Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2016pilJuni 2016pilRegion Syddanmarks journalsystem forventes i normal drift igen ved midnat

Region Syddanmarks journalsystem forventes i normal drift igen ved midnat

01-06-2016 | Af Kristian Serge Skov-Larsen og Carsten Bruun

Region Syddanmarks journalsystem COSMIC har været nede siden en planlagt opdatering i nat ikke gik som forventet. Seneste status er, at COSMIC forventes oppe igen ved midnat. Kommuner og praktiserende læger er informeret om situationen.

Det syddanske journalsystem COSMIC kører stadig i nødberedskab efter en opdatering i nat desværre ikke gik som forventet. Den seneste opdatering fra leverandørerne af COSMIC er, at systemet vil være i normal drift inden midnat.
Alle praktiserende læger og kommuner i Region Syddanmark er informeret om situationen.

COSMIC har et nødberedskab, så sygehusene har læse-adgang til et separat elektronisk journalsystem. Derfor vil akutte patienter og patienter, der allerede er indlagt, fortsat kunne behandles.

Patienter, der er indkaldt til for eksempel fast kontrol på et af de syddanske sygehuses ambulatorier, har i løbet af dagen oplevet forsinkelser og aflysninger, men skal indtil videre møde op som normalt med mindre, de har hørt andet.

Odense Universitetshospital er systemejer på Region Syddanmarks journalsystem COSMIC.


Siden er sidst opdateret 02-06-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring