Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSundhedpilBorgerpilSygesikring i udlandet

Sygesikring i udlandet

Blåt sygesikringsbevis. Foto:Colourbox.com

Du skal være opmærksom på, hvad dit blå EU-sygesikringsbevis dækker, når du rejser i udlandet, så du ikke får en overraskelse, hvis ulykken er ude. (Foto: Colourbox.com)

Hvad er det blå kort?

Dit blå sygesikringskort er din dokumentation for, at du er sygesikret efter EU-reglerne og har ret til behandling i et andet EU/EØS-land eller Schweiz betalt af den danske stat.

Du kan anvende det blå kort, når du skal opholde dig uden for Danmark i op til et år, uden at du bliver sygesikret i et andet EU/E&ØS-land eller Schweiz.

Hvad dækker det blå kort?

  • Du har ret til nødvendig tandlæge-, læge- og hospitalsbehandling, medicin m.v. fra den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i.

    Dit behov bliver vurderet i forhold til den konkrete behandling, og dit opholds planlagte varighed. Det er den behandlende læge, der afgør, om der er behov for behandling under opholdet.
     
  • Du har ret til behandling med videre på samme vilkår som personer, der er offentligt sygesikrede i det land, du opholder dig i. Det kan betyde en vis egenbetaling, hvis opholdslandets borgere i en tilsvarende situation også skal betale.
     
  • Vær opmærksom på, at der kan være en høj egenbetaling, hvis du ikke viser det blå EU-sygesikringskort, eller hvis du opsøger en privat læge.

Hvad dækker det blå kort ikke?

  • Du kan ikke med det blå kort få dækket behandling hos private læger, hospitaler med videre, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring.
     
  • Du kan ikke med det blå kort få lægeordineret hjemtransport.
     
  • Du kan ikke få hjemtransport ved død.
     
  • Du kan ikke bruge det blå kort, hvis du tager til udlandet med det formål at få behandling. Men du kan evt. få tilskud efter andre regler.

Find mere information om det land, du skal rejse til

Du kan læse mere om, hvad det blå sygesikringskort dækker i netop det land, som du skal rejse i, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (eksternt link).
 


Siden er sidst opdateret 21-06-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap