Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Presseinvitation: Syddansk design trækker gæster fra hele Europa

Fra tirsdag 5. september til torsdag 7. september får Region Syddanmark besøg af 30 gæster fra en lang række EU-regioner. Det, der lokker gæsterne til Syddanmark, er den syddanske evne til at få virksomheder til at bruge design i udvikling af produkter og processer.

Pressen er velkommen til at deltage i de forskellige arrangementer, der foregår i løbet af de tre dage. Mulighederne kan ses i programmet her.

Der er fx mulighed for besøg:

  • 5. september kl. 15.00 om eftermiddagen ved Design2innovate i Pakhuset i Kolding, hvor pressen kan høre om Design2innovate, og hvordan virksomhederne arbejder med design
  • 6. september kl. 9-14.30 på Designskolen i Kolding, hvor der hele dagen er workshop om brug af design i virksomheder, hvor deltagerne selv får lejlighed til at arbejde med design som udviklingsmetode.
  • 7. september kl. 9-15 på Hotel Legoland, hvor virksomheden Developa fortæller om sit arbejde med design i virksomheder. Derudover fortæller deltagere fra Niederösterreich om deres satsning på Industri 4.0 og Syddanmark om sit arbejde med Offentlig-Privat Innovation. Der er mulighed for at møde virksomheden Amfitech A/S, der deltager i et projekt om hygiejne-monitorering sammen med Sygehus Lillebælt.

 

FAKTA:

  • Region Syddanmark har siden 2009 arbejdet efter en fokuseret strategi og koncentreret indsatsen inden for områder, hvor regionen er stærk, og hvor der er potentiale for vækst. De øvrige regioner i projektet er interesserede i at vide, hvilke muligheder og udfordringer, der er ved at arbejde med design og oplevelsesøkonomi.
  • Gæsterne kommer fra Niederösterreich, Südtirol/Italien, Ungarn, Rumænien, Tjekkiet, Frankrig, Flandern/Belgien og Skåne.
  • De deltager alle i EU Interreg Europe projektet, Clusterix 2.0 – New Models of Innovation for Strategic Cluster Partnerships. Projektets formål er at udvikle samarbejde mellem klynger og mellem virksomheder og forskningsinstitutioner ved bl.a. at lære om gode eksempler på samarbejde om design i regionerne.

Tilmelding er ikke nødvendig – men har du spørgsmål, kan du kontakte:
Chefkonsulent Helle Knudsen, Regional Udvikling, Region Syddanmark, mobil: 29201905




Siden er sidst opdateret 31-08-2017
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring