Gå til indhold
Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-TV | English |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilJuni 2017pilNy helikopterlandingsplads indviet på OUH
Heli-Pad på OUH

Ny helikopterlandingsplads indviet på OUH

19-06-2017 | Af Tine Glindvad Polat

Den nye helikopterlandingsplads på Odense Universitetshospital blev indviet mandag 19. juni 2017. Landingspladsen er placeret lige overfor akutmodtagelsen, så de allermest akutte patienter hurtigt kan få behandling.

Da den nye helikopterlandingsplads blev indviet på OUH mandag eftermiddag, fik deltagerne demonstreret, hvor tæt på akutmodtagelsen den ligger. Den gule akutlægehelikopter kom nemlig flyvende og landede på den nye landingsplads, så der måtte holdes på hat, briller og andre løsdele.

Cirka hver anden dag transporterer akutlægehelikopteren en kritisk syg eller tilskadekommen patient til OUH. Indtil nu har helikopteren måttet lande på offentlig vej overfor akutmodtagelsen eller længere væk på den tidligere helikopterlandingsplads, hvor patienten skal køres af en ambulance til sygehuset.

Hurtig hjælp til alle borgere i regionen

Med den nye heliport bliver transporten fra landingsplads til akutmodtagelsen reduceret med 10 til 15 minutter – og vil nu kun tage få minutter.
Det vil få stor betydning for behandlingen af de allermest syge og akutte patienter og vil blandt andet komme nogle af yderregionerne i regionen til gavn.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) pointerede helikopterens og Odense Universitetshospitals betydning for patienterne, da hun sammen med Karsten Uno Petersen, formand for innovationsudvalget og OUH-direktør Michael Dall indviede den nye landingsplads:

- Den nye landingsplads handler om at bringe alle regionens borgere tættere på den højt specialiserede behandling, som Universitetshospitalet har at byde på. Selvom den nye landingsplads er til gavn for hele regionen, er det særligt en gave til patienter i yderområderne, som har akut brug for højt specialiseret behandling.


Siden er sidst opdateret 19-06-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap