Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2016pilSundhedssamordningsudvalgetpilSundhedssamordningsudvalget - Referat - 13. september 2016

Sundhedssamordningsudvalget - Referat - 13. september 2016

Mødedato
13-09-2016 kl. 14:00 - 16:00
 
Mødested
Psykiatrisk afd., Esbjerg
 
Deltagere
 
  • Tage Petersen, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Thies Mathiasen, O
  • Poul Sækmose, C
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Meho Selman, A
  • William Jensen, A
  • Herdis Hanghøi, V

  • Afbud
     
  • Poul Sækmose, C
  • Preben Friis-Hauge, V

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Oplæg om samarbejdet for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug
    2. Landsdelsprogram for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
    3. Aftaler om blodprøvetagning i eget hjem
    4. Ændring og forbedring af lægevagten
    5. Udspil fra PLO: "På patientens vegne"
    6. Orientering om konsekvenserne af postforliget i Region Syddanmark
    7. Status på ventetider på psykologbehandling maj 2016 på Sundhed.dk
    8. Status på Det Digitale Sundhedscenter - lancering af digital patientuddannelse
    9. Konsensusrapport fra konference om Regional Tandplejeudvikling
    10. Status på arbejdet med forløbsprogrammer i Region Syddanmark og de 22 kommuner
    11. Afrapportering af effektevaluering af digitalt understøttet genoptræning
    12. Forslag til mødeplan 2017
    13. Mødeplan 2016
    14. Eventuelt
    15. LUKKET punkt: Orientering om udbud
    16. Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark
    17. LUKKET punkt: Lægedækningssituationen
    18. LUKKET punkt: Lægedækningen
    19. LUKKET punkt: Overenskomstforhandlinger


    Sagsnr. 13/29501
    1. Oplæg om samarbejdet for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug
    fold dette punkt ind Resume
     

    Oplæg ved Psykiatrisk afdeling Esbjerg om samarbejdet for borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Som en del af arbejdet med Sundhedsaftale 2015-2018 har kommunerne og Region Syddanmark indgået en samarbejdsaftale om borgere med psykisk lidelse og samtidigt stof- eller alkoholmisbrug.

    Det værdimæssige afsæt for samarbejdsaftalen er, at vi i fællesskab ønsker et kompetent og tillidsbaseret samarbejde med borgere med psykisk lidelse og misbrug. Det betyder, at parterne altid går ind i samarbejdet med en høj faglighed, og at vi møder hinanden ud fra en forventning om, at det samarbejdspartneren beder om hjælp til, er vedkommende og relevant.

    Samarbejdsaftalen bygger videre på erfaringer fra de tidligere lokale samarbejdsaftaler og lokale forsøg med nye samarbejdsmodeller i blandt andet Esbjerg.

    Ud over samarbejdsaftalen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, som er en del af grundlaget for samarbejdsaftalen. Her understreger Sundhedsstyrelsen: At den regionale behandlingspsykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et stofmisbrug/ alkoholafhængighed. Ligeledes må kommunen ikke afvise at udrede eller behandle personer med stofmisbrug/alkoholafhængighed med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse.

    I forlængelse af samarbejdsaftalen og de nye retningslinjer for koordinerende indsatsplaner har kommuner og regionen blandt andet udpeget forløbskoordinatorer, der har til opgave at udarbejde de koordinerende indsatsplaner.

    På mødet vil Psykiatrisk afdeling Esbjerg give et oplæg til efterfølgende dialog om, hvordan man lokalt samarbejder med borgere med psykisk lidelse og misbrug.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     
     

    Oversygeplejerske Jens Egon Hansen holdt oplæg om borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, herunder om samarbejdet med Esbjerg Misbrugscenter, forløbskoordinatorer og outcome.


    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og William Jensen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/15637
    2. Landsdelsprogram for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen, KL og Danske Regioner har i Økonomiaftale 2016 (ØA2016) aftalt at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019. Sagen redegør for baggrund, organisering og forudsætningsskabende projekter. Der skal tages stilling til finansieringen af det regionale programsekretariat i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regeringen, KL og Danske Regioner har i ØA2016 aftalt at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019.

    Det er visionen, at borgere med KOL skal inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og mestre egen sundhed, så de opnår øget tryghed og fleksibilitet samtidig med, at kvaliteten og sammenhængen i behandlingen forbedres, og endelig at indlæggelser og ambulante kontroller reduceres.

    Den nationale udbredelse er besluttet på baggrund af resultater fra det telemedicinske storskalaprojekt TeleCare Nord. Erfaringerne fra TeleCare Nord er opsamlet i et studie med 1.252 inkluderede patienter. De foreløbige resultater viser, at der for borgere med svær KOL kan spares 7.000 kr. årligt per patient i kommuner og region. Besparelsen skyldes primært færre indlæggelser. Derudover er patienternes oplevelser overordnet positive. 

    Erfaringerne viser, at telemedicinsk hjemmemonitorering øger livskvaliteten for borgere med KOL, fordi borgeren oplever øget tryghed og frihed, idet de i større omfang bliver i stand til mestre egen sygdom. Der er en oplevet kvalitet som følge af en forbedret sammenhæng i behandlingen. Forværringer i borgerens tilstand opdages tidligere og dermed forebygges akutte indlæggelser, som er både belastende og udmattende for den enkelte og omkostningsfulde for samfundet. Dertil kommer en reduktion i ambulante kontroller.

    I Region Syddanmark har man erfaringer med telemedicinsk opfølgning på patienter med KOL (KOL-kufferten). Formålet er at følge op på behandlingen i patientens eget hjem (tidlig hjemsendelse), at modtage råd og vejledning til at klare hverdagen, og til hvordan udvikling af sygdommen kan forebygges. Behandlingen er i regi af sygehuset uden inddragelse af kommunerne og almen praksis. Effekten er undersøgt gennem et Ph.d studie, der viser stor patienttilfredshed, men ingen signifikante effekter i forhold til at reducere genindlæggelser. TeleCareNord projektet retter sig mod en løbende (og længerevarende) monitorering af måleværdier i hjemmet med henblik på tidligt at opdage udvikling af sygdommen samt at øge patientens evne til at mestre egen sygdom. I TeleCareNord-projektet var det primært kommunale sundhedsmedarbejdere, som fulgte op på måleværdier, og som må ses i sammenhæng med den kommunale forebyggelsesindsats. Anvendelsen af patientkufferten til KOL-patienter retter sig derimod til kortvarig og intens opfølgning på baggrund af en akut forværring af sygdommen typisk efter en indlæggelse i FAM. Opfølgning sker ved specialuddannede sygeplejersker på sygehusafdelingerne.

    Fra nationalt hold er det anslået, at omkostningerne til landsdelsprogrammet med udbredelse af telemedicin til borgere med KOL i Syddanmark vil beløbe sig til i alt 80,2 mio. kr. over en fem årige periode fra 2017-2021, jf. vedlagte bilag. De foreløbige omkostninger baserer sig på udgifter til indkøb og drift af det telemedicinske udstyr samt til en ikke uvæsentlig udgift til medgået tid hos det sundhedsfaglige personale både i kommunerne og på regionens sygehuse. Det skal bemærkes, at ovenstående bygger på de foreløbige resultater af vurderingerne af omkostningerne, og at det reelle omkostningsniveau i sidste ende vil afhænge af tilrettelæggelsen af landsdelsprogrammet i Syddanmark. Der er ikke tilført midler fra nationalt hold til at finansiere disse omkostninger. Der vil i løbet af 2017 blive fremlagt sag om finansieringen af de regionale omkostninger til landsdelsprogrammet.

    Den regionale udrulning af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL skal aftales lokalt i henhold til Sundhedsaftalen, herunder forløbsprogrammet for KOL. De overordnede rammer er defineret nationalt, ligesom der er etableret en række nationale forudsætningsprojekter for programmet, der tilsammen skal understøtte det regionale program.

    Som led i økonomiaftalen er der afsat 47 mio. kr. til en række nationale forudsætningsskabende projekter og initiativer, herunder etablering af et sekretariat for den fællesoffentlige porteføljestyregruppe, som nedsættes med det formål at følge udbredelsesprojektet.

    Forudsætningsskabende projekter udgør tilsammen det nødvendige fundament for idriftsættelse af telemedicinske løsninger. De nationale forudsætningsskabende projekter i udrulningen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL er i vidt omfang baseret på de erfaringer, der er høstet ved gennemførelsen af TeleCareNord projektet samt projektet Klinisk integreret hjemmemonitorering. Forudsætningsprojekterne er følgende:

    ·         Nationalt forudsætningsprojekt om modning af infrastruktur. Projektet er ved at blive udformet.

    ·         Nationalt forudsætningsprojekt om sundhedsfaglige retningslinjer, der forventes færdigt vinteren 2016.

    ·         Et tværregionalt/tværkommunalt forudsætningsprojekt vedrørende service- og

    logistikfunktioner på tværs af de fem landsdelsprogrammer, der forventes færdigt foråret 2017.

    ·         Et fællesoffentligt forudsætningsprojekt vedr. beregning af ny business case, der forventes at foreligge til efteråret 2016. 

    I aftalen mellem Regeringen, KL og DR er det forudsat, at implementeringsopgaven bliver organiseret i fem landsdelsprogrammer, der aftalemæssigt knyttes op på sundhedsaftalerne. For hvert landsdelsprogram er der etableret en programstyregruppe med en regional og kommunal formand.

    Som nævnt er det lagt op til i det regionale samarbejde at aftale organisering og opgavefordeling i henhold til sundhedsaftalerne, og kommissorium og den konkrete opgaveportefølje for landsdelsprogrammet vil således skulle aftales lokalt. Der er ikke afsat midler fra national side til landsdelsprogrammerne, og det er derfor op til regionen og kommunerne selv at finde finansiering til realisering af aftalen.

    Der er nedsat en styregruppe for landsdelsprogrammet i Syddanmark, hvor både patienter, praksis kommunerne og de somatiske sygehuse er repræsenteret.

    Landsdelsprogrammet tillægges i udgangspunktet en omfattende og kompleks opgaveportefølje, som ud over nye implementeringsprojekter, som forudsættes igangsat af programmet, også omfatter initiativer og processer, som indgår i forskellige dele af linjeorganisations almindelige drift – og dette på tværs af sektorer.

    Landsdelsprogrammet er i regionen forankret i Syddansk Sundhedsinnovation og kommer i projektorganisationen til at foregå i et tæt samarbejde med Afdelingen for Tværsektorielt Samarbejde og Praksisafdelingen i regionen. Endvidere vil der være en tæt inddragelse af sygehusene og ikke mindst kommunerne.

    Kommunerne opbygger en tilsvarende parallel organisering. Der kommer til at være en tæt koordinering og dialog med den kommunale del af programsekretariatet.

    Udgifterne i den tre årige projektperiode til den nødvendige projektorganisation, er estimeret til i alt 4,81 mio. kr., hvilket primært dækker ansættelse af en programleder og projektmedarbejdere, der skal varetage landsdelsfunktionen for Region Syddanmark samt udgifter til møde- og rejseaktivitet både i forhold til samarbejdet i Syddanmark og i nationale sammenhæng. l det sidste projekt-år er der budgetteret med udgifter til konsulenttimer i Praksisafdelingen.

    Fordeling af omkostningerne til projektsekretariatet over den tre-årige projektperiode vurderes at være periodiseret som nedenstående:

     

    2017

    2018

    2019

    I alt

    Budget

    1.495.000

    1.495.000

    1.820.000

    4.810.000

    Landsdelsprogrammet for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL er en ny opgave, der er tilført regionen, og udgifterne hertil kan derfor ikke løftes inden for eksisterende budgetter.

    Det anbefales, at udgifterne til projektorganisationen finansieres af de midlertidige råderum, der opstår i regionens økonomi, som følge af forsinkelser i udmøntningen af nye initiativer aftalt i finanslovsaftalerne for 2015, bl.a. i relation til kroniker- og lungeområdet.

    De nationale forudsætningsprojekter er centrale for at opnå potentialet for udbredelsen af telemedicin, hertil kommer erfaringerne fra TeleCare Nord projektet, der understreger nødvendigheden af et stærkt tværsektorielt samarbejde med sammenhængende opgave- og ansvarsfordeling på tværs af aktørerne med afsæt i at understøtte patientens mestring af egen sygdom. Der er tale om en grundlæggende ændring i måden, der leveres sundhedsydelser til borgerne på. Anvendelse af telemedicin kan afhjælpe afstandsproblematikker, så den sundhedsfaglige kapacitet kan distribueres rundt og udnyttes maksimalt. Det kan bidrage til at sikre lige adgang til behandling og let adgang til ekspertise både internt i regionen, tværregionalt, tværsektorielt i samarbejdet med kommuner og alment praktiserende læger – samt helt ud i borgerens hjem. 

    For at realisere programmets gevinster er der en række leverancer i projektet, som kræver en overordnet projektstyring og koordinering. Leverancerne vil udmøntes i en række projektspor, der dels skal håndteres separat, men samtidig har en gensidig afhængighed. Programsekretariatet kommer til at bistå projektsporerne i forhold til projektstyring, koordinering og kvalitetssikring.

    ·         It-Infrastruktur – herunder test

    omhandler etableringen af nødvendig it-infrastruktur og -platform for deling af patientdata på tværs af de tre sektorer, sygehus, kommune og almen praksis, herunder udvikling af nødvendige integrationer til relevante fagsystemer i de enkelte sektorer.

    ·         Service og logistisk

    Omhandler etablering af en fælles telemedicinsk infrastruktur, som giver adgang til tværsektorielle services og samarbejde samt let adgang for borgeren i hjemmet til at komme i kontakt med sundhedsvæsnet via video- og dataopkobling. Derudover omhandler indsatsområdet etablering af et eventuelt fælles servicecenter, som dels kan håndtere logistik ved etablering af udstyr hos borgeren og dels give borgeren og sundhedsprofessionelle nem adgang til bestilling, hjælp og fejlhåndtering.

    ·         Udbud og indkøb

    Omhandler udbud og indkøb dels af udstyr til hjemmemonitorering og dels af it-systemer.

     

    ·         Jura og økonomi

    Omhandler dels forankring af de nationale juridiske retningslinjer, dels fokus på de økonomiske vilkår for programmet.

     

    ·         Samarbejdsaftaler /Forløbsprogrammer og Sundhedsfagligt indhold

    Omhandler det sundhedsfaglige indhold i programmet.  Herunder inklusionskriterier, kliniske retningslinjer, instrukser og arbejdsgange og kvalitetsstandarter.

    ·         Uddannelse og kompetenceudvikling

    Omhandler uddannelse og kompetenceudvikling af borgere og medarbejdere.

    Der vil derudover i programsekretariatet være en lang række projektaktiviteter, som omhandler understøttelse og sekretariatsbetjening af styregruppen samt en væsentlig kommunikationsopgave til de involverede parter og aktører og det i samspil med de syddanske kommuner.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    ·         at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til Regionsrådet, at finansiering af programsekretariat til landsdelsprogram for KOL godkendes, som beskrevet i sagen med et samlet finansieringsbehov på 4.810.000 kr. i programperioden.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 08/19196
    3. Aftaler om blodprøvetagning i eget hjem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der har på alle sygehusenheder i Region Syddanmark været ordninger, hvorunder sygehuspersonale er kørt ud og har taget blodprøver på svært transportable patienter i deres eget hjem. Ordningerne har været meget forskellige bl.a. i henseende til, hvad de har dækket geografisk og ydelsesmæssigt.

    Imidlertid forpligtede Region Syddanmark i den tidligere sundhedsaftale med Odense Kommune sig til at tage initiativ til harmonisering af de nuværende ordninger vedr. blodprøvetagning i eget hjem.

    På denne baggrund nedsatte Det Administrative Kontaktforum den 25. september 2014 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere et forslag til en aftale om en fælles, syddansk model for blodprøvetagning i eget hjem, som kunne indgå i bilagsmaterialet til den sundhedsaftale, som er gældende i perioden 2015-2018.

    Udgangspunktet i arbejdet har været at formulere en praktisk anvendelig ordning, som kan gøre det muligt for sårbare og svært transportable patienter at undgå unødig transport. Samtidigt har det været et centralt ønske, at alle kommuner i Region Syddanmark får et ensartet tilbud i forhold til de vilkår, hvorunder udgående sygehuspersonale kan varetage blodprøvetagningsopgaven.

    Arbejdsgruppen er i enighed nået frem til et forslag til en fælles, syddansk model, som har form af dels en rammeaftale, dels en standardaftale.

    Grundprincippet, som fastlægges i rammeaftalen, er, at regionen stiller en mobil bioanalytikerordning til rådighed, som kommunen har mulighed for at købe anvendelse af. Det vil altid være en læge, enten på sygehus eller i praksis, der rekvirerer en blodprøve, men det vil alene være kommunen, der afgør, om blodprøven skal tages i eget hjem ved den regionale bioanalytikerordning.

    På baggrund af rammeaftalen kan den enkelte kommune vælge at indgå en standardaftale med det relevante sygehus. Standardaftalen beskriver primære målgruppe, proces for bestilling, kommunikation og planlægning samt taksterne for ordningen. Taksterne er beregnet ud fra, at sygehusenes aktivitet i medfør af aftalen skal kunne hvile i sig selv.

    Det Administrative Kontaktforum indstillede den 29. januar 2016 forslag til rammeaftaleaftale og standardaftale til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.  I den forbindelse var der enighed om en evaluering af taksterne efter et år.

    Sundhedskoordinationsudvalget behandlede aftaleforslagene den 23. februar 2016 og beslutning i sagen blev ved den lejlighed udsat, til der forelå en juridisk vurdering af aftaleforslagene i KL. Herefter ville aftaleforslagene eventuelt kunne godkendes af Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab.

    Fælles Kommunalt Sundhedssekretariat meddelte med mail af 14. juni 2016, at kommunernes undersøgelser af aftaleforslagene var afsluttet, og at der ikke herfra var nogle juridiske indvendinger mod forslagene. Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab har herefter godkendt aftaleforslagene.

    Med godkendelsen af aftaleforslagene kan Sygehus Lillebælt fremover realisere indtægter for blodprøvetagning af borgere fra sygehusets optageområde. Hvis kommunerne rekvirerer færre analyser, vil sygehusets udgifter til varetagelse af funktionen omvendt falde. Nettobesparelsen ved de nye aftaler på 0,6 mio.kr. helårligt er medtaget som en del af et sparekatalog til budget 2015.  Besparelsen forventes at kunne effektueres senest med virkning fra udgangen af 1. kvartal 2017 og udmøntes derfor med 0,450 mio.kr. i 2017 og 0,6 mio.kr. fra 2018 og frem.

    På denne baggrund forelægges aftaleforslagene hermed til politisk godkendelse i regionalt regi.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet, at forslag til rammeaftale og standardaftale godkendes, herunder

    at nettobesparelsen på 0,450 mio.kr. i 2017 og 0,6 mio.kr. i 2018 og frem udmøntes ved reduktion af driftsrammen for Sygehus Lillebælt. Midlerne tilføres sparerammen i budget 2015.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/30531
    4. Ændring og forbedring af lægevagten
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forbindelse med PLO-Syds vanskeligheder med at bemande lægevagten, har der været drøftelser mellem regionen og lægerne om tilrettelæggelse af lægevagten, bl.a. på et møde den 16. august 2016. Det blev besluttet, at der skulle arbejdes med tiltag for at lette belastningen på lægevagten. Regionrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen har foreslået tiltag til ændring og forbedring af lægevagten.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den 16. august 2016 mødtes repræsentanter fra PLO Syd, Region Syddanmark samt kommunerne for at diskutere servicemål, antallet af konsultationssteder og tilrettelæggelsen af lægevagten. Til mødet var der enighed om at bibeholde servicemålene og antallet af konsultationssteder, som de er nu, samt at arbejde med initiativer for at lette presset på lægevagten. Følgende tiltag var der enighed om på mødet:

    -          Informationskampagne til befolkningen om korrekt brug af lægevagten

    -            Der skal udvikles ventetidsbeskeder ved lægevagten, som skal understøtte informationen om, at lægevagten skal bruges til det den er tiltænkt f.eks. information om, at receptfornyelser skal ske hos egen læge

    -          Eventuel indførsel af en ”akut-knap”, afhængigt af feedback fra Region Midtjylland, der har testet dette koncept

    -          Et bedre samarbejde med skadeklinikker de steder i regionen, hvor det kunne være muligt

    -          Den lægefaglige vurdering skal danne udgangspunkt for, hvor patienten skal visiteres til. Der er enighed om, at det er i orden at lægen henviser til nærmeste store lægevagtsted, hvis det giver bedst faglig mening, at patienten tilses der fremfor et mindre konsultationssted, også selvom dette måtte være nærmere patientens bopæl

    -          Ved akut sygemelding fra en læge, der skulle have bemandet et af de mindre konsultationssteder i regionen, skal lægevagten prøve at oplyse borgerne i det pågældende område om, at konsultationen er lukket pga. sygdom den pågældende dag.

    -          Reduktion af lægernes ”tomgangstid”

    Disse tiltag vil der løbende blive fulgt op på mellem parterne.

    Regionrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen er forekommet med forslag til ændring og forbedring af lægevagten efter inspiration fra lægevagten i Region Hovedstaden.

    Forslagene er:

    1.      Indførelse af en fotoordning og brug af billeder i lægevagtens konsultation

    2.      Vedtagelse om at p-piller og anden prævention ikke kan bestilles hos lægevagten

    3.      Nedsættelse af et udvalg til at udarbejde en liste over hvilken medicin, der ikke kan bestilles recepter på hos lægevagten

    4.      Ændring af telefonspeak i ventetiden hos lægevagten, således at borgerne informeres om, at receptfornyelser skal foregå hos egen læge i dagtiden
     

    Fotoordningen, der er etableret ved Region Hovedstaden, er et konkret værktøj lægevagten kan bruge til at visitere visse patienter og bestemme, hvorvidt det er nødvendigt, at de kommer forbi til en reel konsultation. Der findes ikke tal på, hvor meget denne ydelse bruges, men den er specielt populær blandt unge.

    Helt specifikt foregår det således, at borgeren ringer til vagtlægen, der derefter vurderer, hvorvidt man ville kunne afklare sagen med et billede. Hvis et billede bliver nødvendigt, sender patienten dette med sin smartphone til vagtlægen, hvor vagtlægen derefter vurderer sagen.

    I lægevagtens vagtinstruks fremgår, at recepter på almen medicin ikke bør blive fornyet i vagttiden, men i stedet henvises til egen læge i dagtiden. På nuværende tidspunkt fornyes recepter i lægevagten som en service til borgeren, men denne service tager også tid fra, hvad lægevagten reelt set skal bruges til og skaber pres på telefonerne. Samtidig er der ingen information til borgeren om korrekt brug af lægevagten, hverken online eller via telefonsvareren hos lægevagten.

    Dette punkt er blandt de ovenfor nævnte tiltag, som PLO Syddanmark og Region Syddanmark har aftalt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles, at der arbejdes videre med sagen, herunder Marianne Mørks forslag, i samarbejdsudvalget vedr. almen lægehjælp.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/31383
    5. Udspil fra PLO: "På patientens vegne"
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    PLO har den 4/9-2016 offentliggjort et udspil med 28 konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre bedre sammenhæng, større tilgængelighed og højere kvalitet i sundhedsvæsenet.

    Oplægget er et oplæg til dialog.

    Forslagene vil blive nærmere gennemgået på mødet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Drøftedes, herunder at udvalget ser positivt på oplægget. Det inddrages i de løbende drøftelser med de praktiserende læger, idet oplægget matcher godt med de overordnede principper i praksisplan og sundhedsplaner.

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/23133
    6. Orientering om konsekvenserne af postforliget i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    I punktet gives en orientering om konsekvenserne af den politiske aftale vedrørende

    befordringspligten på postområdet.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Som led i den politiske aftale om befordringspligten på postområdet afskaffes A-breve fra 1. juli 2016. B-breve bliver samtidig standardbrev og vil have op til fem dages leveringstid. I stedet for A-brevet indføres et Quickbrev med dag-til-dag levering. Dette brev kan ikke indleveres i en postkasse, men skal afleveres på et posthus.

    Dog har Region Syddanmark en særlig aftale med PostDanmark, som først er opsagt med virkning fra 1. september 2016. Indtil denne dato vil der fortsat kunne sendes A-post fra sygehuse og institutioner i Region Syddanmark.

    Almen praksis, speciallægepraksis samt tandlægerne er ikke omfattet af Region Syddanmarks postaftale. Her træder ændringerne i kraft 1. juli 2016. Også for borgere, der sender post til sygehusene, vil ændringerne træde i kraft 1. juli 2016.

    Nedenfor redegøres for nogle af de ændringer, som forliget medfører.

    Patientindkaldelser, der ikke sendes via E-boks

    Indkaldelser, der ikke kan sendes via E-boks, og hvor det er nødvendigt med hurtigere udbringning end fem dage, kan frem til 1. september 2016 fortsat sendes som A-post. Derefter sendes det som Quickbrev eller 2 dages Erhvervsbrev. Forsendelser, der sendes som Quickbrev PP (PP er en frankeringsmetode til brug for erhvervskunder), vil have uændret pris i forhold til A-brev PP. For andre typer forsendelser kan der være prisstigninger.

    Almen praksis

    Prøver m.m. fra almen praksis til sygehusene afhentes ved hjælp af en kørselsordning. Denne fortsætter uændret.

    Prøver, der skal sendes til SSI eller andre laboratorier, skal sendes som Quickbrev og afleveres på posthus/postbutik inden kl. 17:00 for udbringning næste hverdag. For mindre postudleveringssteder og øer uden broforbindelse kan tidspunktet være tidligere på dagen.

    Patienter, der foretager prøver hjemmefra og selv indsender dem til analyse, skal informeres om, at de ikke må putte disse prøver i en postkasse, men skal aflevere dem på posthuset.

    Praktiserende speciallæger og tandlæger

    Prøver og breve, hvor det er nødvendigt med en hurtigere postgang end fem dage, skal fremover sendes som Quickbrev og afleveres på posthuset/postbutik inden kl. 17:00 for udbringning næste hverdag. For mindre postudleveringssteder eller øer uden broforbindelse kan tidspunktet være tidligere på dagen.

    Det bør undersøges nærmere, om der kan indgås aftale med en nærliggende almen praksis om, at prøver til sygehusene kan afleveres dér og medtages i kørselsordningen. Som alternativ bør det også undersøges, om kørselsordningen kan udvides til også at omfatte relevante speciallæger og tandlæger. Ordningen omfatter ikke prøver til SSI.

    Prøver til SSI og andre speciallaboratorier uden for Region Syddanmark

    Sygehusene kan frem til 1. september 2016 sende prøver som hidtil.

    Det undersøges i regi af projektet om hjemtrækning af prøver fra SSI, om der skal etableres en transportordning for prøver til SSI.

    Særligt vedrørende tarmkræftscreeningen i forhold til indsendelse af screeningsprøve

    Klinisk biokemi/de laboratorieansvarlige for tarmkræftscreeningen på tværs af regionerne har lavet en analyse af holdbarheden af screeningsprøverne, hvis disse ligger op til fem dage i en postkasse. Det vurderes, at prøven i de fleste tilfælde ikke tager skade af at ligge længere i postkassen. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at der ikke udsendes meddelelse til de borgere, der allerede har modtaget prøvesættet.

    Den tværregionale arbejdsgruppe for tarmkræftscreening vil senere tage stilling til, om informationsmaterialet fremadrettet skal ændres, så borgeren opfordres til at aflevere prøven på posthuset.

    Vedlagt er en pressemeddelelse om sagen, der blev udsendt fra Region Syddanmark den 1. juli 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/24585
    7. Status på ventetider på psykologbehandling maj 2016 på Sundhed.dk
    fold dette punkt ind Resume
     

    I det følgende fremlægges en analyse af ventetiderne på Sundhed.dk, hvor ventetiderne for maj måned 2016 sammenlignes med ventetiderne for november måned 2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ventetiderne vedr. behandling hos praktiserende psykologer med ydernummer i Region Syddanmark fremgår af Sundhed.dk.

    I det følgende fremlægges en analyse af ventetiderne på Sundhed.dk, hvor ventetiderne for maj måned 2016 sammenlignes med ventetiderne for november måned 2015.

    Jf. overenskomsten om psykologhjælp § 25, stk. 3, skal psykologer oplyse den gennemsnitlige ventetid til første konsultation for ikke-akutte patienter på praksisdeklarationen. Psykologer skal skønne ventetiden og indtaste oplysningerne på Sundhed.dk, og oplysningen skal opdateres minimum hver anden måned.

    På Sundhed.dk er det muligt at registrere ventetiden opdelt på gruppen af ”øvrige” patienter (årsag 1-9) og på patienter med let til moderat depression og angst (årsag 10-11).

    Ventetid på øvrige ikke-akutte patienter (årsag 1-9)

    Den samlede gennemsnitlige ventetid for øvrige ikke-akutte patienter (årsag 1-9) var i Region Syddanmark på 6 uger både for maj måned 2016 og for november måned 2015.

     

    Jf. ventetiderne på psykologbehandling på Sundhed.dk, er der længst ventetid i Odense Kommune for øvrige ikke-akutte patienter (årsag 1-9). Der er ventetiden på 8,4 uger. I Varde Kommune er ventetiden på 7,5 uger, og i Haderslev Kommune er ventetiden på 7,1 uger for øvrige ikke-akutte patienter.

    Ventetid på ikke-akutte patienter med let til moderat depression og angst (årsag 10-11)

    Den samlede gennemsnitlige ventetid for ikke-akutte patienter med let til moderat depression og angst (årsag 10-11) var i Region Syddanmark på 9,4 uger i maj måned 2016. Den samlede gennemsnitlige ventetid er hermed steget fra 8,7 uger for november måned 2015, til 9,4 uger i maj måned 2016.

    Ventetiden i Odense Kommune er længst for ikke-akutte patienter med let til moderat depression og angst (årsag 10-11). Der er ventetiden på 13,7 uger. Ventetiden er på 11,5 uger i Varde kommune, og 10,9 uger i Fredericia kommune.  

     

    Registrering af ventetid på Sundhed.dk

     

    I maj måned 2016 havde 177 praktiserende psykologer, ud af i alt 184 praktiserende psykologer, registreret deres ventetid for øvrige ikke-akutte patienter på Sundhed.dk. Det svarer til, at 96,2 % af psykologerne har registreret deres ventetid på Sundhed.dk.

    I maj måned 2016 havde 130 praktiserende psykologer, ud af i alt 184 praktiserende psykologer, registreret deres ventetid for ikke-akutte patienter med let til moderat depression og angst (årsag 10-11) på Sundhed.dk. Det svarer til, at 70,7 % af psykologerne har registreret deres ventetid på Sundhed.dk.

    Samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp arbejder på at sikre indberetning af alle psykologer.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/13922
    8. Status på Det Digitale Sundhedscenter - lancering af digital patientuddannelse
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den 16. dec. 2014 blev sundhedssamordningsudvalget orienteret om igangsættelse af det første delprojekt under Det Digitale Sundhedscenter Digital Patientuddannelse. Der er nu lanceret det første tilbud til borgerne, og de første erfaringer er ved at blive høstet.

    Det overordnede formål med partnerskabet om Det Digitale Sundhedscenter er at udvikle digitale løsninger i relation til forebyggelsestilbud i kommunale sundhedscentre.

    Kommunerne varetager en stor del af forebyggelsesopgaven, og mange tilbud er forankret i kommunale sundhedscentre – blandt andet tilbud til de kroniske syge borgere. Men blandt borgere med behov for et kommunalt tilbud er der for mange, der vælger tilbuddene fra og for mange, som ikke fastholder positive livsstilsforandringer på langt sigt. Med Det Digitale Sundhedscenter øges fleksibilitet og tilgængelighed af tilbuddene, ligesom formålet er at sikre fastholdelse af livsstilsændringer ved at udvikle differentierede indsatser og øge borgernes motivation via digitale virkemidler.

    Delprojektet vedrørende digital patientuddannelse har som formål er at udvikle, afprøve og udbrede digitale tilbud om patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

    23 borgere fra kommunerne Faaborg-Midtfyn, Kolding og Varde med type 2-diabetes har i maj - juni 2016 gennemført det første forløb i den digitale patientuddannelse Lev livet med diabetes.

     

    Lev livet med diabetes består af tre elementer: Et e-læringskursus, en Facebook-gruppe og en række webinarer.
     

    ·         E-læringskurset omfatter af tre moduler At passe på min krop, At passe på min psyke og At søge støtte, hvori borgerne kan få viden om deres sygdom, høre om andres erfaringer og gennemføre små øvelser. Borgerne bliver også guidet til at udfylde en handleplan med mål for deres forløb.

    ·         I Facebook-gruppen kan deltagerne få inspiration fra de sundhedsprofessionelle og støtte hinanden til at håndtere livet med diabetes.

    ·         Webinarerne er online undervisning. Borgerne fra de tre kommuner deltager fælles i undervisningen, som på skift varetages af sundhedsprofessionelle fra de involverede kommuner.

    Der vil blive gennemført yderligere to forløb med Lev livet med diabetes fra september 2016 og igen til foråret 2017.

    Fra august 2016 udvikles et digitalt tilbud om patientuddannelse til borgere med hjertesygdom, som efter planen lanceres ultimo februar 2017. 

    Det tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilliget 3.000.000 kr. til projektet fra partnerskabspuljen ”Sundere liv for alle”.

    Projektet gennemføres fra 1. januar 2015 – 30. september 2017.

    I partnerskabet om det Digitale Sundhedscenter indgår Region Syddanmark (Syddansk Sundhedsinnovation og Afdeling for Tværsektorielt Samarbejde), Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og kommunerne Varde, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Kerteminde og Svendborg. 

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge, Thies Mathiasen og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/29325
    9. Konsensusrapport fra konference om Regional Tandplejeudvikling
    fold dette punkt ind Resume
     

    En arbejdsgruppe under Tandplejekoordinationsudvalget har arbejdet med visioner for tandplejeudvikling for Region Syddanmark.

    Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i følgende udviklingsvisioner for tandplejen i Region Syddanmark:

    Der ønskes et tandplejetilbud, som sikrer borgerne:

    -          Rette tandplejetilbud baseret på samarbejde og arbejdsdeling mellem tandplejeordningerne

    -          Ingen borger går tandplejemæssigt for ”lud og koldt vand”

    -          Fokus på tidlig og forebyggende indsats

    -          Høj faglig kvalitet

    -          ”Husk lige tænderne” – i hele sundhedsvæsenet

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Tandplejebehovene for den danske befolkning dækkes af en række tandplejetilbud, der indebærer en række sektorovergange og forudsætter koordination og samarbejde med andre sociale og sundhedsmæssige tilbud.

    Det er tandplejekoordinationsudvalgets opgave at drøfte og løse samspilsudfordringer/-dilemmaer mellem tandplejetilbuddene, og i november 2015 besluttede tandplejekoordinationsudvalget i Region Syddanmark at iværksætte et forløb omkring regional tandplejeudvikling med det formål at få formuleret et fagligt forankret forslags- og mulighedsgrundlag for løsning af tandplejedilemmaer.

    På baggrund heraf blev der i marts 2016 afholdt en tværgående, faglig konsensuskonference for ni indbudte deltagere. Deltagerne på konferencen var tandlæger og tandplejeadministratorer fra privat tandlægepraksis, kommunal tandpleje og den regionale tandpleje.

    Drøftelser fra konsensuskonferencen endte ud i en konsensusrapport, der oplister følgende udviklingsmuligheder:

    Fokus på overgange:

    -          Overgangen fra voksentandpleje til omsorgstandpleje

    -          Tandpleje for socialt udsatte

    -          Unges drop out

    -          Særlig tandplejeindsats efter hospitalsindlæggelse og ved medicin, der forårsager mundtørhed

    Kommunikationsudvikling:

    -          Udvikling af fælles principper for relevant faglig kommunikation mellem faggrupper i og uden for tandplejen

    Kvalitetsudvikling:

    -          Fælles kursusaktivitet til sikring af sammenhæng og kvalitet i de forskellige tandplejetilbud.

    Rapporten er præsenteret for og drøftet af tandplejekoordinationsudvalget på møde i juni 2016, hvor der er tilslutning til, at der arbejdes videre med de oplistede udviklingsmuligheder.

    På baggrund af konsensusrapporten vil der blive udviklet forslag til konkrete initiativer på tandplejeområdet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Orienteredes og drøftedes. Udvalget opfordrer til, at der er fokus på unge mennesker på kontanthjælp, ressourceydelser og lignende.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge, Thies Mathiasen og Marianne Mørk Mathisen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/30202
    10. Status på arbejdet med forløbsprogrammer i Region Syddanmark og de 22 kommuner
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Sundhedsstyrelsen har anmodet Sundhedskoordinationsudvalget om at give en kort status for arbejdet med forløbsprogrammer i Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner.

    Formålet med statussen er på baggrund af tilbagemeldinger fra de fem regioner og 98 kommuner at skabe et aktuelt, landsdækkende overblik over status på implementering, udvikling og konsolidering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Det samlede overblik vil ligeledes pege på perspektiver for fremtidig brug af forløbsprogrammer.

    Sundhedsstyrelsen forventer i løbet af efteråret 2016 at kunne præsentere sammenfatningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her findes ligeledes sammenfatninger for 2012 og 2014 - https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/forloebsprogrammer

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/15240
    11. Afrapportering af effektevaluering af digitalt understøttet genoptræning
    fold dette punkt ind Resume
     

    Digitalt understøttet genoptræning forventes at blive et vigtigt indsatsområde i de kommende år på grund af et stigende behov for genoptræning. Der er således gennemført en effektevaluering af digitalt understøttet genoptræning, og resultaterne fremlægges i sagen sammen med en perspektivering til Genoptræn.dk, der er et digitalt genoptræningstilbud i dele af Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I et samarbejde mellem KL, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen er der gennemført en effektevaluering af digitalt understøttet genoptræning.
     

    Digitalt understøttet genoptræning forventes at blive et vigtigt indsatsområde i de kommende år på grund af en stigning i antallet af genoptræninger.

    Effektevalueringen er udarbejdet af PA Consulting Group og blev offentliggjort i marts 2016.

    I Region Syddanmark er resultaterne af effektevalueringen blandt andet interessante, idet regionen har et godt udgangspunkt inden for området med den web-baserede platform Genoptræn.dk.

    Evalueringen har taget udgangspunkt i følgende fire områder:

    1.    Klinisk effekt

    2.    Borgerperspektiv

    3.    Medarbejderperspektiv (organisatorisk perspektiv)

    4.    Økonomiske effekter (business case)

    Evalueringen er opdelt i to spor:

    ·         Spor 1 beskriver effekterne af digital genoptræning for borgere, der har fået nyt knæ eller hofte

    ·         Spor 2 omfatter borgere, som er henvist til genoptræning på grund af diabetes, hjerte-karsygdomme eller KOL og inkluderer også svækkede ældre samt borgere udsat for blødning i hjernen eller blodprop i hjernen.

    SPOR 1 - Digital genoptræning for borgere, der har fået nyt knæ eller hofte

    Effektevalueringen i spor 1 tager udgangspunkt i projektet Mobil Interaktiv Genoptræning, som blev gennemført i 2012-2015 i kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Den digitale træningsløsning var baseret på en mobil sensor-baseret træningsløsning, hvor sensorer placeret på hofte og ben, registrerer bevægelser og sender træningsdata, som kan ses på patientens smartphone eller fysioterapeutens pc. 

    Overordnet kan der på baggrund af effektevalueringen i spor 1 konkluderes følgende:

    1.     Klinisk effekt

    Borgere, der modtog denne form for digital genoptræning, opnåede samme effekt som kontrolgruppen, der modtog traditionel holdbaseret genoptræning.

    2.     Borgerperspektiv

    Borgerne var i høj grad tilfredse med digital genoptræning, idet 96 % angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. De oplevede større fleksibilitet i digitalt understøttet træning, da de skal møde færre gange på træningscentret og selv kan tilrettelægge, hvornår de vil træne hjemme. Patienterne tog også større ansvar for træningen.

    3.     Medarbejderperspektiv

    Fysioterapeuterne i kommunerne oplevede ligeledes, at digital genoptræning styrkede borgernes ejerskabsfølelse, hvilket medførte, at patienterne i højere grad efterlevede fysioterapeuternes anbefalinger og trænede mere. Digital træning gav de sundhedsfaglige indsigt i borgernes træning hjemme, og den øgede dokumentation af træningen gav et bedre grundlag for dialog med borgeren om træningen og støtten til genoptræningen.

    4.     Økonomiske effekter

    Der er en positiv business case, hvori det vurderes, at der ved national udbredelse af digitalt understøttet genoptræning til borgere med nyt knæ eller ny hofte er et samlet nettopotentiale på 24 mio. kr. over en periode på fem år.

    Besparelserne kommer fra sparret transport af borgere (56 %) og fra sparrede udgifter til terapeuternes tidsforbrug (44 %).

    Internationale litteraturgennemgange og erfaringer fra lignende projekter (herunder genoptræn.dk i Region Syddanmark) underbygger konklusionerne i spor 1. 

    SPOR 2 - Genoptræning på grund af diabetes, hjerte-karsygdomme eller KOL

    Konklusionerne i spor 2 er baseret på en række forskellige kommunale projekter samt internationale kliniske studier, og erfaringerne herfra er ikke entydige.

    Overordnet kan der på baggrund af effektevalueringen i spor 2 konkluderes følgende:

    1.     Klinisk effekt

    Undersøgelserne viser en varierende grad af dokumenteret træningsmæssig effekt på tværs af de undersøgte målgrupper.

    Eksempelvis er der en høj grad af dokumenteret effekt i de kliniske studier vedrørende digital genoptræning til borgere med KOL og type 2-diabetes (fx intervalgang) samt alment svækkede ældre. Derimod er erfaringerne få, og der er en lav grad af dokumentationen af den kliniske effekt af digital genoptræning til patienter med slagtilfælde og borgere med hjerte-karsygdom.

    2.     Borgerperspektiv

    Holdtræning virker mere motiverende for målgruppen i spor 2. I de projekter, hvor der har været egentræning, har de fleste fået mere ud af træningen, når de har benyttet en digital træningsløsning. Digital genoptræning ses således som et godt supplement til holdbaseret træning. Nogle borgere oplever problemer med at anvende teknologien, men langt de fleste oplever de digitale træningsløsninger som lette at bruge.

    3.     Medarbejderperspektiv

    Digitale træningsløsninger gør det lettere at lave individuelt tilpassede træningsprogrammer ifølge medarbejderne. Terapeuterne oplever, at træningsvideoer understøtter mere korrekt egentræning hos borgerne. De fleste medarbejdere ser et potentiale i digitale træningsløsninger, idet de får data om borgerens træning.

    4.     Økonomiske effekter

    Der er en positiv business case med et samlet nettopotentiale på 190 mio. kr. over en periode på 5 år

    Perspektivering til genoptræn.dk

    Genoptræn.dk er en webbaseret genoptræningsportal, hvor der tilbydes genoptræningsøvelser i alle sværhedsgrader inden for knæ, skulder og ryg, nakke, hofte, ankel og øvelser målrettet KOL-patienter (for eksempel vejrtrækningsøvelser). Samtlige genoptræningsøvelser henvender sig til både primær- og sekundærsektoren. Genoptræn.dk anvendes primært til ortopædkirurgiske patienter, selvom der også er potentiale for medicinske patienter. Der er i alt 515 videounderstøttede øvelser tilgængelige og flere kommer til løbende.

    I en intern evalueringsrapport fra 2012 udarbejdet af Region Syddanmark ved Syddansk Sundhedsinnovation om genoptræn.dk fandt man også, at digital genoptræning bidrager til højere motivation, fastholdelse og efterlevelse af fysioterapeuternes anbefalinger hos patienterne (borgerperspektiv og medarbejderperspektiv).

    Genoptræn.dk adskiller sig fra den sensorbaserede løsning i spor 1 ved at være en portal/app løsning, som ikke er sensorbaseret. I et forløb med genoptræn.dk får borgeren et individuelt tilrettelagt træningsprogram med videoøvelser, hvor borgeren kan se en korrekt udført øvelse. Men systemet kan ikke registrere, om øvelsen udføres korrekt.

    Til gengæld er der i genoptræn.dk mulighed for dialog mellem terapeut og borger via et beskedsystem. Terapeuten kan løbende følge med i, hvor ofte borgeren træner og får borgerens vurdering af øvelsernes sværhedsgrad og smerter under træningen. Der er således mulighed for løbende at tilpasse øvelserne efter niveau og behov hos den enkelte borger.

    Fakta om Genoptræn.dk

    Genoptræn.dk er udviklet i samarbejde mellem og ejes af Region Syddanmark v/Syddansk Sundhedsinnovation, Odense og Sønderborg Kommune. Genoptræn.dk benyttes også af OUH (Rygcentret i Middelfart) og Sygehus Lillebælt (Kolding Sygehus).

    Det er gratis for sygehusene at anvende genoptræn.dk.

    Kommunerne betaler et årligt brugerbidrag. Bidraget er lige nu på 0,45 kr. pr. borger i kommunen.

    Budgettet for 2016 er på 870.000 kr., hvoraf regionen betaler 40 %.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Thies Mathiasen deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/54
    12. Forslag til mødeplan 2017
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der foreslås følgende mødeplan for 2017 – tirsdage kl. 14.00 – 16.00:

    • 10. januar 2017
    • 7. februar 2017
    • 14. marts 2017
    • 18. april 2017 – Kl. 13.00 -15.00 ordinært møde. Fællesmøde med Sundhedsudvalget
    • 16. maj 2017
    • 13. juni 2017
    • 8. august 2017
    • 5. september 2017
    • 10. oktober 2017
    • 7. november 2017
    • 5. december 2017 – Kl. 13.30 – 15.30*

    * På grund af andre politiske møder, konstituerende regionsrådsmøde og julen er der få mulige mødedatoer i december. Mødet i Sundhedssamordningsudvalget forslås afholdt med formøde for formandskabet kl. 12.30 – 13.30 og udvalgsmøde kl. 13.30 – 15.30 den 5. december, idet der samme dag er møde i Regional Udvikling fra kl. 15.30, hvor Preben Friis-Hauge også er udvalgsmedlem. Mødet afholdes i Regionshuset.

    Møderne er koordineret med regionsrådsmøder, forretningsudvalgsmøder og andre udvalgsmøder.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Sundhedssamordningsudvalget godkender forslag til mødeplan 2017.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Mødeplan 2017 blev godkendt. Administrationen udarbejder til næste møde forslag til lokaliteter for møderne.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Thies Mathiasen deltog ikke under sagens behandling.


    Sagsnr. 16/54
    13. Mødeplan 2016
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Udvalget har på mødet den 15. september 2015 godkendt følgende mødeplan for 2016, tirsdage:

    • 13. september 2016, kl. 14.00-16.00 – Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg.
    • 11. oktober 2016, kl. 14.00-16.00 – Øre-næse-halslæge Peter A. Haahr, Vejle.
    • 15. november 2016, kl. 14.00-16.00 – Lægerne Bispebroen i Haderslev.
    • 13. december 2016, kl.13.00-15.00 – Regionshuset.

    Møderne er koordineret med regionsrådsmøder, forretningsudvalgsmøder og andre udvalgsmøder.

    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Til orientering.

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/54
    14. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Administrationen orienterede om, at unge, der ikke har været til tandlæge i to år, fremover vil få brev fra regionen.

    Administrationen uddelte en oversigt over tværsektorielle udvalg. 

    Poul Sækmose og Preben Friis-Hauge deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr.  
    15. LUKKET punkt: Orientering om udbud
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    -


    Sagsnr. 15/8829
    16. Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionen har i flere år arbejdet intensivt med sikring af lægedækningen på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Der er udarbejdet en samlet strategi for sikring af lægedækningen. Strategien forelægges udvalget med henblik på drøftelse og indstilling til regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er siden regionens etablering blevet arbejdet med at sikre, at alle borgere i regionen kan tilmeldes en almen praksis. Der har været lægedækningsmæssige udfordringer særligt i den vestlige og sydlige del af regionen, men det er hidtil lykkedes at undgå ”lægeløse” patienter.

    Det er regionen, der i henhold til sundhedsloven har forsyningspligten, dvs. ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om vederlagsfri lægehjælp til borgerne.

    Det har fra regionens etablering været et klart politisk defineret mål i relation til praksisområdet, at alle patienter i Region Syddanmark skal kunne tilmeldes en alment praktiserende læge. Dette er hidtil lykkedes med ibrugtagen af en række forskellige særlige fastholdelses- og rekrutteringstiltag, men situationen er tiltagende kritisk. Blandt andet med baggrund i dette er der udarbejdet en samlet strategi for sikring af lægedækningen på almenlægeområdet i regionen.

    Det overordnede formål med strategien er at medvirke til at sikre:

    -       At alle borgere i Region Syddanmark kan være tilmeldt en alment praktiserende læge og har mindst to læger eller lægepraksis at vælge mellem inden for 15 km. fra bopælen.

    -       At der arbejdes målrettet og kontinuerligt med sikring af lægedækningen både på den korte og den lange bane, dvs. både i forhold til akut opstået lægemangel og gennem bevidst påvirkning af praksisstrukturen med henblik på at øge rekrutteringsmulighederne og sikre lægedækningen.

    Strategien gennemgår og prioriterer en række redskaber, der kan ibrugtages med henblik på primært at rekruttere og fastholde læger. Redskaberne er forankret i både overenskomst om almen praksis og de nye kompetencer og muligheder, regionen fik med ændringerne i sundhedsloven i 2013.

    Regionsrådet har afsat 10 mio. årligt til sikring af lægedækningen. Disse vil bl.a. blive anvendt til initiativer i strategien, der kræver økonomi. Dog finansieres udbudsklinikkerne over sygesikringskontoen.

    Udkast til strategien var i 2015 i høring hos PLO Syddanmark og kommunerne i regionen. Der var generel opbakning til strategien og få ændringsforslag, hvoraf flere er indskrevet.

    Der lægges nu op til en regional proces med henblik på endelig vedtagelse i regionsrådet i oktober-november 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet at Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark vedtages.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet, at Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark vedtages, dog således
     

    -       At formuleringen om regionalt tilskud til vikarer side 11 i bilaget ændres til: ”I specielle tilfælde kan der ydes tilskud til en vikar”.

    -       At der fremadrettet er særlig fokus på lægedækning i socialt belastede områder

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og William Jensen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr.  
    17. LUKKET punkt: Lægedækningssituationen
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    -


    Sagsnr.  
    18. LUKKET punkt: Lægedækningen
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    -


    Sagsnr.  
    19. LUKKET punkt: Overenskomstforhandlinger
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 13-09-2016
     

    -


    Siden er sidst opdateret 14-10-2016.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap