Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2016pilInnovationsudvalgetpilInnovationsudvalget - Referat - fællesmøde - 10. oktober 2016

Innovationsudvalget - Referat - fællesmøde - 10. oktober 2016

Mødedato
10-10-2016 kl. 08:00 - 09:10

Mødested
Mødelokale 6

Deltagere
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Sonny Berthold, V
  • John Lohff, C
  • Bjarne Jensen, O
  • Peder Hvejsel, V
  • Henning Ravn, V
  • Andrea Terp, A
  • Simon Hempel-Jørgensen, A
  • Peter Christensen, A

  • Afbud
  • John Lohff, C
  • Henning Ravn, V

  • Luk alle punkter Referat - fællesmøde


    1. Nyt Universitetshospital i Odense - Projektforslag


    Sagsnr. 16/12093
    1. Nyt Universitetshospital i Odense - Projektforslag
    fold dette punkt ind Resume

    Projektforslaget for det nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH) er en viderebearbejdning af det godkendte dispositionsforslag for Nyt OUH. Der er udarbejdet projektforslag for ”byggeri” og ”udstyr” med tilhørende økonomi og udbudsstrategi, som fremlægges til beslutning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som afrunding på projektforslagsfasen er der udarbejdet projektforslag for, hvad der betegnes som henholdsvis ”byggeri” og ”udstyr”. Hoveddokumenterne for de to projektforslag er vedlagt. De to projektforslag er ledsaget af anbefalinger fra bygherrerådgiver, og disse er ligeledes vedlagt som bilag. I betragtning af sagens omfang (stort materiale) er der udarbejdet et overliggernotat, som vedlægges.

    I projektforslagsfasen er der gennemført detaljering af dispositionsforslaget på de enkelte rums indretning og aptering (udførelse af indvendige elementer i et byggeri, f.eks. skillevægge). Projektforslaget, byggeri er udarbejdet af totalrådgiverkonsortiet Medic OUH og indeholder beskrivelser af forudsætninger, arkitektoniske idéer, funktioner, bæredygtighed, forslag til materialevalg, konstruktionsprincipper, installationsprincipper, logistik samt overvejelser om drift og vedligehold, forsyningsforhold, myndighedsforhold og status på forhold vedrørende tid, økonomi og arealer. Endelig beskrives strategi for udbud af Nyt OUH.

    Projektforslag, udstyr er udarbejdet af Projektorganisationen for Nyt OUH. Dette består af leverancer til totalrådgivers arbejde med projektforslaget omkring byggeri og stadebeskrivelser omkring udstyrsplanlægningen. Projektforslaget, udstyr indeholder ligeledes beskrivelse af økonomi og udbudsstrategi. De væsentligste forudsætninger er som for byggesporet, de disponeringer der er foretaget i dispositionsforslagsfasen.

    Projektforslagsmaterialet er omfattende, og Projektorganisationen for Nyt OUH har derfor udarbejdet en sammenfatning/et overliggernotat, med følgende overordnede disponering:

    • Hvad der kendetegner et projektforslag
    • Den hidtidige proces fra igangsætning af Nyt OUH projektet frem mod fremlæggelse af projektforslaget, inkl. gennemgang af projektstrategien, der var forudsat ved afrunding af den forudgående dispositionsforslagsfase
    • Projektforslag og udstyrsplanlægning – sammenhæng
    • Beskrivelse af struktur og indhold af de to projektforslag
    • Gennemgang af udbudsstrategi og den videre proces
    • Areal og økonomi
    • Anbefalinger fra bygherrerådgiverkonsortiet
    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Innovationsudvalget indstiller til Regionsrådet:

    At projektforslag Nyt OUH, BYGGERI godkendes, idet der skal ske en opretning af materialet på de af bygherrerådgiveren angivne områder vedrørende ”brand”, ”logistik” og ”funktionalitet”, og koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til at godkende det endelige forslag for disse tre områder.

    At projektforslag for Nyt OUH, UDSTYR godkendes med henblik på forelæggelse af hovedprojekt for Regionsrådet i 2. halvår 2017.

    At det endelige projektforslag Nyt OUH, BYGGERI danner grundlag for udbudsmateriale til udbud i 1 – 3 totalentrepriser inden for Hospitalsringen.

    At udbud af Nyt OUH sker i to spor, hvor byggeri og anlæg inden for Hospitalsringen udbydes i totalentreprise, og for byggeri og anlæg uden for Hospitalsringen gennemføres i særskilte udbud med de entrepriseformer, som konkret vurderes at være mest hensigtsmæssige.

    At der bringes balance i anlægsøkonomien i Nyt OUH, BYGGERI i overensstemmelse med den i overliggernotatet beskrevne løsning, hvor alle kliniske afdelinger flyttes med ud på Nyt OUH. De økonomiske konsekvenser af den valgte løsning forelægges på Regionsrådets møde i december 2016.

    At for at robustgøre økonomien yderligere udarbejdes senere et Change Request katalog svarende til 10 % af anlægsrammen indeholdende forslag til arealreduktioner for Nyt OUH, og dermed i givet fald fortsat drift af kliniske afdelinger på nuværende sygehus.

    At Change Request kataloget forelægges Regionsrådet til godkendelse.

    At koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til at reorganisere Projektorganisationen for Nyt OUH, så den tilpasses den valgte udbudsform, jf. beskrivelse i overliggernotatet.

    At koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til at udarbejde en allonge til kontrakten med Medic OUH I/S efter de principper, der fremgår af kapitel 9 i projektforslag Nyt OUH, BYGGERI.

    At Projektorganisationen for Nyt OUH forbereder udbud og udbudsmateriale i 1 – 3 totalentrepriser inden for Hospitalsringen.

    At koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til at godkende udbudsmaterialet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 10-10-2016

    Indstilling tiltrådt, idet 1. at ændres til:

    "At projektforslag Nyt OUH Byggeri godkendes under forudsætning af, at der sker en opretning og aflevering af materialet på de af bygherrerådgiver angivne områder vedrørende "brand", "logistik" og "funktionalitet" inden udgangen af januar 2017, og at der sker endelig politisk godkendelse for de tre nævnte områder snarest derefter".

    Peter Christensen (A) og Simon Hempel-Jørgensen (A) tog forbehold.

    Henning Ravn og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Siden er sidst opdateret 10-10-2016.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |