Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilJuni 2017pilInformationsmøde for kandidater til regionsrådet

Informationsmøde for kandidater til regionsrådet

07-06-2017 | Af Jane Birch Larsen

Region Syddanmark holder to informationsmøder for syddanske borgere, der overvejer at stille op til regionsvalget i november. Møderne afholdes i regionshuset i Vejle.

21. november i år afholdes der regionsvalg, men allerede i september skal borgere, der ønsker at stille op til regionsvalget, melde deres kandidatur ved at aflevere en kandidatliste.

Derfor inviterer Region Syddanmark nu til et informationsmøde for alle, der overvejer at stille op som kandidat ved regionsvalget i 2017. På mødet kan de fremmødte få et indblik i regionens vigtigste opgaver, og i de vilkår regionen arbejder under.

Informationsmøderne afholdes både 19. juni og 14. august fra klokken 18.30 til 20.30 i regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle. De to informationsmøder har samme indhold.

Interesserede kan læse mere og tilmelde sig informationsmøderne på www.regionsyddanmark.dk/valg2017


Siden er sidst opdateret 12-06-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap