
Region Syddanmark uddeler mandag 5. december 2016 en rehabiliteringspris på 25.000 kroner til medarbejdere, der har været særligt dygtige til at arbejde rehabiliterende med borgerne på regionens sociale centre.
Region Syddanmarks Rehabiliteringspris sætter fokus på at dele viden om de gode resultater af at arbejde rehabiliterende. Hvad motiverer, hjælper og fungerer for de enkelte borgere, og hvordan kan andre bruge den viden?
De sociale centre blev i begyndelsen af 2016 opfordret til at indstille gode eksempler på det rehabiliterende arbejde til rehabiliteringsprisen. Af alle de mange gode forslag blev 19 historier nomineret, og mandag 5. december bliver vinderen udpeget.
Pressen kan deltage i prisoverrækkelsen, der starter klokken 13:30, hvor centrene vil fortælle om deres gode historier.
Klokken 14:00 vil formand for Psykiatri og Socialudvalget Thies Mathiasen (DF) kåre vinderen af de 25.000 kroner.
Tilmelding for pressen kan ske til chefkonsulent Pauline Lunding, Region Syddanmark, på 29 20 10 63 eller på Pauline.Lunding@rsyd.dk
Arrangementet foregår på Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.
Bent* er én af de mange brugere på Region Syddanmarks sociale centre, der har haft gavn af Region Syddanmarks fokus på rehabilitering, og hans historie er blandt de nominerede til prisen.
Bent bor på Center for Senhjerneskade, Afdeling Kingstrup på Vestfyn, efter at han i sensommeren 2010 kørte galt på sin motorcykel.
Bent fik hjerneskader som følge af sin ulykke og har i dag mere end svært ved at huske. Pædagogerne på Kingstrup udviklede dog sammen med Bent en billedbog, der hjælper ham med at huske, hvad han har oplevet i løbet af ugen.
Et tiltag, der har styrket Bents livsglæde og hans kontakt til familien.
* (Bent er ikke borgerens rigtige navn)
Driftsdirektør Christian Schacht-Magnussen, Socialområdet, Region Syddanmark 20 54 00 02
Siden er sidst opdateret 02-12-2016.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring