Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

KAKI - Kvalitetssikring af Kommunale Indkøbsaktiviteter

Processio ApS udvikler digitaliserede løsninger, der effektiviserer offentlige organisationers arbejde med konkurrenceudsættelse og indkøb. Processios løsninger sælges under navnet Comdia, som står for COMmercial DIAlogue. Comdia består af 4 moduler, som skal hjælpe den offentlige indkøber med at strukturere dialogen med markedet: Dialog, Pre-curement, Innovation, og Aftalestyring.

Processio ApS har fået tilsagn om midler til afprøvning, tilpasning og dokumentation af et nyt Business Intelligence modul (BI modul), som skal indgå i porteføljen for den webbaserede platform Comdia. Formålet er at teste modulet i et realistisk miljø før en markedsintroduktion. Afprøvningen og tilpasning finder sted i 2017 og sker i samarbejde med Odense Kommune.

Baggrunden for udvikling af det nye modul er, at den nye udbudslov har øget den enkelte kommunes eller offentlige institutions handlefrihed i forhold til at gennemføre anskaffelser. De gængse anskaffelsesformer kan suppleres med mere decentrale og fleksible aftaler, herunder innovationspartnerskaber. Det giver øget behov for data, der kan understøtte indkøbsafdelingerne i at afdække potentielle anskaffelser.

Hensigten med Comdias BI-modul er at give den enkelte kommune eller institution mulighed for at trække data ud om bl.a. lokale, innovative eller bæredygtige indkøb under hensyntagen til udbudsreglerne. BI-modulet samler alle relevante data fra de andre Comdia-moduler i en række individuelt tilpassede rapporter. Output vil være et Business Intelligence-modul, som kan anvendes af kommuner og offentlige indkøbsenheder samt et referencedokument, som dokumenterer modulets effekt til anvendelse i en efterfølgende markedsintroduktion.

 

Involverede parter
Processio ApS
Odense Kommune
SDU - Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Projektperiode
01.01.2017 - 31.12.2017

 

 

Syddansk Vækstforum logo                          EU-logo Regionalfond med støttetekst



Siden er sidst opdateret 12-12-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |