Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2016pilSeptember 2016pilFritagelser for Digital Post udløber 1. november

Fritagelser for Digital Post udløber 1. november

29-09-2016 | Af Jane Birch Larsen

Cirka 28.000 syddanske borgere er midlertidigt fritaget for Digital Post. Mange af de fritagelser udløber 1. november 2016. Find ud af, om det gælder dig, og hvilke muligheder du har.

Siden 1. november 2014 har de offentlige myndigheder sendt Digital Post til personer over 15 år.

En del borgere er dog blevet midlertidigt fritaget for at modtage Digital Post. I Region Syddanmark drejer det sig om cirka 28.000 borgere.

1. november 2016 udløber mange af de midlertidige fritagelser for Digital Post. Det gælder de midlertidige fritagelser, som blev tildelt i perioden fra 1. marts til 31. december 2014.

Hvad skal du gøre?

Er du en af de borgere, hvis midlertidige fritagelse udløber, så skal du reagere inden 1. november 2016.

Du har tre valgmuligheder:

  1. Du kan bestille NemID og derefter oprette en digital postkasse
  2. Du kan bestille NemID og afvente automatisk tilmelding 1. november 2016
  3. Du kan henvende dig på Borgerservice og i fællesskab med kommunen vurdere, om:
  • Du skal søge om at få forlænget den midlertidige fritagelse
  • Du skal søge om at få fritagelse på ubegrænset tid
  • Du er klar til at modtage Digital Post, eventuelt med støtte fra kommunen

Ikke alle fritagelser udløber

Fritagelsen for Digital Post udløber ikke for:

  • Borgere, der er fritaget på ubegrænset tid
  • Borgere, der har fået tildelt midlertidig fritagelse efter 1. januar 2015

Hvem kan du kontakte?

Læs mere om Digital Post på Borger.dk.

Kontakt Borgerservice eller Region Syddanmarks hotline, hvis du har spørgsmål om Digital Post.


Siden er sidst opdateret 29-09-2016.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |