Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2017pilFebruar 2017pilEnigt regionsråd: Der skal ryddes op i Kærgård
Kærgård sidste læs 450px

Enigt regionsråd: Der skal ryddes op i Kærgård

28-02-2017 | Af Thomas Laursen

Af hensyn til miljøet, turismen og kommende generationer bør det stærkt forurenede jord og grundvand under gruberne i Kærgård Klitplantage renses op. Staten bør dog vedstå sig sin del af ansvaret og være med til at betale for den 100 mio. kr. dyre oprensning, mener et enigt regionsråd.

Arbejdet med at gøre Kærgård Klitplantage fri for forurening skal fortsætte, så badeforbuddet og restriktionerne for ophold i klitterne på sigt kan blive hævet.

Den holdning var der fuld enighed omkring på gårsdagens regionsrådsmøde, hvor de 41 politikere havde en timelang temadebat om forureningen i Kærgård Klitplantage, der er en af Danmarkshistoriens værste.

For at det 1.400 meter lange badeforbud på stranden kan blive fjernet, kræver det en oprensning af den kraftige forurening i jorden og grundvandet under gruberne, som langsomt strømmer ud mod stranden og havet.

- Vi kan ikke efterlade regningen til kommende generationer, som andre har gjort til os. Og det bør man lære af. Samtidig er det vigtigt for turistindustrien i området, at vi fjerner forureningen og alle restriktionerne i området, lød det fra Jørn Lehmann Petersen (S), der tillige er formand for Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark.

- Derfor bør vi gøre noget ved den grimme historie, som forureningen i Kærgård Klitplantage er, ved at indgå partnerskaber med staten, turistindustrien, Varde Kommune og andre aktører med en interesse i at få fjernet begrænsningerne for brugen af området.

Staten har et moralsk og etisk ansvar


Der var stor opbakning til synspunktet fra Preben Jensen (V), der er næstformand i udvalget:

- 1.400 meter strand i et af de vigtigste turistområder er forurenet. Det bliver samfundet nødt til at gøre noget ved. Og pengene burde dybest set komme fra København, da det var staten, der gav tilladelsen, selv om de lokale sagde nej.

Prisen for en oprensning af jorden og grundvandet under gruberne skønnes at være i omegnen af 100 mio. kr. Det var staten, der i 1956 gav tilladelse til, at Grindstedværket over en periode på 17 år fik lov til at dumpe i alt 286.000 kubikmeter spildevand fra produktionen af lægemidler og vitaminpiller i klitterne i Kærgård.

- Det er en konservativ mærkesag at få ryddet op i Kærgård. Men vi har kun begrænsede midler til jordforurening, så det er urimeligt, hvis vi alene skal bære omkostningerne. Staten må være med til at finansiere oprensningen, sagde blandt andre Lasse Krull (K). 

Andre miljøopgaver også vigtige


- Jeg kan give min fulde tilslutning til, at vi går videre med oprensningen, især hvis vi får udviklet nye teknologier undervejs, som kan bruges andre steder, sagde Kristian Grønbæk Andersen (R), der dog påpegede, at regionen i forvejen har i tusindvis af grundejere, som må vente i årtier på at få renset deres jord for forurening.

Udover selve oprensningen vil regionsrådet etablere en platform for undervisning med udgangspunkt i forureningen i Kærgård Klitplantage. Her kan studerende og elever lære om forureningen, om teknologien til oprensning af jord og grundvand og ikke mindst lære af forureningskatastrofen, så den aldrig bliver gentaget. 

Dansk Folkepartis gruppeformand, Thies Mathiasen, var også enig i behovet for en fuld oprensning i Kærgård Klitplantage:

- Den egentlige synder er staten, som i sin tid gav tilladelsen. Så staten, EU, fonde og andre må hjælpe med at betale regningen. Samtidig synes jeg, at idéen om at lave et undervisningsmiljø i Kærgård Klitplantage, så fremtidige generationer kan lære af fortiden, er en fantastisk idé.

Regningen skal deles op

Alternativets Andreas Lund Andersen glædede sig over regionsrådets høje ambitionsniveau:


- Hvis vi kan afsætte pengene lidt efter lidt, kan det godt lade sig gøre. Men vi skal presse på over for Miljøministeriet, Grindstedværket og andre, der har et moralsk ansvar for udledningen, så oprensningen ikke bliver for regionens regning alene.

Det kunne SF’s Hans Winther bakke fuldt op om:

- 100 mio. kr. er ikke urealistisk at finde over ti år, men det er uretfærdigt, når staten bærer ansvaret for forureningen. 

Preben Friis-Hauge (V) tog også ordet:

- Som bosiddende i Varde Kommune kan man kun blive glad for den store opbakning til at få gjort noget ved forureningen og badeforbuddet. Jeg håber, at man vil udnytte de fysiske uddannelsesrammer ved Filsø, som ligger tæt ved Kærgård, så der bliver en sammenhængende fortælling om den skønne natur i kommune. 


Udover selve oprensningen vil regionsrådet også etablere et undervisningsmiljø i Kærgård Klitplantage, hvor studerende og elever kan lære om forureningen, om teknologien til oprensning gruber og grundvand og ikke mindst for at fortælle om forureningskatastrofen, så den aldrig bliver gentaget.  

Fakta om forureningen i Kærgård Klitplantage


Region Syddanmark overtog i 2007 en af danmarkshistoriens værste forureninger. Siden er der fjernet næsten 7.500 tons stærkt forurenet sand, jord og slam fra gruberne. Det kostede ca. 50 mio. kr. som er delt ligeligt mellem Region Syddanmark og Miljøministeriet. Det, der er tilbage nu, er en kraftig forurening af jorden og grundvandet under gruberne.
Forureningen i Kærgård er med rette blevet kaldt for en af Danmarkshistoriens største forureningskatastrofer.

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra Grindstedværket ud i Kærgård Klitplantage imellem strandene i Vejers og Henne. Her blev spildevandet deponeret i seks såkaldte gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne, og i alt skønnes det, at der blev deponeret 286.000 kubikmeter spildevand. Det svarer til indholdet af to tankbiler hver eneste dag året rundt i 17 år.

Spildevandet kom fra Grindstedværkets produktion af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nervemedicin og tæller stoffer som kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler.

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand, og der blev i 1964 udstedt badeforbud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet. Senere blev badeforbuddet udvidet til de 1.400 meter, der stadig er gældende i dag.


Siden er sidst opdateret 28-02-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |