanTaxi tog fat på opgaven 1. februar i år.

Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark, mobil 25 33 09 82

Økonomidirektør Mogens Sehested, Region Syddanmark, mobil 29 20 11 50

 




Siden er sidst opdateret 14-03-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |