Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Ambulance Syd har fået et logo

Region Syddanmarks nye ambulanceselskab, Ambulance Syd, har fået et logo. Over de kommende uger vil logoet finde vej til reddernes tøj, ambulancerne og ambulancestationernes skilte.

Ambulance Syd overtog midt i august opgaven med at køre ambulancerne i Sønderjylland, Sydvestjylland og på Fyn, efter at ambulanceselskabet BIOS blev erklæret konkurs. Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 22. august, at det nye regionale ambulanceselskab skal hedde Ambulance Syd, og nu er ambulanceselskabet klar med en ny visuel identitet.

Fremover vil selskabets ambulancer, stationer og reddernes tøj blive præget af det enkelte logo, der består af navnet ”Ambulance Syd” skrevet i grøn og grå tone samt Region Syddanmarks såkaldte ”elastik”, der i en blød linje tegner geografien i regionen.

Eksisterende uniformer bruges fortsat

I første omgang tager ambulanceselskabet logoet i brug på reddernes uniformer. Et uniformsfirma er i gang med at lave et dæk-tryk på reddernes eksisterende uniformer. Desuden produceres nye t-shirts med logoet til redderne. Ambulance Syd forventer, at uniformerne med nyt logo samt nye t-shirts kan tages i brug i løbet af denne uge.

Arbejdet med at sætte det nye logo på ambulancerne er også gået i gang i denne uge. Logoet bliver sat på efterhånden som det er praktisk muligt. De fleste ambulancer vil have det nye logo på dørene i løbet af et par uger.

Endelig vil den nye visuelle identitet være synlig på selskabets 35 stationer i de kommende måneder, både på skilte, på facader, på pyloner og i flagstængerne på flere stationer.

Desuden bruges det nye logo allerede på brevpapir, i mails og andre steder.

Ambulance Syd vurderer, at implementeringen af det nye logo kommer til at koste omkring 200.000 kr.

Yderligere oplysninger

Konstitueret direktør for Ambulance Syd Mads Haugaard, mobil 29 20 19 84

Link til logo

Link til foto af logo på tøj og ambulance

Link til foto af logo på tøj og skilt

Link til foto af logo på tøj og ambulance


Fotos er taget på ambulancestationen i Esbjerg og modellerne er elev Jeanette Knudsen og områdeleder i Sydvestjylland Ambulance Syd og paramediciner Palle Christensen. Fotograf Maria Tuxen Hedegaard.




Siden er sidst opdateret 22-09-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |