Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2017pilSundhedssamordningsudvalgetpilSundhedssamordningsudvalget - Referat - 08. august 2017

Sundhedssamordningsudvalget - Referat - 08. august 2017

Mødedato
08-08-2017 kl. 14:15 - 15:15

Mødested
Ærø Kommune - se program for dagen

Deltagere
  • Tage Petersen, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Thies Mathiasen, O
  • Poul Sækmose, C
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Meho Selman, A
  • William Jensen, A
  • Herdis Hanghøi, V

  • Afbud
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Herdis Hanghøi, V

  • Luk alle punkter Referat


    1. Forslag til Sundhedsplan for Region Syddanmark på baggrund af indkomne høringssvar
    2. Høringsudkast til praksisplan på dermatologiområdet (hud)
    3. Høringsudkast til praksisplan på øjenområdet (oftalmologi)
    4. Høringsudkast til praksisplan på øre-næse-halsområdet
    5. Oplæg til udvidet samarbejde om Sundhedscenter Haderslev
    6. Forslag til pilotprojekt vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner
    7. Godkendelse af etablering af decentral høreklinik på Brørup Sundhedscenter
    8. Ærø - den digitale ø
    9. Udvalgsrapport om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
    10. Kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og akuttelefon 1813
    11. Lægemiddelstyrelsens tildeling af vagttjeneste til apoteker i Region Syddanmark
    12. Forhandlinger om ny overenskomst for almen praksis
    13. Lægedækning og justering af praksisplan
    14. Danske Regioners udspil 'Sundhed for alle' og 'Sundhed for livet' og igangværende initiativer i Region Syddanmark
    15. Mødeplan og temaer 2017
    16. Eventuelt


    Sagsnr. 16/5164
    1. Forslag til Sundhedsplan for Region Syddanmark på baggrund af indkomne høringssvar
    fold dette punkt ind Resume

    Udkast til Region Syddanmarks nye Sundhedsplan har været i høring. Indkomne høringssvar samt forslag til justeringer af sundhedsplanen forelægges nu Sundhedssamordningsudvalget, Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Ifølge Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Den nuværende sundhedsplan har været gældende siden 2013, og derfor er der udarbejdet forslag til en ny sundhedsplan, som nu har været i bred offentlig høring.

    Der er i høringsperioden indkommet i alt 35 høringssvar, primært fra kommuner, patientorganisationer, faglige organisationer og MED-udvalg internt i regionen (eksempelvis fra sygehuse, socialområdet og Hovedudvalget). Ligeledes har Region Syddanmark modtaget Sundhedsstyrelsen rådgivning i forbindelse med den nye sundhedsplan. Høringsperioden løb fra den 24. maj til mandag den 3. juli 2017.

    Der er mange høringssvar, der indeholder konkrete forslag til indsatser og peger på relevante temaer med betydning for sundhedsområdet for Region Syddanmark som organisation og arbejdsplads. Nogle af de temaer, der fremhæves af flere høringsparter, er for eksempel fokus på sårbare patientgrupper, fokus på sammenhæng i indsatserne i sundhedsvæsenet og fokus på uddannelse og fastholdelse af personale. Disse temaer giver ikke nødvendigvis direkte anledning til justeringer i forslaget til sundhedsplan, men kan være nyttige at tage i betragtning i det videre arbejde i Region Syddanmark og kan være konstruktive bidrag til dialogen og samarbejdet med de respektive parter. I den videre dialog bliver der behov for at konkretisere flere af forslagene i mere konkrete indsatsområder.

    Sundhedsplanen lægger op til, at der årligt vil foregå en udvælgelse af indsatser og prioriteringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark.  Det vil ske på grundlag af data, der beskriver, hvor langt regionen er i forhold til igangværende indsatser, pejlemærker og øvrige mål. I disse processer vil der være samspil med regionens sygehuse, regionens øvrige enheder samt regionens mange samarbejdspartnere via de fora, der er etableret til dialog og samarbejde. Der vil være en særlig proces i 2017, idet der både arbejdes med fastlæggelse af koncept for afrapportering af udvalgte indikatorer og udarbejdelse af Sundhedsplan. Heri vil indgå, at det nyvalgte regionsråd skal forholde sig til de udvalgte indsatsområder i begyndelsen af 2018.

    Der er flere høringsparter, der peger på fordelene ved denne fleksible tilgang til at udvælge specifikke indsatser og ønsker at bidrage til den fremadrettede proces for udvælgelse af indsatsområder. Dette ønske vil blive taget i betragtning, når der i efteråret 2017 udarbejdes en nærmere beskrivelse for udvælgelse af indsatsområder i løbet af 2018 og årene fremover.

    Høringssvarene og forslagene til justeringer af sundhedsplanen forelægges sideløbende for Sundhedssamordningsudvalget, Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget inden forelæggelse for regionsrådet i september 2017.

    De indkomne høringssvar findes på dette link:https://www.rsyd.dk/wm501519, og listen over høringsparter findes på dette link:https://rsyd.dk/wm501516

    Vedlagt er:
    - En oversigt over indkomne høringssvar med resumé af høringssvar med bemærkninger og forslag til justeringer

    - Justeret udgave af sundhedsplanen med synlige rettelser

    - Justeret udgave af sundhedsplanen, hvor rettelserne er indarbejdet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet:

    At de indkomne høringssvar tages til efterretning.

    At bemærkninger mv. til høringssvar i oversigten med indkomne høringssvar godkendes.

    At sundhedsplanen godkendes med markerede rettelser, tilføjelser og præciseringer.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    De to første indstillinger tiltrådt.

    Den tredje indstilling tiltrådt med den bemærkning, at der i beskrivelsen af Den Syddanske Forbedringsmodel fremhæves vigtigheden af medarbejderinnovation.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/9916
    2. Høringsudkast til praksisplan på dermatologiområdet (hud)
    fold dette punkt ind Resume

    I henhold til speciallægeoverenskomsten udarbejder regionen en planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    En arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til praksisplan for dermato-venerologi området (hudlæger) med anbefalinger, som nu forelægges til godkendelse med henblik på udsendelse i høring.

    Arbejdsgruppens kommissorium blev drøftet på Sundhedssamordningsudvalgets møde den 7. februar 2017.

    Planudkastet har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger på møde den 27. juni 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I henhold til speciallægeoverenskomstens § 4 for Speciallægehjælp udarbejder regionen en plan for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    Med henblik på at udarbejde et praksisplanudkast har der i foråret 2017 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra speciallægepraksis og fra Hudafdeling I på OUH. Det var desværre ikke muligt at få en repræsentant fra almen praksis med i arbejdsgruppen.

    Praksisplanudkastet består dels af en del, som vedrører kapaciteten, og som beskriver en række forskellige forhold, der indvirker på kapaciteten, og dels vurderes den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening og arbejdsdeling.

    Derudover beskrives den demografiske udvikling, udbuddet af speciallæger, herunder aldersprofil og eventuelle udfordringer.

    Derefter følger overvejelser og anbefalinger vedrørende samarbejde og sammenhæng i sundhedsvæsenet samt en beskrivelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og servicemål i praksis.

    Slutteligt beskrives arbejdsgruppens samlede anbefalinger for speciallægepraksis.

    Arbejdsgruppens anbefalinger

    Blandt anbefalinger kan nævnes, at arbejdsgruppen vurderer, at der bør ske en udvidelse af kapaciteten, svarende til et fuldtids ydernummer, med placering i Middelfart eller Kolding.

    Det anbefales videre, at der med baggrund i den demografiske udvikling i perioden 2018 – 2028 bør ske en kapacitetsudvidelse med yderligere en fuldtids praktiserende dermatolog, hvis det nuværende serviceniveau ønskes opretholdt, og at der i den kommende 10-årige periode afsættes midler svarende til en fuldtidspraktiserende dermatolog.

    Derudover vurderer arbejdsgruppen, at der ikke er grundlag for indførelse af rammeydelserne røde bade, allergivaccination og overaktivitet i svedkirtlerne (armhulen).

    Videre anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en udlægning fra sygehus til praksis vedrørende behandlingen hirsutisme (laserbehandling af svær skægvækst hos kvinder), og at dette sker ved indgåelse af rammeaftale herom.

    Endelige anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes et sæt visitationsretningslinjer for Hudafdeling I tilpasset arbejdsdelingen og samarbejdet mellem praksis og sygehus.

    Sluttelig har arbejdsgruppen fremsat en række forslag vedrørende opfølgning på servicen og tilgængeligheden i praksis.

    Høring og politisk behandling

    Udkastet til praksisplanen har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger den 27. juni 2017. Udvalget havde ingen bemærkninger til planen. 

    Praksisplanudkastet vil efter forelæggelse for regionsrådet blive sendt i høring hos specialets samarbejdspartnere. Planen forelægges efter endt høringsrunde for regionsrådet for endelig stillingtagen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet: 

    At udkast til praksisplan for dermato-venerologispecialet sendes i høring.

    At en kapacitetsudvidelse med en fuldtidspraktiserende dermatolog til en gennemsnitlig årlig udgift på cirka 4 mio. kr. søges finansieret indenfor de afsatte rammer til realvækst på praksisområdet, jf. sidepapiret til budget 2018.

    At spørgsmålet om en kapacitetsudvidelse med yderligere en fuldtidspraktiserende dermatolog til en gennemsnitlig årlig udgift på cirka 4 mio. kr. indgår i prioriteringen af budgetterne i den kommende 10-årige periode. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Indstilling tiltrådt med den bemærkning, at økonomien til en udvidelse af kapaciteten svarende til et fuldtidsydernummer vil blive indarbejdet i budgettet for 2018 og i overslagsårene.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/9914
    3. Høringsudkast til praksisplan på øjenområdet (oftalmologi)
    fold dette punkt ind Resume

    I henhold til speciallægeoverenskomsten udarbejder regionen en planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    En arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til praksisplan for Øjenområdet (oftalmologi) med anbefalinger, som nu forelægges til godkendelse med henblik på udsendelse i høring.

    Arbejdsgruppens kommissorium blev drøftet på Sundhedssamordningsudvalgets møde den 7. februar 2017.

    Planudkastet har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger på møde den 27. juni 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I henhold til speciallægeoverenskomstens § 4 udarbejder regionen en plan for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    Med henblik på at udarbejde et praksisplanudkast har der i foråret 2017 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra speciallægepraksis og fra sygehusenes øjenafdelinger. Det var desværre ikke muligt at få en repræsentant fra almen praksis med i arbejdsgruppen.

    Praksisplanudkastet består dels af en del, som vedrører kapaciteten, og som beskriver en række forskellige forhold, der indvirker på kapaciteten. Dels vurderes den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening og arbejdsdeling.

    Derudover beskrives den demografiske udvikling, udbuddet af speciallæger, herunder aldersprofil og eventuelle udfordringer med hensyn til rekruttering og fastholdelse.

    Derefter følger overvejelser og anbefalinger vedrørende samarbejde og sammenhæng i sundhedsvæsenet samt en beskrivelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og servicemål i praksis.

    Slutteligt beskrives arbejdsgruppens samlede anbefalinger for speciallægepraksis.

    Arbejdsgruppens anbefalinger

    Blandt anbefalinger kan nævnes, at arbejdsgruppen ikke finder, der er grundlag for en kapacitetsudvidelse i 2018, men med baggrund i den demografiske udvikling vurderes det, at der må forventes en stigning i udgiften de kommende 10 år på cirka 27 mio.kr., svarende til en kapacitetsudvidelse på 5–6 fuldtids praktiserende øjenlæger. Ønskes det nuværende serviceniveau opretholdt, anbefaler arbejdsgruppen, at der i den kommende 10-årige periode sættes midler af til 5–6 praktiserende øjenlæger.

    Det anbefales videre, at der ikke for nuværende sker en yderligere udlægning af grå stær operationer fra sygehusene til speciallægepraksis, men at det ved genforhandling af den eksisterende aftale med de praktiserende øjenlæger vurderes, om der skal ske yderligere udlægning fra sygehus til praksis, samt om toriske linser skal være et praksistilbud til patienter med bygningsfejl.

    Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der indgås en rammeaftale med øjenlægepraksis vedrørende kontrol af anti-VEGF patienter (AMD patienter i stabil ikke behandlingskrævende fase).

    Endelig har arbejdsgruppen fremsat en række forslag vedrørende opfølgning på servicen og tilgængeligheden i praksis.

    Høring og politisk behandling

    Udkastet til praksisplanen har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger den 27. juni 2017. Udvalget havde ingen bemærkninger til planen. 

    Praksisplanudkastet vil efter forelæggelse for regionsrådet blive sendt i høring hos specialets samarbejdspartnere. Planen forelægges efter endt høringsrunde for regionsrådet for endelig stillingtagen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet: 

    At udkast til praksisplan for øjenspecialet sendes i høring.

    At spørgsmålet om en kapacitetsudvidelse, svarende til en fuldtidspraktiserende øjenlæge hvert andet år fra 2019 – 2028 til en gennemsnitlig årlig udgift på cirka 4,3 mio. kr., indgår i prioriteringen af budgetterne i den kommende 10-årige periode. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/10085
    4. Høringsudkast til praksisplan på øre-næse-halsområdet
    fold dette punkt ind Resume

    I henhold til speciallægeoverenskomsten udarbejder regionen en planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    En arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til praksisplan for otologiområdet (øre-næse-halsområdet) med anbefalinger, som nu forelægges til godkendelse med henblik på udsendelse i høring.

    Arbejdsgruppens kommissorium blev drøftet på Sundhedssamordningsudvalgets møde den 7. februar 2017.

    Planudkastet har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger på møde den 27. juni 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I henhold til speciallægeoverenskomstens § 4 for Speciallægehjælp udarbejder regionen en plan for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

    Med henblik på at udarbejde et praksisplanudkast har der i foråret 2017 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra speciallægepraksis og fra sygehusenes øre-næse-halsafdelinger. Det var desværre ikke muligt at få en repræsentant fra almen praksis med i arbejdsgruppen.

    Praksisplanudkastet består dels af en del, som vedrører kapaciteten, og som beskriver en række forskellige forhold, der indvirker på kapaciteten. Dels vurderes den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening og arbejdsdeling.

    Derudover beskrives den demografiske udvikling, udbuddet af speciallæger, herunder aldersprofil og eventuelle udfordringer, med hensyn til rekruttering og fastholdelse.

    Derefter følger overvejelser og anbefalinger vedrørende samarbejde og sammenhæng i sundhedsvæsenet samt en beskrivelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og servicemål i praksis.

    Slutteligt beskrives arbejdsgruppens samlede anbefalinger for speciallægepraksis.

    Arbejdsgruppens anbefalinger

    Blandt anbefalinger kan nævnes, at arbejdsgruppen ikke finder, der er grundlag for en kapacitetsudvidelse i 2018, men med baggrund i den demografiske udvikling vurderes det, at der må forventes en stigning i udgiften de kommende 10 år på cirka 8 mio.kr., svarende til en kapacitetsudvidelse på 2–3 fuldtids praktiserende ørelæger. Ønskes det nuværende serviceniveau opretholdt, anbefaler arbejdsgruppen, at der i den kommende 10-årige periode sættes midler af til 2–3 praktiserende ørelæger.

    Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at rammeydelserne for operation for stritøre, forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling samt høreapparattilpasning ikke indføres.

    Endelig har arbejdsgruppen fremsat en række forslag vedrørende opfølgning på servicen og tilgængeligheden i praksis.

    Høring og politisk behandling

    Udkastet til praksisplanen har været forelagt Samarbejdsudvalget for Speciallæger den 27. juni 2017 med henblik på bemærkninger.

    De speciallægelige medlemmer af udvalget havde nedenstående bemærkninger til planen. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med høringsudkast til praksisplanen jf. speciallægeoverenskomstens bestemmelser herom:

    Speciallægesiden i samarbejdsudvalget synes man skal overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at inddrage de praktiserende ørelæger i udlevering af høreapparater til patienter med et ukompliceret høretab. Man kan på den måde få et borgernært tilbud med kort ventetid og højtservice niveau.

     

    Speciallægesiden i samarbejdsudvalget vil i den anledning gerne henlede opmærksomheden på, at FAPS i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af høreapparatsområdet i Danmark så nærmere på ministeriets opgørelse over udgifter til de forskellige ordninger.

     

    I deres høringssvar påviste de, at ordningen med tilskud til privat behandling påfører det offentlige større udgifter per høreapparatbehandling, end behandlingen kan leveres til via overenskomstaftale med de praktiserende ørelæger. Det skyldes, at patienternes egenbetaling ved privat behandling fører til betydelige kommunale udgifter til helbredstillæg.

     

    De gjorde også opmærksom på, at den generelle stigning i ventetider på offentlig høreapparatbehandling vil kunne reduceres betragteligt på landsplan ved at udbrede den overenskomstaftalte ordning, som findes i Region Hovedstaden, til resten af landet.

    Det vil især gavne ældre borgere, der af forskellige årsager har svært ved at transportere sig over længere afstande og derfor foretrækker behandling lokalt. Ud over en større livskvalitet for de ældre borgere, er der også en samfundsøkonomisk gevinst, når de ældre er mere selvhjulpne.

     

    Ved høreapparatbehandling i speciallægepraksis bliver borgerne tilbudt en behandling af høj kvalitet. Alle praktiserende ørelæger er akkrediteret via Den Danske Kvalitetsmodel.

    En regionsklinik, som allerede er planlagt i Sønderborg, vil ikke på nær samme måde kunne tilbyde et borgernært tilbud. For mange ældre patienter er det ikke realistisk at tage til Sønderborg med henblik på høreapparatudlevering og følgende justeringer.

     

    Endvidere vil speciallægesiden i samarbejdsudvalget gerne kommentere på det uhensigtsmæssige i at fjerne operationer for skæv næseskillevæg fra speciallægepraksis.

    Dels udføres operationerne på specialistniveau med betydeligt færre omkostninger for regionen end den tilsvarende operation på sygehuset. Operationen kan tilbydes borgernært og ambulant. Operationen er ikke et kompliceret indgreb, og de læger der udfører indgrebet laver typisk flere typer af næsekirurgi.

     

    Speciallægerne er endvidere akkrediteret og deltager i uddannelsen af kommende speciallæger. Visionen om mere borgernær behandling og udlægning af opgaver harmonerer dårligt med dette tiltag.

    Det skal bemærkes hertil, at det i planudkastet fremgår, at det er arbejdsgruppens vurdering, at operationen for skæv næseskillevæg bør foregå i sygehusregi. Ydelsen er dog en overenskomstydelse og kan ikke ”fjernes” fra speciallægepraksis.  

    Praksisplanudkastet vil efter forelæggelse for regionsrådet blive sendt i høring hos specialets samarbejdspartnere. Planen forelægges efter endt høringsrunde for regionsrådet for endelig stillingtagen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet:

    At bemærkninger fra speciallægesiden i samarbejdsudvalget tages til efterretning uden tilretning af udkastet til praksisplanen.

    At udkast til praksisplan for specialet otologi sendes i høring.

    At spørgsmålet om en kapacitetsudvidelse, svarende til 2–3 fuldtids praktiserende ørelæger til en gennemsnitlig årlig udgift på cirka 3,6 mio. kr. indgår i prioriteringen af budgetterne i den kommende 10-årige periode. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/3215
    5. Oplæg til udvidet samarbejde om Sundhedscenter Haderslev
    fold dette punkt ind Resume

    Haderslev Kommune og Region Syddanmark har udarbejdet et oplæg til et udvidet samarbejde, som nu forelægges politisk til godkendelse. Et udvidet samarbejde skal styrke sammenhængen for særligt sårbare borgere, der har brug for en tværsektoriel indsats inden for psykiatri og somatik. Der lægges op til, at konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde forankres i Styregruppen vedrørende Sundhedscenter Haderslev og foregår i andet halvår 2017. Ultimo 2017 forventes forelagt en status på arbejdet for udvalget.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Status

    Sundhedssamordningsudvalget blev senest præsenteret for en status vedrørende Sundhedscenter Haderslev på møde den 13. juni 2017.  På mødet blev der orienteret om, at Haderslev Kommune og Region Syddanmark i fællesskab har arbejdet på at kvalificere et politisk oplæg til et udvidet samarbejde.

    I et særskilt punkt på dagsordenen er forslag til pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af 3 decentrale røntgenfunktioner. Som en del af pilotprojektet foreslås etableret en decentral røntgenfunktion i Sundhedscenter Haderslev.

    Baggrund

    Sundhedscenteret etableres i samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark, og tanken er, at private aktører også skal kunne leje sig ind i centret, der bliver på 4.292 kvadratmeter. Region Syddanmarks andel af sundhedscenteret forventes aktuelt at blive på 1.435 kvadratmeter, hvoraf 1.135 kvadratmeter er tiltænkt lokalpsykiatrien, lægevagt og jordemoderkonsultation.

    Haderslev Kommune har henvendt sig til Region Syddanmark om muligheden for et udvidet samarbejde om sundhedscenteret, og Haderslev Kommune og Region Syddanmark har i fællesskab udarbejdet et oplæg til udvidet samarbejde, som nu forelægges politisk.

    Udvidet samarbejde

    Et udvidet samarbejde skal styrke sammenhængen for de særligt sårbare borgere, der har brug for en tværsektoriel indsats inden for psykiatri og somatik, herunder den ældre medicinske patient.

    Der sigtes mod, at sundhedscenteret blandt andet særligt kan understøtte kronikerforløb, herunder i første omgang forløbsprogrammerne for KOL og diabetes samt genoptræningsområdet. De nye samarbejdsformer mellem kommune og region i sundhedscenteret foreslås igangsat som pilotprojekter. Pilotprojekterne ligger i forlængelse af visioner om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Udvidet samarbejde om KOL-patienter

    Forløbsprogram for KOL skal implementeres primo 2018. Det foreslås, at implementeringen understøttes af et set-up i Sundhedscenter Haderslev i forhold til de særligt sårbare patienter med KOL.

    Af forløbsprogrammet for KOL fremgår det, at patienter i 3 ud af de 4 stratificeringsgrupper for KOL vil have behov for kontakt med sygehusets specialister i varierende omfang i patientforløbet.

    Der lægges i forslaget op til, at særligt sårbare patienter, som har behov for:

    ·       kontakt med specialister på sygehuset

    ·       og eventuelt behov for sundhedsfaglig eller anden støtte til at passe behandlingen

    ·       og behov for støtte til at anvende telemedicinske løsninger

    i sundhedscenteret vil kunne modtage deres sygehustilbud lokalt i form af et tilbud om fleksible, telemedicinske ambulatorietider.

    Sundhedscenteret vil komme til at rumme en række tilbud, som kan tjene som understøttende funktioner f.eks. rygestoptilbud, sundhedssamtaler og kronikermotion.

    Med en indsats i forhold til et udvidet samarbejde om KOL-patienterne i sundhedscentret vil de sårbare KOL-patienter i højere grad kunne modtage et samlet tilbud lokalt i sundhedscenteret.

    Målsætningen er at forbedre indsatsen omkring den enkelte borger og forbedre den patient/borgeroplevede kvalitet i indsatsen.

    Udvidet samarbejdet om diabetes patienter

    Forløbsprogram for diabetes er aktuelt under udarbejdelse og forventes implementeret primo 2018. Det foreslås, at implementeringen understøttes af et set-up i Sundhedscenter Haderslev i forhold til særligt de sårbare patienter med diabetes, som det ses ovenfor i forhold til KOL-patienterne.

    Som for KOL-patienterne er det målsætningen, at sårbare og ældre diabetes patienter i højere grad kan modtage et samlet tilbud lokalt i sundhedscenteret.

     

    Genoptræning

    I forbindelse med en bekendtgørelse og vejledning til Sundhedslovens § 140 er det blevet tydeliggjort, at patienter, som udskrives fra den regionale psykiatri, har ret til at få vurderet deres genoptræningsbehov ved udskrivning fra sygehuset på linje med de somatiske patienter. Det foreslås, at der sker et udvidet samarbejde på tværs af kommunen og regionen om implementering af genoptræningsplaner med anvendelse af en telemedicinsk løsning i koordineringen mellem sygehus og kommune.

    Målgruppen i sundhedscenteret i forhold til genoptræning er primært tænkt som svage ældre, psykiatriske patienter og patienter med et misbrug. Der forventes i forhold til genoptræningstilbuddet at blive behov for vidensdeling for terapeuter om målgruppen. Der vil i forlængelse heraf være mulighed for at oprette særlige hold for målgruppen.

    Organisering

    Der lægges i første omgang op til ansættelse af en sundhedsfaglig koordinator på fuld tid i en treårig periode, som kan understøtte arbejdet med synergier i sundhedscenteret, initiativer til udvidet samarbejde samt udnyttelse af telemedicin i relation til samarbejdet med specialister på sygehusene. Forhold vedrørende ansættelsen afklares nærmere, når oplægget til et udvidet samarbejde skal udmøntes. Der lægges op til, at finansiering af stillingen er delt mellem kommune og region.

    Konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde forankres i Styregruppen vedrørende Sundhedscenter Haderslev.

     

    Økonomi

    Overslag over økonomi for de respektive indsatser samt evaluering beskrives nærmere i udmøntningen af oplægget.

     

    Videre proces

    Der lægges op til, at konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde foregår i andet halvår 2017.

    Styregruppen vedrørende Haderslev Sundhedscenter vurderer i forbindelse med udmøntning af oplægget og kvalificering af de respektive indsatser, hvornår de respektive indsatser kan påbegyndes.

    I en videre udmøntning af oplægget skal det beskrives, hvordan der sikres et tæt samarbejde mellem fagpersoner i sundhedscenteret om de respektive indsatser og de enkelte patienter.

    Det er aftalt, at Haderslev Kommune arrangerer et møde med de praktiserende læger i kommunen med henblik på en drøftelse af oplæg til udvidet samarbejde i sundhedshuset inklusive organiseringen heraf.

    Der kan eventuelt være særlig fokus på udvikling af praksis’ rolle i sundhedscentret, hvilket kan understøttes fra Praksisafdelingen i Region Syddanmark.

    Endeligt lægges der op til, at implementering af de øvrige kronikerforløbsprogrammer på længere sigt også kan understøttes i sundhedscenteret.

    Haderslev Kommune og Region Syddanmark ønsker efter en indkørings- og driftsperiode på to år at evaluere på:

    -         om pilotprojekterne i sundhedscenteret har bidraget til at udvikle kvalitet og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle

    -         den patientoplevede kvalitet ved indsatserne, herunder en beskrivelse og opgørelse af populationerne inden for de respektive indsatser

    Der skal forelægges en politisk status på pilotprojekterne hvert halve år efter opstart.

    Ultimo 2017 forventes forelagt en status på arbejdet for udvalget. I bilag 1 ses en uddybende beskrivelse af forslag til udvidet samarbejde.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet:

    At der arbejdes videre med at kvalificere og udmønte forslag til udvidet samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/16157
    6. Forslag til pilotprojekt vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner
    fold dette punkt ind Resume

    Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt har hver især udarbejdet et planlægningsgrundlag for etablering af en decentral røntgenfunktion, som indgår i forslag til et pilotprojekt/forsøg med etablering af tre forskellige decentrale røntgenfunktioner. Baggrunden for sagen er et ønske om at intensivere udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt har hver især udarbejdet et planlægningsgrundlag for etablering af en decentral røntgenfunktion, som indgår i forslag til et pilotprojekt/forsøg med etablering af tre forskellige decentrale røntgenfunktioner, som forventes behandlet på regionsrådsmøde den 25. september 2017. Følgende decentrale funktioner foreslås etableret:

    ·         Stationær decentral røntgenfunktion med planlagt aktivitet i Sundhedscenter Haderslev

    ·         Stationær decentral røntgenfunktion med åbent ambulatorium i Brørup Sundhedscenter

    ·         Mobilrøntgen, som kører ud fra Kolding Sygehus i Sygehus Lillebælts optageområde

    Baggrunden for sagen er et ønske om at intensivere udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvilket er en konsekvens af regionsrådets vedtagelse af henholdsvis pejlemærker for Region Syddanmark den 28. november 2016 og rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. juni 2017.

    Udgangspunktet for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er at skabe sammenhæng og synergi for borgerne ved at tage afsæt i lokale ønsker, behov og muligheder i et samarbejde mellem almen praksis, kommune og sygehus. Det er i forlængelse heraf anført i opdraget til rammepapiret for det nære sammenhængende sundhedsvæsen af den 26. juni 2017 samt Budgetaftalen for 2017, at ”nogle steder kan der være grundlag for at arbejde med muligheden for at tilbyde røntgen og blodprøvetagning i nærområdet”.

    Der lægges op til, at pilotprojektet/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner skal evalueres efter 2-3 års stabil drift. Det beregnede grundlag for funktionerne er områder, som ligger mindst 20-25 km fra et eksisterende røntgentilbud. Evalueringen skal konkludere på, om der samlet set eksisterer et potentiale i etablering af decentrale røntgenfunktioner bl.a. med afsæt i patientoplevet kvalitet, behandlingskvalitet, behandlingsintensitet og økonomisk rationale samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller.

    Nedenfor beskrives de respektive decentrale røntgenfunktioner. Bruttovolumen og kapacitet for de respektive tilbud er baseret på nogle udvalgte scenarier og antagelser, som kan vise sig i praksis at skulle justeres over tid.

    Etablering af decentral røntgenfunktion i Sundhedscenter Haderslev

    Målgruppen er patienter, henvist via egen læge eller privatpraktiserende speciallæge til en konventionel røntgenundersøgelse uden samtidigt ambulant lægebesøg. Med afsæt i data for Haderslev Kommune for 2016 er der opgjort en bruttovolumen på 6.054 kontakter.

    I Sundhedscenter Haderslev planlægges en løsning med to radiografer, som i det givne set-up kan undersøge ca. 40- 42 patienter pr. dag med en åbningstid kl. 8.00-15.00. Der lægges i første omgang op til to åbningsdage om ugen 50 uger om året, hvor der afvikles planlagt aktivitet. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Røntgentilbuddet i Sundhedscenter Haderslev vil organisatorisk blive en del af Sygehus Sønderjyllands øvrige røntgentilbud under Radiologisk afdeling og vil få karakter af en udefunktion. Af hensyn til behovet for at sikre en faglig forankring vil det være nødvendigt for personalet løbende at skifte arbejdssted mellem Sundhedscenter Haderslev og Sygehus Sønderjylland.

    Der er fremadrettet behov for en konkret dialog med Haderslev Kommune om beskaffenheden af de arealer i Sundhedscentret, som er afsat til en decentral røntgenfunktion. Der eksisterer særlige krav til m2 og loftshøjde, som det skal afdækkes, om det er muligt at imødekomme.

    Den forventede implementeringshorisont vurderes nærmere, når der har været en konkret dialog med Haderslev Kommune om tilbuddet. Forslag til etablering af røntgen i Haderslev sker med forbehold for de bygningsmæssige forhold samt dialog med de praktiserende læger i Haderslev Kommune, idet efterspørgsel på røntgen fra de praktiserende læger er en forudsætning for tilbuddets eksistensberettigelse. Det er aftalt, at Haderslev Kommune varetager dialogen med de praktiserende læger.

    Etablering af decentral røntgenfunktion i Brørup Sundhedscenter

    Målgruppen er patienter henvist via egen læge eller privatpraktiserende speciallæge til en konventionel røntgenundersøgelse uden samtidigt ambulant lægebesøg.  Med afsæt i data for Vejen Kommune for 2016 er der opgjort en bruttovolumen på 4.962 kontakter.

    På Brørup Sundhedscenter planlægges aktuelt ugentlige åbningsdage hhv. man.-, tirs.- og onsdag kl. 9.00-14.00, torsdag kl. 9.00-17.00, fredag lukket med et ”åbent røntgen”-tilbud svarende til tilbuddene på sygehusene i Esbjerg og Grindsted, hvor patienterne kan møde op uden forudgående aftale. På åbningsdagene vil der også være få ambulante tider, hvor patienterne bookes til røntgenundersøgelser på Brørup Sundhedscenter. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Der lægges op til, at tilbuddet er åbent for patienter fra både Vejen og øvrige kommuner. Organisering af funktionen svarer til organiseringen skitseret på Sygehus Sønderjylland.

    Det er planlagt, at røntgenfunktionen placeres i egne rum tilgængelige i stueplan, som kan tilgås fra såvel hovedindgang nord og syd i sundhedscenteret.

    Det estimeres, at der skal afsættes 5 måneder til selve byggeopgaven og derudover 5-6 uger til at få røntgenapparaturet i drift. Opstart kan således ske tidligst 2. kvartal 2018.

    Etablering af mobil røntgenfunktion i Sygehus Lillebælt optageområde

    Mobilrøntgen betyder, at undersøgelsen foretages med transportabelt røntgenudstyr i borgerens eget hjem. Mobilrøntgen kan som udgangspunkt anvendes til de samme undersøgelser som stationær konventionel røntgen. Målgruppen vil være ældre borgere, der er fysisk svækkede, immobile eller demente, hvor transport til sygehuset til en røntgenundersøgelse kan betyde en forværring af deres tilstand, desorientering og/eller angst.

    Etablering af mobilrøntgen kan betyde en aflastning af de kliniske afdelinger på sygehuset dels ved at reducere antallet af indlæggelser og dels, fordi afdelingerne kun behøver tilse de patienter, der ifølge røntgenundersøgelsen har en behandlingskrævende diagnose.

    Et lignende tilbud findes på Aarhus Kommunehospital. Under den forudsætning, at der er samme demografiske befolkningssammensætning i Aarhus Kommune, hvor der er 312.000 borgere, som i optageområdet for Sygehus Lillebælt med ca. 300.000 borgere, må det formodes, at behovet for mobilt røntgen er det samme begge steder. Det vil sige ca. 400 patienter årligt. Der vil dog være mulighed for at udvide kapaciteten.

    Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus vil varetage alle de almindelige og akutte røntgenundersøgelser af thorax og knogleskelettet. Radiografen vil sikre, at akutte undersøgelser bliver beskrevet ved vagthavende radiolog og vil give besked til plejehjem og skadestuen ved behov for behandling på sygehuset.

    Det forventes, at radiograferne vil køre ud til borgere på plejehjem, handicaphjem og psykiatriske afdelinger/opholdshjem på hverdage kl. 12.00-18.00. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Det forventes, at funktionen kan implementeres fra årsskiftet 2017/18.

     

    Generelle overvejelser

    Der eksisterer aktuelt ikke i regionen kapacitetsproblemer i forhold til at dække efterspørgslen på radiologiske ydelser fra indbyggere i Region Syddanmark, hvorfor etableringen af decentrale tilbud og udvidelse af røntgenkapaciteten alene skal ses i lyset af et ønske om at styrke det nære røntgentilbud omkring Sundhedscenter Haderslev, Brørup Sundhedscenter og i optageområdet for Sygehus Lillebælt.

    Det bemærkes, at en røntgenkontakt kan indeholde flere røntgenydelser. Dette betyder, at en røntgenkontakt varierer i tidsforbrug, afhængigt af den bestilte røntgenundersøgelse, og om der skal tages flere røntgenbilleder på kontakten.

    Underlaget for en stationær røntgenfunktion er vanskeligt at kvalificere, da der eksisterer frit valg til at få foretaget røntgenundersøgelse på et sygehus efter patientens valg. Der vil eventuelt blive behov for at justere det beregnede grundlag til funktionerne løbende. Det vil i forlængelse heraf kræve en løbende monitorering af aktiviteten i tilbuddene, før det bliver muligt at kunne lægge sig fast på et konkret grundlag.

    For så vidt angår mobilrøntgen, skal der foretages en konkret kvalificering af volumen med afsæt i Sygehus Lillebælts demografi.

    Der lægges op til, at der generelt kan være forskellige tilgange til opbygningen og organiseringen af funktionerne, da her er tale om et pilotprojekt/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner. Der lægges op til, at der i forbindelse med en evaluering vurderes herpå.

    Totalomkostninger

    Nedenfor ses en opgørelse af den samlede økonomi for forslag til pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner:

    Tabel 1 – Totalomkostninger for pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner

    Totalomkostninger for pilotprojekt/forsøg
    vedr. etablering af decentrale røntgenfunktioner*

    Etableringsudgifter 1.000 kr.

    Haderslev Sundhedscenter

    7.900

    Brørup Sundhedscenter*

    4.600

    Mobil røntgenfunktion SLB

    1.000

    I alt

    13.500

    Helårlige driftsudgifter 1.000 kr.

    Haderslev Sundhedscenter

    650

    Brørup Sundhedscenter**

    700

    Mobil røntgenfunktion SLB

    550

    I alt

    1.900

    * Inkl. udgifter til diverse/flytning

     ** Ekskl. reetablering af mødelokaler og ventefaciliteter, som finansieres af Vejen Kommune kr. 495.500

    Udgiftsskønnene for etablering og drift skal kvalificeres frem mod opstart af funktionerne. Derfor anbefales afsat henholdsvis 1,500 mio. kr. til uforudsete etableringsudgifter og 0,150 mio. kr. til uforudsete driftsudgifter.

    Model for finansiering af decentrale funktioner

    Med henblik på indfrielse af visionerne i forhold til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er der inden for det seneste år etableret decentrale funktioner inden for blodprøvetagning i Fredericia og høreomsorg i Vojens. Aktuelt overvejes etablering af yderligere decentrale funktioner herunder jf. denne sag bl.a. decentrale røntgenfunktioner.

    Derfor eksisterer der et ønske om at anlægge en generel model for finansiering af decentrale funktioner jf. nedenstående oversigt.

    Tabel 2 - Overblik over model for finansiering af decentrale funktioner

    Baggrund for sagen

    Finansiering af etableringsudgifter

    Finansiering af driftsudgifter

    Central

    Lokal

    Central

    Lokal

    Flytning af aktivitet

    Drøftes

    Drøftes

    Sker som udgangspunkt lokalt*

    Udvidelse af kapacitet

    Drøftes

    Drøftes

    Sker centralt

    * Ved dokumenterede merudgifter kan der ske en drøftelse af fordelingen af finansieringen.

    Med modellen lægges der op til, at etableringsudgifterne drøftes, uanset baggrunden for sagen. Når der er tale om udvidelse af kapacitet eller flytning af aktivitet fra sygehuset, hvilket sker som led i en politisk prioritering, vil det være naturligt at vurdere, om der eventuelt skal ske en central finansiering af etableringsudgifterne. Dog ekskl. udgifter forbundet med flytning og anskaffelse af inventar, som kan forudsættes medbragt fra den eksisterende funktion.

    I forhold til finansiering af driftsudgifter ved flytning af aktivitet lægges der op til, at de som udgangspunkt finansieres inden for det eksisterende driftsbudget, da eksisterende driftsudgifter kan følge med aktiviteten. Ved dokumenterede merudgifter kan der ske en drøftelse af fordelingen af finansieringen. Omvendt vil der som udgangspunkt ske en central finansiering af driftsudgifterne, hvis der er tale om en udvidelse af kapaciteten.

    Der lægges i forlængelse heraf op til, at etableringsudgifter i pilotprojekt vedrørende decentrale røntgenfunktioner finansieres centralt, mens driftsudgifterne afholdes lokalt med mindre, der kan ske en dokumentation af merudgifter ved flytning af aktiviteten.

    Flytning af aktivitet mellem sygehuse ift. Sundhedscenter Haderslev og Brørup Sundhedscenter

    Jf. nedenstående oversigter, som viser data for ukompliceret konventionel røntgen for henholdsvis Haderslev og Vejen Kommune i 2016, ses det, at etablering af decentrale røntgenfunktioner i henholdsvis Sundhedscenter Haderslev og Brørup Sundhedscenter vil indebære flytning af aktivitet mellem sygehusene.

    Tabel 3 - Røntgenaktivitet – Haderslev Kommune og fordeling på regionens sygehuse

    Sygehus

    Total

    OUH

    7

    SHS

    5.469

    SVS

    15

    Kolding

    538

    Vejle

    25

    Hovedtotal

    6.054

    Kilde: eSundhed

     

    Tabel 4 - Røntgenaktivitet – Vejen Kommune og fordeling på regionens sygehuse

    Sygehus

    Total

    OUH

    6

    SHS

    292

    SVS

    1.640

    Kolding

    2.950

    Vejle

    74

    Hovedtotal

    4.962

    Kilde: eSundhed

    Imidlertid vil det ikke være nødvendigt i forlængelse heraf at flytte økonomi mellem sygehusene, da man på røntgenområdet er aktivitetsafregnet.

    Finansiering

    Sygehus Lillebælt lægger op, at forslag til mobil røntgen på Sygehus Lillebælt finansieres inden for de midler, som Sygehus Lillebælt er tilført til indsatsområde 5 i handlingsplanen for den ældre medicinske patient jf. beslutning på regionsrådsmøde den 26. juni 2017. I alt er der estimeret etableringsudgifter på 1 mio. kr. og driftsomkostninger på 0,550 mio. kr. årligt.

    Finansieringen af etableringsudgifter til decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev forudsættes afholdt inden for de medicotekniske rammer for 2018. I alt er der estimeret etableringsudgifter på kr. 12,5 mio. kr. til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev.

    I alt er der estimeret driftsudgifter på kr. 1,350 mio. kr. årligt til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev. Der skal fremadrettet være en dialog om fordelingen af finansieringen af driftsudgifterne på baggrund af sygehusenes dokumenterede merudgifter til funktionerne.

    Der lægges særskilt sag op vedrørende etablering af høreomsorgstilbud i Brørup Sundhedscenter. 

    Der lægges i særskilt sag op vedrørende udvidet samarbejde om kronikergruppen i Sundhedscenter Haderslev. 

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget indstiller til regionsrådet:

    At der arbejdes videre med forslag til pilotprojekt/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner.


    At finansieringen af mobil røntgenløsning på Sygehus Lillebælt tages til orientering.


    At der i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2018 søges finansiering til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og Sundhedscenter Haderslev inden for en ramme på 14,0 mio. kr. til etablering og 1,5 mio. kr. til helårlig drift inklusiv uforudsete udgifter.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Marianne Mørk Mathiesen stillede forslag om at bibeholde projektet i Haderslev, men ikke de andre steder. Der blev stemt om ændringsforslaget, fremsat af Marianne Mørk Mathiesen. En stemte for (Marianne Mørk Mathisen) og seks stemte imod (Tage Petersen, Jørn Lehmann Petersen, Thies Mathiasen, Poul Sækmose, Meho Selman, William Jensen).

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/21022
    7. Godkendelse af etablering af decentral høreklinik på Brørup Sundhedscenter
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Vejen Kommune og Region Syddanmark etablerede tilbage i 2009 et gensidigt samarbejde, som støtter udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen i rammerne af Brørup Sundhedscenter. I 2011 blev Brørup Sundhedscenter indviet, og det består i dag af både regionale og kommunale tilbud, enkelte private aktører og fem alment praktiserende læger.

    Følgende tilbud er i dag tilgængelige for borgerne på Brørup Sundhedscenter:

    ·         Lokalpsykiatri Brørup

    ·         Jordmodercenter

    ·         Veneklinik

    ·         Rygteam

    ·         Talekonsulent

    ·         Bandagist

    ·         Brørup lægehus, herunder en praktiserende psykolog

    ·         Lægevagten

    ·         Kommunal genoptræning

    ·         Hjerneskadekoordinator

    ·         Sundhedsplejen

    ·         Livstilsafdelingen

    ·         Klinik for fodterapi

    Sundhedscenteret kører som en fælles driftsenhed, og samarbejdet herom fungerer tilfredsstillende. Ligeledes udtrykker borgerne tilfredshed med at komme på Brørup Sundhedscenter. Udgangspunktet for såvel drift som udvikling af Brørup Sundhedscenter er at skabe sammenhæng og synergi for borgerne ved at tage afsæt i lokale behov og muligheder og etablere tværgående samarbejdsfælleskaber.

    Aktuel proces    

    Igennem første halvår af 2017 har Vejen Kommune og Sydvestjysk Sygehus samarbejdet om en proces, hvor ønsket er at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via udbud af yderligere to decentrale regionale funktioner på Brørup Sundhedscenter. Processen har inkluderet dialog mellem Byrådet i Vejen Kommune og Direktionen på Sydvestjysk Sygehus samt nedsættelse af en tværgående styregruppe. På baggrund af processen lægger Vejen Kommune og Sydvestjysk Sygehus op til at flytte aktivitet til Brørup Sundhedscenter inden for følgende to områder:

    ·         Røntgen (se særskilt sag)

    ·         Høreomsorg

     

    Etablering af høreomsorgstilbud

    Der er et ønske om at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter, som gør tilbud om høreprøver, justering af høreapparater og aftryk til propper lettere tilgængelige for borgere i Vejen Kommune og øvrige kommuner. Desuden vil etableringen muliggøre kombination af et besøg i Høreklinikken med eventuelle andre ærinder i Sundhedscenteret.

     

    Målgruppen for det decentrale høreomsorgstilbud er voksne borgere fra Brørup Sundhedscenters lokalområde i Vejen Kommune samt øvrige kommuner.

     

    Der lægges op til følgende organisering:

    ·         Én ugentlig åbningsdag

    ·         Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus har det planlægningsmæssige ansvar for vagtdækning af den ugentlige åbningsdag

    ·         Høreomsorgstilbuddet varetages i eksisterende konsultationsrum på Brørup Sundhedscenter

    ·         Høreomsorgstilbuddet indrettes i en deleordning med Brørup Sundhedscenters øvrige brugere

    Der lægges op til en volumen på én ugentlig åbningsdag i 40 uger årligt. Høreomsorgstilbuddet forventes at have 10 ugentlige konsultationer og forventes årligt at kunne varetage 400 konsultationer.

    Økonomi

    Tabel 1: Totaludgifter for etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter

     

    Etableringsudgifter kr.*/**

    Typanometer

    39.079

    Computer og programmeringsudstyr

    13.000

    I alt

    52.079

    Årlige driftsudgifter kr.

    Audiologiassistent en dag ugentligt

    92.120

    Kørsel

    7.817

    I alt

    103.937

    Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus har transportabelt ambulatorieudstyr, hvorfor etableringen på Brørup Sundhedscenter udelukkende kræver køb af et Typanometer, hvad angår medicoudstyr.

    Det forudsættes, at udgifter i forbindelse med etablering og drift af høreomsorgstilbuddet på Brørup Sundhedscenter finansieres inden for Sydvestjysk Sygehus’ eksisterende budgetramme. 

    Såvel Vejen Kommune som Sydvestjysk Sygehus har stor interesse i fortsat at samarbejde om udvikling af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Som led heri er der lokalt taget initiativ til at igangsætte et afdækningsarbejde af mulighederne for fremtidig etablering af yderligere tilbud i rammerne af Brørup Sundhedscenter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At Sundhedssamordningsudvalget godkender beslutning om etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Indstillingen godkendt.

     

    Marianne Mørk Mathiassen stemte imod.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/19891
    8. Ærø - den digitale ø
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I 2014 indgik Ærø Kommune et samarbejde med det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter om projektet ”Ærø – den digitale ø”. Projektet havde til formål at demonstrere, hvordan et yderområde kan gå forrest i brugen af digital teknologi.

    Projektet indeholdt fire overordnede milepæle: Infrastruktur, erhvervsområde, uddannelse og velfærd. Hvad angår milepælene infrastruktur samt erhvervs- og uddannelsesområde har disse været i god gænge, blandt andet forventes udrulning af fibernet på øen at være tilendebragt med udgangen af 2017, ligesom der er kommet gratis trådløst net på færgerne og i busserne på Ærø.

    Tilbage står hovedsageligt projekterne vedrørende velfærd. Under denne milepæl er der udarbejdet projektbeskrivelser, som primært omhandler sundhedsområdet. Sundhedssamordningsudvalget er tidligere på dagen blevet præsenteret for de to projekter vedrørende Den virtuelle patientkonsultation og Telemedicinsk hospiceplads. Projekterne er kort skitseret nedenfor.

    Den virtuelle patientkonsultation

    Borgere på Ærø, som er i et behandlingsforløb med ambulant kontrol, behandling eller undersøgelse, bruger cirka otte timer på at komme til og fra en konsultation på OUH Odense, som varer 10-15 minutter. Ved at erstatte fysisk fremmøde med virtuel patientkonsultation reduceres patientens tidsforbrug væsentligt. Med en virtuel patientkonsultation forstås en konsultation, hvor personale og patient anvender videokonference fra hver sin lokalisation. Målet med projektet er at skabe et behandlingsforløb via virtuel patientkonsultation med deltagelse af alle relevante sektorer, så patienten oplever et samlet behandlingsforløb mellem OUH, Ærø Sygehus, Ærø Kommune og egen læge. Derudover vil projektet indeholde afprøvning af et virtuelt venteværelse. Det virtuelle venteværelse giver mulighed for, at patienten kan vente, ligesom patienten ville vente, hvis konsultationen foregik ved fysisk fremmøde, såfremt sundhedspersonalet bliver forsinket. Endvidere kan løsningen håndtere såvel planlagte som ad hoc konsultationer.

     

    Telemedicinsk hospice

    På Ærø Sygehus indlægges i dag patienter til terminal og palliativ behandling og pleje på basalt niveau, ligesom nogle patienter vælger at blive behandlet på basalt niveau af hjemmesygeplejersker i eget hjem. Kun få Ærø borgere vælger at benytte sig af muligheden for at komme på hospice, selvom de har behov for en specialiseret palliativ behandling og opfylder kriterierne for at komme på hospice. De ønsker at forblive i nærmiljøet og hos deres pårørende. Den basale palliative indsats foregår i almen praksis, i kommunalt regi og på almene sygehusafdelinger, mens den specialiserede palliative indsats foregår ved palliative teams, på palliative sengeafsnit og på hospices. Der er hele døgnet mulighed for telefonisk kontakt til læge (sygehus/vagtlæge/palliativt team).

    Med projektet vedrørende telemedicinsk hospice ønskes det afdækket, hvorvidt en telemedicinsk løsning med brug af videosamtaler fremmer brugen af den specialiserede rådgivning i forhold til palliativ pleje og behandling for patienter på Ærø, samt hvilken betydning en forbedret tilgængelighed til specialiseret rådgivning via telemedicin har for den patientoplevede kvalitet og tryghed. Der pågår p.t. et arbejde med at afklare, hvilket udbredelsespotentiale projekterne har. Ligeledes pågår et arbejde med at belyse den fremtidige økonomi forbundet med projekterne, såfremt de skal overgå til drift. Det planlægges, at Sundhedssamordningsudvalget præsenteres for en udmøntningssag på mødet i september 2017. Der ønskes på nærværende møde en indledende drøftelse af projekterne med udgangspunkt i de intentioner for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som er beskrevet i rammepapiret herom.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Drøftedes, herunder hvilke alternativer der kan anvendes frem for nye investeringer. Udvalget præsenteres for sagen med økonomi på kommende møde.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/20271
    9. Udvalgsrapport om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Med økonomiaftalerne for 2016 blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle komme med forslag, der kan indgå i en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget har bestået af KL, Danske Regioner og staten og blev nedsat i januar 2016. Udvalget har haft til opgave at komme med forslag til styrkelse af indsatsen inden for følgende områder:

    -       Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor

    -       Rette kompetencer til opgaver

    -       Ensartet kvalitet i hele landet

    -       Bedre digital understøttelse og brug af data.

    Målgrupperne for arbejdet har været:

    -       Den ældre medicinske patient

    -       Patienter med kroniske sygdomme

    -       Mennesker med psykiske lidelser, herunder samtidigt misbrug.

    En grundlæggende præmis for udvalgets forslag har været, at de samlet set skal være omkostningseffektive og neutrale og bygge oven på den grundlæggende struktur i sundhedsvæsenet. Herudover skal udvalgets anbefalinger ses i tæt sammenhæng med igangværende indsatser, som bidrager til visionen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder demenshandlingsplan, handlingsplan for den ældre medicinske patient, kræftplan IV og lægedækningsrapport.

    Region Syddanmark er allerede godt i gang med at realisere mange af de anbefalinger, som rapporten giver. Fundamentet for arbejdet findes i regionsrådets vedtagelse af Rammepapiret for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 26. juni 2017.

    Rapportens anbefalinger

    Udvalgsrapporten blev offentliggjort den 26. juni 2017 og består af 20 anbefalinger. Rapporten er vedlagt. En oversigt over anbefalingerne ses på side 11.

    En grundlæggende tanke i anbefalingerne er, at flere opgaver skal løses tæt på borgerne, i sundhedshuse eller i folks egne hjem.

    Udover en beskrivelse af de 20 anbefalinger rummer rapporten en beskrivelse af visionen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (kapitel 4) samt en beskrivelse af tendenser og udfordringer i sundhedsvæsenet (kapitel 3).

    Anbefalingerne spænder bredt og rummer eksempelvis anbefalinger om:

    -       Afprøvning og udbredelse af integrerende samarbejdsmodeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning (anbefaling 1)

    -       Forløbskoordination for relevante patienter med forløb på tværs af sygehuse, kommunale sundhedstilbud og almen praksis (anbefaling 4)

    -       Sundhedsaftalesystemet skal fornys og sikre bedre rammer for, at regionerne og kommunerne laver forpligtende aftaler (anbefaling 7)

    -       Løft af kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering samt understøttelse af komplekse patientforløb (anbefaling 11)

    -       Almen praksis skal styrke og ensarte kvaliteten samt udvikles til at varetage flere opgaver (anbefaling 14)

    -       Adgang til relevante oplysninger på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis (anbefaling 19)

    Særligt vedrørende sundhedsaftalesystemet

    Det fremgår af rapporten, at sundhedsaftalerne er helt centrale værktøjer til at sikre sammenhæng i forløb, der går på tværs af sektorer. Det fremgår også, at KL og Danske Regioner bl.a. er enige i, at den nuværende meget deltaljerede vejledning samt de løbende centrale krav om indhold i aftalerne har resulteret i omfattende opfølgnings- og implementeringsplaner. Sundhedsaftalesystemet bør derfor fornys, så der gives mere plads til lokale politiske prioriteringer. Dette gøres ved, at der stilles færre samt klare og forpligtende krav til, hvad sundhedsaftalerne skal indeholde, så sundhedsaftalesystemet udvikles og bliver mere i overensstemmelse med rammerne for de nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet. Samtidig anbefales en forlængelse af indeværende sundhedsaftaleperiode med et halvt år, så næste sundhedsaftale indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen den 1. juli 2019. Fremadrettet skal sundhedsaftalen indsendes senest 1. juli i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiodes andet år.

    Konsekvensen af den forventede forlængelse af indeværende sundhedsaftaleperiode samt igangsættelse af udviklingen af den næste sundhedsaftale for perioden 2019-2022 drøftes på mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 15. august 2017. 

    Særligt vedrørende almen praksis’ rolle

    Det fremgår af rapporten, at fremtidens almene praksis skal løfte et større ansvar for mennesker med behov for en langvarig og kontinuerlig indsats. Konkret foreslås, at arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes, at samarbejdet med sygehuse og kommunale sundhedstilbud forbedres, at der arbejdes populationsbaseret, og at almen praksis i højere grad organiseres i bæredygtige enheder med flere læger sammen og anvender sundhedspersonale. Anbefalingerne harmonerer med de centrale emner i forhandlingerne vedrørende ny overenskomst for almen praksis.

    Status på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark

    Med vedtagelsen af Rammepapiret for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er der lagt fundament for en udvikling, der lægger sig tæt op ad de nationale anbefalinger. Blandt andet er der med samarbejdet i Tønder lagt op til afprøvning af integreret samarbejdsmodel, ligesom arbejdet med udvikling af samarbejder i sundhedshuse rundt om i hele regionen giver mulighed for fx øget forløbskoordination.

    Rammepapiret lægger også betydelig vægt på udviklingen af almen praksis, ligesom der aktivt arbejdes på udvikling af kvalitet (herunder ensartethed) og samarbejder på tværs af praksisser, sygehuse og kommuner i ”klynge”-lignende konstellationer. Indsatsområder som telemedicin, datadeling og kompetenceudvikling er også elementer, der går igen i begge oplæg, og hvor der i Region Syddanmark er lagt spor for yderligere udvikling.

     

    Den videre politiske proces

    Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet vil regeringen til efteråret komme med et politisk udspil, der omsætter nogle af udvalgets anbefalinger til konkret politik.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/21421
    10. Kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og akuttelefon 1813
    fold dette punkt ind Resume

    Orientering om kommende kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den 26. juni 2017 fremsendte Danske Regioner en skriftlig orientering til Region Syddanmark om en kommende kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

    Kortlægningen sker på baggrund af et ønske fra Rigsrevisionen.

    Kortlægningen har til formål at skabe overblik og sammenligningsgrundlag for ordningerne.

    Kortlægningen skal søge at belyse følgende fem temaer:

    • Tilrettelæggelse af opgaven
    • Service og kvalitet i den enkelte ordning
    • Omkostningseffektivitet i opgaveløsningen
    • Data og dokumentation i ordningen
    • Økonomi og aktivitet

    Det fremgår, at kortlægningen eventuelt kan udføres af et konsortium eller et konsulentfirma og i et muligt samarbejde med en eller flere forskningsenheder for almen praksis.

    På baggrund af kortlægningen udarbejdes der en syntese med en række hovedkonklusioner. Rapporten vil ikke i sig selv rumme konkrete faglige anbefalinger.

    Kortlægningen vil indgå i Sundhedsstyrelsens videre arbejde med revisionen af akutområdet. 

    Ifølge Sundheds-og Ældreministeriet skal konsulentrapporten foreligge i oktober 2017 eller hurtigst muligt derefter.

    Der påregnes en samlet udgift til konsulentrapporten på 500.000 kr., hvor Sundheds-og Ældreministeriet og Danske Regioner hver betaler 250.000 kr. for rapporten.

    I vedlagte bilag fremgår der yderligere detaljer om den kommende kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/11061
    11. Lægemiddelstyrelsens tildeling af vagttjeneste til apoteker i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Orientering om Lægemiddelstyrelsens tildeling af vagttjeneste til apoteker i Region Syddanmark med virkning fra januar 2018

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Med hensyn til placering af vagtapoteker i Region Syddanmark fra januar 2018, har Lægemiddelstyrelsen valgt at følge Regionsrådets indstilling fra 24.maj 2017 og tildelt nedenstående apoteker vagttjeneste:

    Opmærksomheden henledes på, at Esbjerg Krone Apotek har klaget over Lægemiddelstyrelsens afgørelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Administrationen i Region Syddanmark er aktuelt ikke orienteret om at klagen er færdigbehandlet. Apoteket ønsker at varetage B-vagt, men er af Region Syddanmark indstillet til og af Lægemiddelstyrelsen tildelt A-vagttjeneste.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/11771
    12. Forhandlinger om ny overenskomst for almen praksis
    fold dette punkt ind Resume

    Forhandlingerne om en ny overenskomst for almen praksis brød sammen i april 2017.

    Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO genoptog i juni forhandlingerne, men måtte i slutningen af juni konstatere, at der ikke kan opnås enighed om en aftale inden sommerferien. Det er primært økonomien, der skiller parterne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Forhandlingerne om en ny overenskomst på almenlægeområdet brød sammen i slutningen af april 2017 efter seks måneders forhandlinger. I juni har Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO genoptaget drøftelserne, men måtte i slutningen af juni konstatere, at der ikke inden sommerferien kunne opnås aftale om ny overenskomst for de praktiserende læger.

    Parterne er enige om meget af det indholdsmæssige i overenskomsten, men økonomien, herunder RLTNs krav om en model for, at de praktiserende læger honoreres ud fra et såkaldt differentieret basishonorar, har skilt parterne.

    Ved indførelse af differentieret basishonorar vil en praktiserende læge, som har mange patienter med svære problemer og flere sygdomme, honoreres mere for det, sammenlignet med en læge med ”lette” patienter. PLO har ikke ønsket denne model, formentlig fordi læger med de ”letteste” patienter risikerer at tabe på ordningen efter nogle år med kompensation.

    Da parterne skiltes i april, var det primært på grund af uenighed om, hvor meget almen praksis skal være løftet i det tredje år af overenskomstperioden (2018-2020). I april var der forhandlinger i spændet 600-725 mio. kroner. RLTN har i det seneste forhandlingsforløb tilbudt PLO muligheden for at forhandle en aftale hjem inden for et spænd på 610-660 mio. kroner, hvilket ville betyde et økonomisk løft på 12-13 procent over tre år, men dette var altså ikke nok til, at parterne kunne nå hinanden.

    Folketinget har siden forhandlingssammenbruddet i april i øvrigt forlænget den eksisterende økonomiramme på området, hvilket indebærer sikkerhed for økonomien, så længe der er en uopsagt overenskomst. 

    Danske Regioner har udarbejdet et baggrundsnotat om forhandlingerne. Notatet fremgår på dette link:Baggrundsnotat – den forkastede aftale (pdf)

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/14073
    13. Lægedækning og justering af praksisplan
    fold dette punkt ind Resume

    Praksisplanudvalget har på møde den 1. juni 2017 defineret lægedækningstruede områder samt udmøntet i alt 10 ydernumre som led i justering af Praksisplanens kapacitetsdel.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Status på lægedækning

     

    Lægedækningstruede områder

    På seneste møde lægedækningsgruppen under Praksisplanudvalget blev følgende områder defineret som værende lægedækningstruede:

    • Billund Kommune, herunder Billund og Grindsted By
    • Esbjerg Kommune
    • Fredericia Kommune
    • Varde Kommune - særligt Agerbæk
    • Ærø Kommune
    • Aabenraa Kommune

    Langeland og Vejle Kommune er på observationslisten, hvilket betyder, at der ikke er akut lægemangel, men dog behov for opmærksomhed på, hvordan situationen udvikler sig.

    I forhold til såvel lægedækningstruede områder som områder under observation er der tale om de samme områder som ved seneste status til sundhedssamordningsudvalget (juni 2017).

    Justering af praksisplan

    Praksisplanudvalget behandlede på møde den 1. juni 2017 forslag til justering af kapacitetsdelen af Praksisplanen. Forud for dette havde Sundhedssamordningsudvalget på møde den 16. maj 2017 givet de regionale medlemmer af Praksisplanudvalget mandat til at foretage nødvendige justeringer af kapacitetsdelen af praksisplanen på baggrund af drøftelsen i Sundhedssamordningsudvalget og drøftelserne i Praksisplanudvalget.

    Justeringen foregår dels ved udmøntning af nye ydernumre og dels ved udmøntning af ydernumre fra kapacitetsbufferkassen, dvs. ydernumre, der er indleveret til regionen af praktiserende læger i forbindelse med ophør eller opsplitning af praksis. Disse ydernumre udbydes i første omgang til områdets læger, svarende til procedure ved lægens ophør.

    Praksisplanudvalget besluttede på baggrund af drøftelserne at udmønte i alt 10 ydernumre, heraf 5 fra kapacitetsbufferkassen, til nedsættelse følgende steder:

    • Billund kommune:

    Der udmøntes 2 ydernumre til nedsættelse i henholdsvis Billund By og Grindsted By. Ydernumrene udbydes i første omgang til områdets læger, derefter udbydes ydernumrene til læger i hele landet.

    • Esbjerg kommune:

    Der udmøntes 1 ydernummer til nedsættelse i Esbjerg Kommune. Ydernummeret udbydes i første omgang til områdets læger, derefter udbydes ydernummeret til salg til læger i hele landet.

    Såfremt flere læger viser interesse for ydernummeret, kan formandsskabet for Praksisplanudvalget træffe beslutning om udmøntning af yderligere ydernumre fra kapacitetsbufferkassen til nedsættelse i Esbjerg Kommune.

    • Fredericia Kommune:

    Der udbydes 2 ydernumre til nedsættelse i Fredericia Kommune til salg til læger i hele landet.

    • Varde Kommune:

    Der udmøntes 1 ydernummer til nedsættelse i Varde By til områdets læger, derefter udbydes ydernummeret til læger i hele landet.

    • Varde/ Esbjerg / Vejen Kommune:

    Der udmøntes 1 ydernummer til nedsættelse i Agerbæk, Bramming, Holsted eller Gørding til områdets læger, derefter udbydes ydernummeret til læger i hele landet.

    • Vejle Kommune:

    Der udbydes 2 ydernumre til læger i hele landet til nedsættelse i henholdsvis Vejle By og Børkop By.

    Formandsskabet for Praksisplanudvalget bemyndiges til at udbyde et ydernummer til nedsættelse i hhv. Give og Egtved by, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til sikring af lægedækningen i området.

    • Aabenraa Kommune:

    Formandsskabet bemyndiges til at udbyde et ydernummer i Aabenraa By såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til sikring af lægedækningen i området.

    På baggrund af, at der pr. juni 2017 kun er én praksis i Aabenraa by, der har åbent for tilgang, har formandsskabet for udvalget efter mødet godkendt udmøntning af 1 ydernummer til Aabenraa By. Ydernummeret er udbudt til landets læger.

    På baggrund af beslutningen i Praksisplanudvalget har praksisafdelingen forespurgt læger i de relevante områder om interesse for de udbudte ydernumre samt annonceret ydernumrene til salg til læger i hele landet.

    Hvad angår de ydernumre, der er blevet udbudt til områdets læger, har der været stor interesse for ydernumrene. Således er de to udbudte ydernumre i Billund Kommune begge blevet afsat til områdets læger. I Esbjerg har tre af de lokale læger budt ind på det udbudte ydernummer, og i Varde har to lokale læger budt ind på ydernummeret. Der har dog ikke været interesse for ydernummeret til Agerbæk/Bramming/Holsted/Gørding, hvorfor dette annonceres til salg til læger i hele landet.

    På møde i Sundhedssamordningsudvalget gives der status på tildeling af ydernumre i hhv. Esbjerg og Varde Kommune samt på udfaldet af annonceringen af ydernumrene i Fredericia, Vejle og Aabenraa kommuner til læger i hele landet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/20126
    14. Danske Regioners udspil 'Sundhed for alle' og 'Sundhed for livet' og igangværende initiativer i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På Danske Regioners generalforsamling i 2016 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Det er i sidste ende regionernes ansvar, at der er sammenhæng mellem sygehuse, almen praksis og kommunernes indsats”. Danske Regioner har med visionsudspillet ’Sundhed for alle’ og forebyggelsesudspillet ’Sundhed for livet’, der begge blev præsenteret på Danske Regioners generalforsamling i april 2017, handlet på statsministerens opfordring. Fælles for begge udspil er bl.a. invitation til samarbejde om et bedre sundhedsvæsen til både stat, kommuner og frivillige.

     

    ’Sundhed for alle’

    I visionsudspillet beskriver Danske Regioner en vision om en kursændring, som skal fremtidssikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. Visionen indebærer flere grundlæggende ændringer af det danske sundhedsvæsen herunder:

    ·        Øget fokus på sundhed frem for sygdom via et skærpet blik på fælles tidlig indsats og befolkningssundhed frem for konkret sygdomsbehandling

    ·        Tilpasning af det samlede sundhedsvæsen efter borgeren og samfundet og ikke omvendt

    ·        Etablering af et nyt styringsparadigme, der fordrer fordomsfrihed i fordelingen og løsningen af opgaverne, og som samtidig skaber incitament til øget samarbejde

    ·        Fokus på kvalitet og effekt for den enkelte borger på tværs af hele behandlingskæden frem for et snævert fokus på produktivitet i hver enkelt sektor

    Danske Regioner fremhæver forskellige fokusfelter, der dels understøtter visionen og dels udgør væsentlige bemærkningspunkter i forbindelse med Region Syddanmarks arbejde med det nære sammenhængende sundhedsvæsen, Sundhedsaftale mv.:

    ·         Afprøvning af nye samarbejds- og finansieringsformer med henblik på at finde de løsninger, der er bedst for borgerne og samfundsøkonomien, og som i sidste ende skaber mest mulig sundhed for hele befolkningen

    ·         Skærpet mulighed for at skabe lige adgang til sundhed via tidlige skræddersyede indsatser ved at udvide brugen af den populationsbaserede tilgang

    ·         Udvikling af regionernes understøttelse af de øvrige dele af sundhedsvæsenet via systematisk videndeling og specialistrådgivning

    ·         Udvikling af sundhedsaftalekonceptet så den politiske del af aftalen angiver fælles retning for tværgående lokale initiativer og partnerskaber, der løbende tilpasses lokalbefolkningens aktuelle behov

    ’Sundhed for livet’

    I forebyggelsesudspillet sætter Danske Regioner fokus på forskellige strategier for, hvordan visionen om tidlig indsats, øget befolkningssundhed og mindsket ulighed via helhedssyn og tværgående samarbejde kan realiseres. I forebyggelsesudspillet præsenteres fire strategispor:

    1. Mere lighed i sundhed:

    ·         Etablering af rammer og tiltag, som skaber mere sundhed for alle

    ·         Tilrettelæggelse af indsatser med afsæt i den enkeltes livsvilkår for at skabe lige udbytte af indsatsen

    2. Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse:

    ·         Målretning af forebyggelse via databaseret videngrundlag

    ·         Skræddersyede indsatser, der matcher målgruppens behov og ressourcer

    3. Smart brug af teknologi:

    ·         Afdækning af mulighederne for at anvende teknologiske løsninger i forebyggelsesindsatser

    4. Oprustning af forskning:

    ·         Brobygning mellem forskning og praksis

    ·         Prioritering med afsæt i viden om effekt og sikring af effektmåling ved mangelfuldt videngrundlag

    Af Danske Regioners initiativforslag kan udledes fem særligt interessante prioriteringsfelter, som går på tværs af de fire strategispor:

    Data

    ·         Forslag om øget anvendelse af sundhedsprofildata, selvrapporterede data og sundhedsvæsenets øvrige data med henblik på tilrettelæggelse af tværgående indsatser, der matcher behov og ressourcer hos specifikke befolkningsgrupper. Danske Regioner anbefaler, at særligt sundhedsprofildata i øget omfang anvendes systematisk og aktivt i prioriteringen af indsatser og målgrupper i kommende Sundhedsaftaler.

    Teknologi

    ·         Fokus på teknologiske løsningers anvendelighed i forebyggelsesindsatser, herunder afdækning af udbuddet af teknologiske løsninger for at strukturere viden om, hvad de enkelte løsninger kan, og dermed hvordan de bedst muligt anvendes til at skabe lighed, sammenhæng og værdi for både borgerne og samfundsøkonomien.

    Mental sundhed

    ·         Fokus på metoder til mental sundhedsfremme, herunder særligt fokus på børn og unges trivsel og etablering af målrettet støtte til børn og unge, der mistrives, men ikke hører hjemme psykiatrien.. Danske Regioner anbefaler, at regionerne aktivt understøtter indsatsen målrettet børn og unges trivsel med specialistrådgivning.

    Rygning og alkohol

    ·         Fokus på etablering af forebyggende tiltag særligt målrettet rygning og alkohol, hvilket indikerer, at der er opbakning til målet om en røgfri fremtid i 2030. Der foreslås forskellige metoder til forebyggelsesindsatsen herunder lovændringer og systematisk samarbejde mellem kommuner og regioner.

    National handleplan og et investeringsprogram for forebyggelse

    ·         Fokus på fælles tværsektoriel investering og ansvar samt stratetisk satsning i forebyggelsesindsatsen.

     

    Igangværende initiativer i Region Syddanmark og intentionerne i de to udspil

    Region Syddanmark arbejder på flere måder efter de intentioner, som skildres i Danske Regioners udspil. I vedlagte baggrundsnotat: ’Igangværende initiativer i Region Syddanmark og intentionerne i Danske Regioners udspil ’Sundhed for alle’ og ’Sundhed for livet’, findes beskrivelser af udvalgte initiativer med kobling til udspillenes intentioner. Notatet indeholder eksempelvis følgende initiativer: Projekt Tidlig opsporing og forebyggelse, Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, Internetpsykiatri og Klyngesamarbejde.

    Der gives også en orientering til Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/72
    15. Mødeplan og temaer 2017
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Mødeplan og temaer 2017:

    Dato og klokkeslæt

    Mødested

    8. august 2017 kl. 10:30 – 17:00

    Ærø – Program er sendt til deltagerne

    5. september 2017 kl. 14:00 – 16:00

    Øjenlæge Jesper Skov, Jyllandsgade 20, 3. sal, 7000 Fredericia

    10. oktober 2017 kl. 14:00 – 16:00

    Tønder Kommune, Jomfrustien 2, 6270 Tønder

    7. november 2017 kl. 14:00 – 16:00

    Headspace Billund, Østergade 27 B, 7200 Grindsted

    5. december 2017 kl. 13.30 – 15.30

    Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Til orientering.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/72
    16. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Ingen bemærkninger.


    Siden er sidst opdateret 10-08-2017.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |