Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Test af Inducas

Test af Inducas: Et værktøj til screening og progressionsmåling af kontanthjælpsmodtagere
Formålet med projektet er at teste og tilpasse Inducas Kontanthjælp i minimum 2 danske kommuner, samt at dokumentere effekten ved det nyskabende at bruge data og statistik sammen med praktisk social teori og viden for at sikre, at borgere kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og dermed give dem et bedre liv.

Projektet vil teste, tilpasse og opsamle brugererfaring om værktøjet sammen med kommunale jobcentre, så værktøjet bliver et så logisk og virkelighedsnært produkt som muligt. Brugererfaringen skal bruges til at udbrede værktøjet til andre kommunale jobcentre, og målet er at samtlige danske kommuner vil bruge Inducas Kontanthjælp.

Værktøjet opsamler via et detaljeret spørgeskema viden om den enkelte borger, resultatet er et dybdegående billede af den enkelte borgers situation. Dette sammenholdes med anvisninger, der evidensbaseret viser, hvilke indsatser der er mest effektfulde i relation til netop denne borgers situation.

Inducas kombinerer således viden om fysiske, psykiske, sociale tilstande, og overdrager et større ansvar til borgeren for selv at tage stilling til egen situation. Derfor vil det i højere grad være muligt, at tilrettelægge indsatser, der er meningsgivende for borgeren, og som har en tydelig effekt i forhold til at flytte borgeren mod arbejdsmarked og uddannelse. Hele datamængden, der indsamles via Inducas Kontanthjælp behandles statistisk og giver derved en hidtil ubrugt adgang til at vejlede på et evidensbaseret grundlag.

Værktøjet er målrettet sagsbehandlere på kommunale jobcentre og skal sikre at de har et markant bedre mulighed for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Inducas vil bidrage til:

  • en markant generel forkortelse af sygefraværet i landets kommuner,
  • bedre, mere præcis og individuel i helhedsorienteret indsats overfor sygemeldte kontanthjælpsmodtagere,
  • at fremme samarbejde mellem jobcentre, virksomheder og forsikrings-/pensionsvirksomheder.
     

Involverede ParterCome-Back ApS
Allerød Jobcenter
Furesø Kommune
Esbjerg Kommune
SDU - Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
 

Projektperiode
01.06.2016 - 30.05.2017

 

 

Syddansk Vækstforum logo                                   EU-logo Regionalfond med støttetekst



Siden er sidst opdateret 12-12-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |