Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2017pilForretningsudvalgetpilForretningsudvalget - Referat - 13. september 2017

Forretningsudvalget - Referat - 13. september 2017

Mødedato
13-09-2017 kl. 15:00 - 16:55

Mødested
Mødelokale 7

Deltagere
  • Stephanie Lose, V
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • John Lohff, C
  • Lasse Krull, C
  • Ida Damborg, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Niels Erik Søndergaard, O
  • Thies Mathiasen, O
  • Bo Libergren, V
  • Sonny Berthold, V
  • Preben Jensen, V
  • Thyge Nielsen, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø

  • Afbud
  • Bo Libergren, V
  • Preben Jensen, V

  • Luk alle punkter Referat


    1. 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017
    2. Pris- og lønregulering af budget 2017
    3. Udmøntning af bloktilskudsreguleringer for 2017
    4. Forslag til budget 2018-2021 - 2. behandling
    5. Budgettilpasning
    6. Ambulance Syd - budget for 2018 og fremover
    7. Akutlægehelikopterflyvninger
    8. 22. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 2. kvartal 2017
    9. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    10. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    11. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding
    12. Ændring af afregningsmodel for urologien i Region Syddanmark
    13. Aktiv Patientstøtte
    14. Årsregnskab 2016 for Amgros
    15. Brugerfora 2018
    16. Forslag til pilotprojekt vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner
    17. Forslag til Sundhedsplan for Region Syddanmark
    18. Godkendelse af etablering af decentral høreklinik på Brørup Sundhedscenter
    19. Handleplan for at nedbringe infektioner på sygehusene i Region Syddanmark
    20. Oplæg til udvidet samarbejde om Sundhedscenter Haderslev
    21. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (2. afrapportering)
    22. Godkendelse af Rammeaftale 2018
    23. Etableringsstøtte til frivillig akuthjælperordning på Fanø
    24. Status på responstider 2. kvartal 2017
    25. Indstilling til undervisningsministeren vedr. udbud af htx på Handelsgymnasiet Ribe
    26. Indstilling til undervisningsministeren vedr. udbud af htx på Campus Varde
    27. Opfølgning på udviklingsaftalen for Sønderjylland
    28. Henvendelse fra Nyborg Gymnasium vedrørende påtænkt udlægning af IB i Odense
    29. Politisk opbakning til ny uddannelse i skat på UC SYD, Campus Haderslev
    30. Videreførelse af Syddansk Uddannelsesaftale
    31. Orientering om status på arbejdet med lønkrav fra tidligere BIOS-medarbejdere
    32. Whistleblower-ordning - revurdering
    33. Status på sygefravær i Region Syddanmark
    34. Meddelelser
    35. Eventuelt
    36. LUKKET - salg af ejendom
    37. LUKKET - rapportering


    Sagsnr. 17/15288
    1. 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017
    fold dette punkt ind Resume

    2. økonomi- og aktivitetsrapportering forelægges med forventninger til årsresultat 2017 for henholdsvis: ”Sundhed”, ”Socialområdet”, ”Regional Udvikling” og ”Fælles formål”.

    For alle områder forventes fortsat budget- og aftaleoverholdelse. Det vil sige overholdelse af både regionens budget og udgiftsloftet i økonomiaftalen med regeringen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Hermed redegøres kort for overordnede forventninger og udvikling i forhold til økonomi og aktivitet. Yderligere rapportering fremgår af vedlagte bilag.

    Sundhed

    Overordnet forventes fortsat både budget- og aftaleoverholdelse i 2017.

    Der er fortsat vækst i udgiftsniveauet til sygehusmedicin og respirationsbehandling i eget hjem. Merudgifterne til disse områder overstiger markant både tidligere og langsigtede forventninger. Dog forventes fortsat, at merudgifterne kan håndteres inden for de eksisterende rammer i 2017, blandt andet på grund af midlertidige råderum på andre områder.

    For at reducere risikoen for budgetoverskridelser i 2018, som følge af fortsat stigende udgifter til medicin, respirationspatienter mv., kan det overvejes at målrette et råderum ultimo 2017 til at fremrykke medicinindkøb. Herved sikres mulighed for at finansiere en del af medicinforbruget i 2018 ud over det niveau, der er indeholdt i forslag til budget 2018.

    Socialområdet

    Prognosen for belægning på regionens sociale centre i 2017 forventes fortsat lidt under budgetteret.

    Forventningerne til årets resultat viser efter 2. kvartal fortsat, samlet set, et tilfredsstillende resultat. Aktuelt forventes et mindre underskud i forhold til budgettet.

    Regional Udvikling

    På baggrund af forbruget i årets første 7 måneder forventes fortsat aftaleoverholdelse, idet der i den løbende planlægning og økonomistyring vil blive taget de nødvendige skridt til at sikre dette.

    Fælles formål

    Omkostninger til ”Fælles formål og administration” fordeles og finansieres af de tre områder: ”Sundhed”, ”Socialområdet” samt ”Regional Udvikling”.

    For området forventes, på nuværende tidspunkt, fortsat balance i forhold til budgettet.

    Forretningsudvalget og regionsrådet forelægges i forbindelse med den regelmæssige økonomi- og aktivitetsrapportering formands- og direktionsudgifter til eksterne leverandører, udgifter vedr. tværgående initiativer, samt udgifter vedrørende formanden og direktionen. 

    Afrapportering fremgår af bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At 2. økonomi- og aktivitetsrapporteringer 2017 tages til orientering.

    At øvrig rapportering, herunder afrapportering vedr. ekstern leverandør vedr. formanden og direktionen, tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/26894
    2. Pris- og lønregulering af budget 2017
    fold dette punkt ind Resume

    For at fastholde uændret købekraft foretages en regulering af budgetterne for 2017 på baggrund af dels den faktiske pris- og lønudvikling i 2016, dels nye skøn for den forventede udvikling heri i 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I budget 2017 bygger fremskrivningen af priser og lønninger på skøn fra juni 2016 vedr. den forventede udvikling i 2016 og 2017.

    Der foreligger nu tal for den faktiske pris- og lønudvikling i 2016 samt nye skøn for udviklingen i 2017. Især prisudviklingen er lavere end oprindeligt skønnet. Tilsvarende bliver den overenskomstaftalte lønstigning pr. 1. oktober 2017 lavere som følge af udmøntning af reguleringsordning i forhold til udviklingen på det private arbejdsmarked.

    For at fastholde uændret købekraft foretages på den baggrund pris- og lønregulering af budgetterne i indeværende år. Tilsvarende foretages indeksering af rådighedsbeløb vedr. anlæg i 2017.

    Da reguleringen først gennemføres i andet halvår 2017, foreslås det, at den negative prisregulering – som i de senere år – kun indarbejdes med halv effekt i 2017 af hensyn til mulighederne for sygehuse, centre med flere for at kunne foretage de nødvendige tilpasninger.

    I fremskrivningen af budget 2018 er der taget højde for den fulde virkning af de revidere pris- og lønskøn for 2016 og 2017.

    Aftalte udgiftslofter for 2017 vedr. ”Sundhed” og ”Regional Udvikling” korrigeres på baggrund af det lavere pris- og lønskøn.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At driftsbudgettet i 2017 vedr. Sundhed reduceres med 65,8 mio. kr. og vedr. Regional Udvikling med 1,0 mio. kr. med henvisning til en lavere pris- og lønudvikling end oprindeligt forudsat. Fordelingen på bevillingsområder fremgår af bilaget. Reduktionen tilgår de likvide aktiver.

    At rådighedsbeløb i 2017 vedr. Sundhed reduceres med 2,1 mio. kr., vedr. Social og Specialundervisning med 0,4 mio. kr. og vedr. Fælles formål med 0,03 mio. kr. Reduktionen tilgår de likvide aktiver.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/26901
    3. Udmøntning af bloktilskudsreguleringer for 2017
    fold dette punkt ind Resume

    Regionernes bloktilskud for 2017 vedrørende ”Sundhed” reguleres med henvisning til mer-/mindreudgifter som følge af nye eller ændrede love og bekendtgørelser (DUT) mv.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionernes bloktilskud for 2017 vedrørende ”Sundhed” reguleres med henvisning til mer-/mindreudgifter som følge af nye opgaver eller ændrede love og bekendtgørelser (DUT) mv.

    I reguleringen for 2017 indgår således også konsekvenser af omlægningen af den kommunale medfinansiering, jf. økonomiaftalen for 2017. Ved reguleringen bringes desuden finansieringen på plads vedr. initiativer for 2017 (Kræftplan IV) og satspuljeaftalen 2016-2017 (demenshandlingsplan) mv.

    Som konsekvens forøges driftsbudgettet for ”Sundhed” i 2017 med 30,4 mio. kr., svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser af punkter på lov- og cirkulæreprogrammet mv., inkl. kommunal medfinansiering.

    Tilsvarende forøges anlægsbudgettet for ”Sundhed” i 2017 med 62,2 mio. kr. vedr. dels Kræftplan IV, dels nye særlige pladser i psykiatrien.

    Konsekvenserne heraf indgår i de ajourførte udgiftslofter (drift og anlæg) for 2017 vedr. ”Sundhed”.

    I lov- og cirkulæreprogrammet for 2017/2018 indgår ikke punkter vedrørende ”Regional Udvikling”.

    Bloktilskuddene for 2018-2021 for ”Sundhed” og ”Regional Udvikling” er indarbejdet i forslag til budget 2018. Ligeledes er indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) samt initiativer på finansloven 2017 mv.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At bloktilskuddet i 2017 vedr. Sundhed forhøjes med 877,6 mio. kr., mens den kommunale medfinansiering omvendt reduceres med 754,1 mio. kr.

    At der for Sundhed i 2017 meddeles tillægsbevilling vedr. driften på 30,4 mio. kr. og vedr. anlæg på 62,2 mio. kr. Fordeling af bevillingsområdet fremgår af bilaget.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/24532
    4. Forslag til budget 2018-2021 - 2. behandling
    fold dette punkt ind Resume

    Forslag til budget 2018-2021 forelægges til 2. behandling/vedtagelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet oversendte den 28. august 2017 forslag til budget til 2. behandling som grundlag for budget 2018-2021.

    Til brug for 2. behandlingen er der udarbejdet sidepapirer vedr. Sundhed, Social og Specialundervisning, Regional Udvikling samt Fælles formål og administration/Renter. Heri redegøres bl.a. kort for status for budgetforslaget. Desuden indgår forslag til investeringsbudget 2018-2021.

    Der er den 6. september 2017 indgået aftale om budget 2018. Aftalen forelægges som ændringsforslag til budget 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler de ændringsforslag til budget 2018-2021, der er indeholdt i aftalen om budget 2018.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Et flertal anbefaler over for regionsrådet de ændringsforslag til budget 2018-2021, der er indeholdt i aftalen om budget 2018.

    Enhedslisten stemte imod.

     

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/28702
    5. Budgettilpasning
    fold dette punkt ind Resume

    Denne budgettilpasning omfatter sundhedsområdet samt Regional Udvikling.

    I budgettilpasningen på sundhedsområdet indgår bl.a. tilpasning af projektorganisationen for Nyt OUH og udmøntning af forskningsmidler fra de centrale forskningspuljer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsområdet

    I forlængelse af den 2. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2017, jf. andet punkt på dagsordenen, foreslås flere bevillingsændringer bragt på plads inden for den samlede økonomi på sundhedsområdet. Konsekvenserne heraf er indregnet i prognosen for 2. økonomi- og aktivitetsrapportering.

    Regionsrådet behandlede i december 2016 budget- og bevillingsmæssige konsekvenser i forbindelse med tilvejebringelse af balance i anlægsøkonomien for Nyt OUH. Af sagsfremstillingen fremgik, at reorganisering af projektorganisationen for Nyt OUH finansieres af regionens råderum i 2017. I denne budgettilpasning tilføres Odense Universitetshospital 7,923 mio. kr. i 2017 finansieret af konsolideringsrammen under fællesudgifter og indtægter. En tilsvarende bevilling er indarbejdet i budgetforslaget for 2018.

    Tidligere er udmøntninger fra centrale forskningspuljer blevet udbetalt som tilskud, når forskerne har anmodet herom. Uforbrugte forskningsmidler i det enkelte år er flyttet til efterfølgende år i forbindelse med regnskabsafslutningen. På grund af ændret regnskabspraksis overføres midlerne til forskere ansat i regionen nu som budgetter, periodiseret efter forventet forbrugsår. Denne budgettilpasning indeholder udmøntning af i alt 10,807 mio. kr. i årene 2017 til 2020.

    Budgettilpasningen omfatter desuden følgende budgetneutrale reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

    Drift:

    • Tilbageførsel af finansiering til regionalt MTV kompetencecenter.
    • Budgetjustering FMK forvaltning.
    • Finansiering fase 1.5 af dosisdispensering.
    • Jordemoderkonsultationen i Middelfart.
    • Kliniske genetiske analyser.
    • Brugerstyrede senge – korrektion af budget i 2017.
    • Kommunal medfinansiering på satspulje 2012-2015-projekter.

    Anlæg:

    • Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tre it-projekter.
    • Tilpasning af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb vedr. to it-projekter.
    • Anlægsbevillinger til afledt anlæg i forbindelse med apparaturanskaffelser.
    • Flytning af rådighedsbeløb mellem investeringsrammer.
    • Indtægtsbevilling vedr. videresalg til Hviding Sygehus.

     

    Regional Udvikling

    Budgettilpasningen omfatter følgende reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

    • Anlægsbevilling til indkøb af ny bil.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    Sundhedsområdet

    At budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb til de anførte formål, jf. bilaget, og finansieret som foreslået, i alt -1,454 mio. kr. netto. Beløbet tilføres de likvide aktiver

    At der meddeles anlægsbevillinger på i alt 10,201 mio. kr. netto til ovennævnte formål (indeks 139,9).

    Regional Udvikling

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 0,275 mio. kr. i 2017 til indkøb af 1 bil, finansieret af Miljø og Råstoffers driftsbudget i 2017.

    At der meddeles anlægsbevilling på 0,275 mio. kr. (indeks 139,9).

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/6390
    6. Ambulance Syd - budget for 2018 og fremover
    fold dette punkt ind Resume

    Der er udarbejdet et forslag til et varigt drifts- og flerårigt anlægsbudget for Ambulance Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Den 23. januar 2017 vedtog regionsrådet et drifts- og et anlægsbudget for 2017 for Ambulance Syd. Pga. fortsatte usikkerheder omkring grundlaget for et varigt budget, blev det samtidig besluttet, at ”At Ambulance Syds budget for 2018 og frem genberegnes i 2017 og forelægges til politisk godkendelse (drift & anlæg).

    I samarbejde med administrationen hos Ambulance Syd er der derfor udarbejdet et forslag til et varigt drifts- og et flerårigt anlægsbudget.

    Drifts- og anlægsbudget

    I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2017, blev der givet et overslag over de forventede driftsudgifter fra 2018 på 365,9 mio. kr. i 2017 pris- og lønniveau svarende til 371,1 mio. kr. i 2018 pris- og lønniveau.

    Før der tages højde for tillægsbeslutninger i sagen, udgør det genberegnede driftsbudget 372,1 mio. kr. i 2018, 370,1 mio. kr. i 2019 og 369,8 mio. kr. fra 2020 og frem.

    Budgettet i 2018 er dermed ca. 1 mio. kr. højere end det overslag for de varige driftsudgifter, som indgik i regionsrådets behandling af budget 2017 for Ambulance Syd, mens det falder til ca. 1,3 mio. kr. under estimatet fra 2020 og frem.

    Det faldende budget skyldes bl.a., at redder-eleverne over tid udfases fra 3F- til FOA-overenskomst, som er billigere.

    Anlægsbudgettet er på samlet set ca. 71 mio. kr. over 4 år og vedrører i helt overvejende grad udgifter til udskiftning af ambulancer, men dækker også over udgifter til mindre bygningsmæssige ændringer på stationerne.

    Tages der højde for tillægsbeslutninger vedr. primært øget elevoptag og et ekstra beredskab i Sallinge, udgør driftsbudgettet 378,7 mio. kr. i 2018 faldende til 375,8 fra 2020 og frem.

     

    Budgettets forudsætninger

    Det tekniske erfaringsgrundlag for at budgettere drift af selvstændig ambulance-virksomhed med en FOA-overenskomst er fortsat begrænset. Det skyldes, at FOA-overenskomsten først trådte i kraft den 1. marts 2017, hvilket bl.a. har betydet, at udgifterne i både marts og april har været en kombination af udgifter fra to forskellige overenskomster.

    Budgettet hviler derudover på en række forudsætninger, som fremgår af bilag til sagen. Blandt de væsentligste kan nævnes, at der er afsat et lønbudget til reddere svarende til 601 årsværk og at det forudsættes, at sygefraværet vil være på 5 pct. eller derunder.

    Vedrørende overarbejde er budgettet lagt ud fra en forudsætning om, at der udestår en rekruttering af 11 reddere, og at der derudover løbende og spontant vil opstå behov for overarbejde svarende til ca. 8,3 mio. kr. pr. år. Udgifter til overarbejde vil bl.a. være påvirkelig af det realiserede sygefravær.

    Vedrørende anlægsbudgettet, så indarbejdes der en investeringsramme til Ambulance Syd i forslag til investeringsbudget, som forelægges i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At driftsbudgettet vedtages og finansieres som beskrevet i bilag til sagen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 04-09-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/722
    7. Akutlægehelikopterflyvninger
    fold dette punkt ind Resume

    Regionernes akutlægehelikopterordning har haft 840 præhospitale indsatser i Region Syddanmark i 2016 og akutlægehelikopter i Niebüll har tilsvarende haft 50 indsatser.

    Falck har opsagt den gældende aftale om lægehelikopterservice med Niebüll Akutlægehelikopteren til Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionernes akutlægehelikopterordning har haft 840 præhospitale indsatser i Region Syddanmark i 2016 og akutlægehelikopter i Niebüll har tilsvarende haft 50 indsatser.

    Til og med maj har akutlægehelikopterordning haft 299 indsatser i Region Syddanmark i 2017, mens Niebüll Akutlægehelikopteren i første halvår 2017 har haft 16 indsatser i Region Syddanmark.

    Der har været indsatser i alle kommuner i regionen, som det fremgår af vedhæftede oversigt.

    Akutlægehelikopterne er et supplement til ambulanceberedskabet. Akutlægehelikopteren er en kombineret flyvende ambulance og akutlægebil, hvis force er, at den kan bevæge sig 240 km i timen i fugleflugtslinje.

    Regionernes akutlægehelikopterordning består af tre helikoptere med baser i Billund, Ringsted og Skive. Der er vedhæftet årsrapport fra Regionernes Akutlægehelikopterordning.

    Falck har opsagt den gældende aftale om lægehelikopterservice til Region Syddanmark med Niebüll Akutlægehelikopteren til ophør 31. januar 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At der optages forhandlinger om fortsættelse af Niebüllhelikopteren.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 04-09-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Udvalget blev orienteret om det relativt høje antal akutlægehelikopterindsatser i Billund og Vejle kommuner – initiativer er igangsat for at rette op på det.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/12015
    8. 22. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 2. kvartal 2017
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet har besluttet, at der skal ske en periodisk rapportering til regionsrådet om fremdriften i Region Syddanmarks store sygehusbyggerier.

    Denne sag indeholder rapporteringen for 2. kvartal 2017 for udbygningen af Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Rapporteringen følger rammerne for kvalitetsfondsprojekter, der er fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten sendes ikke til ministeriet, idet udbygningen af Esbjerg Sygehus ikke modtager finansiering fra Kvalitetsfonden.

    Generalplanen for udbygningen af Esbjerg Sygehus forventes fortsat gennemført inden for den fastsatte økonomi, tid og kvalitet.

    Fase 1
    Generalplanens Fase 1 er hovedsageligt gennemført. Således blev den Fælles Akutmodtagelse (FAM) taget planmæssigt i brug i maj 2016. Der udestår et projekt til etablering af ambulatorie og forskningsklynge, som forventes færdiggjort og taget i brug i 4. kvartal 2017.

    Fase 2 – ny sengebygning
    Fase 2 – ny sengebygning rapporteres uændret gul vedrørende tid. Økonomi og kvalitet rapporteres fortsat som grøn. Totalentreprenøren MT Højgaard A/S har fortsat svært ved at leve op til tidsplanen vedrørende etablering af råhus. En gennemgang af tidsplanen viser nu en forsinkelse på 21 uger. Totalentreprenøren oplyser fortsat, at projektet vil blive afsluttet i 2. kvartal 2019 i overensstemmelse med kontrakttidsplanen, men senere end forventet. Bygherre har derfor skærpet opmærksomhed omkring fastholdelse af tidsplanen, og har i henhold til kontrakten afsendt varsel om dagbod i forhold til den sanktionsgivende mellemtermin for lukning af råhus. Idriftsætning og indflytning kan indledes og gennemføres, efter at totalentreprenøren har afleveret sengebygningen.

    Totalentreprenøren har siden seneste rapportering etableret råhuset op til og med 3. sals højde.

    Fase 3
    Fase 3 omfatter etablering og tilpasning af ambulant og dagkirurgisk kapacitet i bygningerne 02, 11 og 12. Sydvestjysk Sygehus forventer at kunne fremlægge byggeprogram med indstilling til regionsrådet om at give anlægsbevilling til projektet inden årets udgang.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 31-08-2017

    Til orientering.

    Peder Hvejsel og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Til orientering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/9508
    9. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvist rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på kvalitetsfondsprojekterne. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

    Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til godkendelse med henblik på fremsendelse til ministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    Status på projektet
    Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser, hvoraf Fase 1 blev taget i brug i efteråret 2014, og regnskabet blev lukket i 2015.

    Fase 2 følger fortsat tidsplanen, som blev godkendt af regionsrådet den 29. februar 2016. På baggrund af indgået hovedentreprisekontrakt i april 2017 er der udarbejdet en kontrakttidsplan, som ligger inden for rammerne af den godkendte tidsplan. Jord- og anlægsarbejder for p-pladser og ny heliport er fremrykket og igangsat i maj. Endvidere er indvendige ombygninger af vagtværelser og ny ambulancehal igangsat i juni for at gøre klar til byggeriet af den nye sengebygning.  

    Økonomien er fortsat inden for budgettet. Tvisten vedr. udførelse af RCMS (anlæg til personbeskyttelse mod fejlstrøm) blev afgjort i Voldgiftsretten i 2. kvartal. Udfaldet blev, at modparten fik medhold i sit erstatningskrav til trods for, at bygherre fik medhold i, at løsningen er lovlig at udføre. Erstatningskravet er afholdt i 2. kvartal. Som konsekvens af afgørelsen overvejes en projektændring vedr. beskyttelsesudstyr i Fase 2.

    Statusmarkeringen i kvartalsrapporten for tid, økonomi og kvalitet er fortsat grøn.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At rapporteringen for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 31-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

     

    Peder Hvejsel og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/10207
    10. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring og Det Tredje Øje rapportering (DTØ), indeholdende projektchefens bemærkninger til vurderingen.

    Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til godkendelse, med henblik på at fremsende materialet til Sundheds- og Ældreministeriet.

    Status på Nyt OUH
    Udbuddet af vidensaksen (DP03) samt behandlings- og sengeafsnit (DP04) blev annonceret den 8. maj med frist for at søge prækvalifikation den 12. juni 2017. Ved fristens udløb var der kommet seks ansøgere på hvert af de to delprojekter. Regionsrådet godkendte den 26. juni fire ansøgere til prækvalifikation på de to delprojekter. Der er tale om de samme fire ansøgere på begge projekter. Efterfølgende har et firma trukket sig på grund af sprogbarrieren, hvorfor en anden ansøger er blevet prækvalificeret i stedet for.

    Økonomi, tid og kvalitet rapporteres uændret grøn, med de tiltag som regionsrådet besluttede den 24. oktober 2016 og den 19. december 2016.

    Projektorganisationen er blevet tilpasset, således at den kompetencemæssigt kan matche den bygherrerolle, som vil følge af et projekt udbudt i totalentrepriser. Samarbejdet med totalrådgiver er ændret som konsekvens af, at projektet udbydes i totalentreprise. Der er indgået en udfasningsaftale med Medic OUH I/S med udløb den 30. juni 2017, samt en aftale om udlån af medarbejdere fra Medic OUHs moderfirmaer til medio 2018.

    De indledende arbejder (DP01) på byggegrunden er næsten udført. Vandelementerne mod nordøst er udført og de 3 tunneller er ved at blive fyldt med grus langs siderne.

    Byggemodningen (DP02) består af 3 udbud, byggemodning, belysning og rør. Arbejdet med ringvejen, rørarbejdet og de vestlige vandelementer er godt i gang. Licitation på belysningsdelen forventes afholdt medio 2017.

    Hovedprojekt for udstyr er afleveret den 30. juni, og indeholder første version af de samlede investeringsplaner for udstyrskategorierne samt det samlede budgetbehov for indkøb af udstyr til Nyt OUH. Hovedprojektet blev forelagt styregruppen den 5. september 2017.

    Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    Det Tredje Øje
    Det Tredje Øje (DTØ) rapporten indeholdende projektdirektørens kommentarer har haft fokus på udbud og økonomistyring herunder prokura.

    Rapportens anbefalinger vedr. udbud drejer sig om proces, grundlag og tildelingskriterier samt anlægsbudget og projektorganisationens reorganisering.

    Endelig drejer rapportens anbefalinger vedr. økonomistyring sig om model for økonomistyring, adgangsstyring i Prisme, kontraktstyring og controlling.

    Rapporten indeholder endvidere projektledelsens feedback på de 10 nye anbefalinger på de overfor nævnte to områder.

    Projektledelsen er enig i vigtigheden af disse anbefalinger. Projektledelsen har på mange måder allerede indrettet sig på og taget højde for disse og vil fortsætte dette fokus fremadrettet.

    Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017 vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til godkendelse med henblik på at fremsende rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At rapporteringen for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 31-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Peder Hvejsel og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/12014
    11. Rapportering nr. 27 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding
    fold dette punkt ind Resume

    Den revisorpåtegnede rapportering for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark skal kvartalsvist rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, en uvildig risikovurdering, samt projektchefens bemærkninger til den uvildige risikovurdering.

    Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding forelægges hermed til godkendelse med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    Status på projektet
    Der er foretaget officiel indvielse af Kolding Sygehus den 24. november 2016 for at markere, at de væsentligste dele af kvalitetsfondsprojektet, det vil sige den Fælles Akutmodtagelse (FAM) og den nye sengebygning, er afleveret til sygehusdrift og taget i brug. Fredericia Sygehus er solgt og overdraget til Fredericia Kommune.

    Økonomien for det samlede projekt rapporteres uændret i gul, projektet har et reduceret, men stadig positivt resultat af slutstadevurderingen. Den primære økonomiske risiko består i, hvordan de uafklarede tvister falder ud.

    Projektet rapporterer en færdiggørelsesgrad for hele projektet på 95 %, der udestår nu færdiggørelse af Fase 4 projekter, samt mangeludbedring vedrørende Fase 3.

    Sygehus Lillebælt forventer at kunne aflægge regnskab for kvalitetsfondsprojektet samtidig med årsregnskabet for Region Syddanmark for 2017.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At rapporteringen for 2. kvartal 2017 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding godkendes med henblik på fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 31-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Peder Hvejsel og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/2159
    12. Ændring af afregningsmodel for urologien i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Det urologiske speciale oplever i disse år en stor vækst i patienter herunder også en stor vækst indenfor urologisk kræftbehandling. Samtidig ses kapacitetsproblemer på de urologiske afdelinger i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den urinvejskirurgiske klinik på Sygehus Sønderjylland har været hårdt presset på kapaciteten på grund af personalemangel og strukturelle problemer. På baggrund af dette blev der lavet en aftale om, at de øvrige sygehuse i regionen overtager behandlingen af nogle af patienterne fra Sygehus Sønderjylland. Dette skaber ligeledes pres på de øvrige urologiske afdelinger i Region Syddanmark.  

    De urologiske afdelinger i Region Syddanmark er aktivitetsafregnet, men hører under afdelinger, der afregnes inden for sygehusets afregningsloft, jf. takststyringsmodellen i Region Syddanmark. For at skabe større råderum til at udbygge kapaciteten på de urologiske afdelinger, således at man kan håndtere aktivitetspresset, foreslås det, at de urologiske afdelinger afregnes uden loft over afregningen. Dette foreslås at gælde for såvel planlagte som akutte patienter i 2017 og 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At de urologiske afdelinger i Region Syddanmark aktivitetsafregnes i 2017 og 2018 uden loft over afregningen for såvel planlagte som akutte patienter.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 17/15801
    13. Aktiv Patientstøtte
    fold dette punkt ind Resume

    Projekt Aktiv Patientstøtte, som netop nu udrulles i Region Syddanmark, er et nationalt og tværregionalt forsknings – og udviklingsprojekt. Med afsæt i den forrige regerings oplæg ”Jo før jo bedre” er der beskrevet fire indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme. Aktiv Patientstøtte er en af dem.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrunden

    Aktiv Patientstøtte er et af initiativerne i den forrige regerings oplæg ”Jo før jo bedre” fra 2014. I økonomiaftalen 2016 mellem regeringen og Danske Regioner blev der afsat midler til Aktiv Patientstøtte, og fra sommeren 2017 igangsætter alle regioner Aktiv Patientstøtte.

    Hvad er Aktiv Patientstøtte?

    I Aktiv Patientstøtte får borgeren hjælp og støtte fra en sygeplejerske til at mestre livet med en eller flere kroniske sygdomme. Indsatsen er for borgere, som har mange kontakter til sundhedsvæsenet, eller har forhøjet risiko for at få behov for det. Tilbuddet er ikke en klinisk indsats, hvilket betyder, at sygeplejersken ikke udfører eller afprøver nogen former for behandling af patienten. Indsatsen skal ses som et supplement til den indsats og behandling, som borgeren allerede modtager på sygehuset og/eller kommune og almen praksis. Sygeplejersken støtter og coacher patienten med det formål at styrke patienternes egenomsorg, øge deres sygdomsindsigt samt styrke deres evne til at navigere i sundhedssystemet. 

    Erfaringer fra både Sverige og Region Sjælland viser, at det ofte er borgere med en eller flere kroniske sygdomme, især KOL, hjertelidelser, diabetes og generelle eller uspecifikke smertelidelser, der falder inden for målgruppen for projektet.

    De enkelte deltagere bliver kontaktet og inviteret til et indledende møde med sygeplejersken, som skal stå for den fremtidige støtte. Derefter foregår kontakten med en fast tilknyttet sygeplejerske via telefonen. Støtten varer ca. 6 til 9 måneder, og tager udgangspunkt i den enkeltes behov, aktive deltagelse og ønsker.  

    I løbet af år 2017-2019 forventes ca. 15.000 patienter på landsplan at få glæde af indsatsen.

    Aktiv Patientstøtte er også et forskningsprojekt, som skal undersøge, om telefonbaseret støtte og coaching har den ønskede effekt, og hvor stor effekten er. Regionerne etablerer ét fælles forsknings- og evalueringssetup på tværs af regionerne.

    Der vedlægges en uddybende beskrivelse af projektet.

    Status på projektet 

    Aktiv Patientstøtte projektet er nu i sin opstartsfase. De første sygeplejerker er ansat, og de første patienter er kontaktet og indrulleret i projektet. Opskalering af henholdsvis antallet af sygeplejerker, antal call centre samt patientindtag er beskrevet i vedlagte bilag.

    På nationalt plan er projektet organisereret med sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner som styregruppe.

    De syddanske kommuner er orienteret om projektet, og der vil fremadrettet ske en orientering til relevante interessenter og aktører i Region Syddanmark. 

    Budget for Aktiv Patientstøtte

    Som en del af den forrige regerings sundhedspolitiske strategi ”Jo før – Jo bedre” er Region Syddanmark tilført midler til gennemførelse af Aktiv Patientstøtte. På regionsrådets møde den 26. juni 2017 er rammen til formålet ajourført. Ajourføringen skyldes dels at den nationale programledelse for Aktiv Patientstøtte har nedjusteret de forventede udgifter til programmet, dels er fordelingen af udgifterne mellem år ændret i forhold til de forsinkelser, der har været i programmet.

    Af sagens bilag fremgår budgetforslaget for udrulningen af Aktiv Patientstøtte i Region Syddanmark. Budgetforslaget indebærer, at der i 2018 vil være underskud i forhold til den afsatte ramme til formålet, mens der i 2017 og 2019 er overskud, jf. nedenfor:

    1.000 kr.

    2017

    2018

    2019

    Ramme til Aktiv Patientstøtte – RSD-andel

    7.658

    12.505

    21.300

    Budgetforslag Aktiv Patientstøtte

    7.167

    13.966

    13.532

    Balance (+=overskud, -=underskud)

    491

    -1.461

    7.768

    Underskuddet i 2018 på 1,461 mio. kr. skal ses i lyset af, at udgifterne til de fællesnationale indsatser er relativt stor under opstarten af projektet.

    I rammen til Aktiv Patientstøtte er indeholdt en buffer på 1,094 mio. kr. i 2017, 1,737 mio. kr. i 2018 og 2,595 mio. kr. i 2019, der kan frigives efter godkendelse i Sundhedsministeriet. Det forudsættes, at bufferen kan frigives til finansiering af det foreliggende budgetforslag.

    Det foreslås, at over-/underskud i de enkelte år finansieres via rammen til ”Jo før – jo bedre.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At orienteringen om status på Aktiv Patientstøtte tages til efterretning.

    At budgetforslag for udrulning af Aktiv Patientstøtte i Region Syddanmark godkendes.

    At budgetforslag for Aktiv Patientstøtte finansieres af den afsatte ramme til formålet, idet over-/underskud i de enkelte år reguleres via rammen til ”Jo før – Jo bedre”

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/26627
    14. Årsregnskab 2016 for Amgros
    fold dette punkt ind Resume

    Årets resultat for Amgros I/S viser et overskud på 74,9 mio. kr., der udloddes til regionerne efter deres andele af lægemiddelomsætningen i Amgros i 2016. Region Syddanmarks andel af overskuddet for 2016 er 15,977 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Amgros er et politisk ledet interessentskab, der er ejet af landets fem regioner. Amgros fungerer som medicingrossist og koordinator for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøber af høreapparater og medicinsk udstyr. Amgros er desuden indehaver af markedsføringstilladelsen for de registrerede lægemidler, der produceres på fire af landets apoteker. Amgros fungerer også som rådgiver for regionerne, og bistår f.eks. Danske Regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne, monitorering og fremskrivning af lægemiddelforbrug, udredning af lægemiddelfaglige problemstillinger mv.

    Amgros omsatte i 2016 for samlet 7,935 mia. kr., inkl. høreapparater. Sammenholdt med regnskabet for 2015 er der tale om en stigning på 280 mio. kr. 

    Omsætningen er dog noget lavere end budgetteret. Det har blandt andet sammenhæng med, at der er introduceret en række biosimilære og væsentligt billigere præparater, den indsats regionerne har gjort for at opbremse tidligere års udgiftsstigninger samt realiserede rabatter på udbud af lægemidler. Den gennemsnitlige rabat er således steget til 26,3 procent i 2016 mod 23,8 procent i 2015.

    På omkostningssiden er personaleudgifterne øget med 4,2 mio. kr., svarende til en udgiftsstigning på ca. 7 pct.

    Årets resultat viser et overskud på 74,906 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til overskuddet på 103 mio. kr. i 2015.

    Overskuddet for 2016 fordeles mellem interessenterne efter regionernes andel af lægemiddelomsætningen i 2016. Region Syddanmarks andel af lægemiddelomsætningen udgjorde i 2016 21,33 procent, svarende til en udlodning på 15,977 mio. kr. 

    På regionsrådets møde den 24. april 2017 er godkendt, at en del af overskuddet for 2016 anvendes til at finansiere merudgifter til Medicinrådet. Merudgifterne på 1,7 mio. kr. for Region Syddanmarks vedkommende har baggrund i, at frigjorte ressourcer i Amgros ved overflytningen af RADS-sekretariatet til Medicinrådet, er prioriteret anvendt til en fortsat styrkelse og udvikling af udbudsforretningen på lægemiddelområdet.

    I regionens budget for 2017 er der budgetteret med en indtægt på 7,824 mio. kr. I budget 2018 er indtægtsbudgettet opskrevet med 1,8 mio. kr. til samlet 9,6 mio. kr., svarende til Region Syddanmarks andel af et budgetteret årsresultat for 2017 på ca. 45 mio. kr.

    Resultat og udlodningsprincipper er godkendt af bestyrelsen for Amgros I/S.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At regnskab 2016 for Amgros I/S godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/7897
    15. Brugerfora 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Patient/bruger- og pårørendeinddragelse spiller en stadig større rolle i regionens opgaveløsning og er et centralt indsatsområde i regionen såvel som på landsplan. Med det formål at forberede en stillingtagen ved den nye valgperiodes begyndelse pr. 1. januar 2018 angående organisatorisk og overordnet inddragelse af patienter/brugere og pårørende, har sundhedsudvalget og psykiatri- og socialudvalget givet de fire brugerråd mulighed at afgive bemærkninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Patient/bruger- og pårørendeinddragelse spiller en stadig større rolle i regionens opgaveløsning og er et centralt indsatsområde i regionen såvel som på landsplan. Organisatorisk brugerinddragelse indebærer, at patienter/brugere og pårørendes viden anvendes i udviklingen af sundheds-/socialområdet, f.eks. i politikudformning, kvalitetsudvikling, uddannelse og forskning.

    Brugerinddragelse inden for sundheds-/socialområdet i Region Syddanmark er i indeværende valgperiode organiseret i fire fora: Patientinddragelsesudvalget, Sundhedsbrugerrådet, Psykiatrisk Dialogforum og Kontaktforum for Handicap. Patientinddragelsesudvalget er nedsat via Sundhedsloven, mens de øvrige tre fora er nedsat af regionsrådet. 

    Med det formål at forberede en stillingtagen ved den nye valgperiodes begyndelse pr. 1. januar 2018 angående organisatorisk og overordnet inddragelse af patienter/brugere og pårørende, har sundhedsudvalget og psykiatri- og socialudvalget givet de fire brugerråd mulighed at afgive bemærkninger. Dette skete på udvalgenes møder henholdsvis 18. april 2017 og 25. april 2017. Bemærkninger fra de fire brugerfora er samlet og vedlagt som bilag. 

    Sammenfattende er de fire brugerfora generelt positive over for den nuværende organisering. Dog er der i Patientinddragelsesudvalg og Sundhedsbrugerråd et stærkt ønske om, at møderne i disse fora slås sammen.

    Udkast til kommissorier pr. 1. januar 2018 for de tre regionale brugerfora: Sundhedsbrugerrådet, Psykiatrisk Dialogforum og Kontaktforum for Handicap er vedlagt som bilag. Sammenlignet med nuværende kommissorier bemærkes følgende:

    •      Udkast til kommissorier er indholdsmæssigt identiske med kommissorierne i indeværende valgperiode angående medlemssammensætning, opgaver med videre.

    •      Dog er ønsket fra Patientinddragelsesudvalget og Sundhedsbrugerrådet om systematiske fælles møder indarbejdet i kommissorierne.

    •      Det er ligeledes – efter ønske – indarbejdet i kommissorierne, at de fire brugerfora på tværs kan afholde fælles møder.

    •      Af hensyn til fleksibilitet for brugerorganisationerne er der indarbejdet mulighed for, at disse kan indstille færre medlemmer, hvis de ønsker det.

    •      Af hensyn til en enkel og praktisk arbejdsgang er indarbejdet, at direktionen – efter regionsrådets udpegning af medlemmer ved valgperiodens begyndelse – bemyndiges til at varetage udpegning i resten af valgperioden.

    •      Derudover er der foretaget nogle sproglige justeringer, ligesom der er tilstræbt en ensartet opbygning af kommissorierne.

    Patientinddragelsesudvalget er lovbestemt og skal i henhold til Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg § 3 afholde møde mindst en gang om året. På den baggrund foreslås det, at Patientinddragelsesudvalget i sin nuværende form afholder et årligt møde, og at øvrig mødeaktivitet sker i regi af Sundhedsbrugerrådet, hvor alle medlemmer af Patientinddragelsesudvalget er repræsenteret. De vedlagte udkast til kommissorier tilgodeser denne lovgivning.

    Til eventuel uddybende orientering vedlægges notatet ”Brugerfora 2018”, som også var bilag til udvalgenes møder den 18. og 25. april 2017.

    Sundhedsudvalget og psykiatri- og socialudvalget behandlede sagen på møder henholdsvis den 22. og 29. august 2017. Udvalgene tiltrådte indstillingerne med bemærkninger til sammensætningen af de tre brugerfora.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At det overfor det nye regionsråd pr. 1. januar 2018 anbefales, at der nedsættes tre brugerfora, Sundhedsudvalget, Psykiatrisk Dialogforum og Kontaktforum for Handicap, og at vedlagte udkast til kommissorier godkendes.



    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt, med den tilføjelse til kommissorierne, at alle partier i Regionsrådet skal have tilbud om at være repræsenteret i hvert af de tre fora.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 29-08-2017

    Indstilling tiltrådt med den bemærkning, at Psykiatri- og Socialudvalget anbefaler, at det indarbejdes i kommissorierne, at det er medlemmer af det pågældende fagudvalg, der skal have tilbud om at indgå i hvert af de tre fora.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet spørgsmålet om sammensætningen og antal medlemmer i de tre brugerfora indgår i den kommende konstituering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/16157
    16. Forslag til pilotprojekt vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner
    fold dette punkt ind Resume

    Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt har hver især udarbejdet et planlægningsgrundlag for etablering af en decentral røntgenfunktion, som indgår i forslag til et pilotprojekt/forsøg med etablering af tre forskellige decentrale røntgenfunktioner. Baggrunden for sagen er et ønske om at intensivere udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt har hver især udarbejdet et planlægningsgrundlag for etablering af en decentral røntgenfunktion, som indgår i forslag til et pilotprojekt/forsøg med etablering af tre forskellige decentrale røntgenfunktioner. Følgende decentrale funktioner foreslås etableret:

    • Stationær decentral røntgenfunktion med planlagt aktivitet i Sundhedscenter Haderslev.
    • Stationær decentral røntgenfunktion med åbent ambulatorium i Brørup Sundhedscenter.
    • Mobilrøntgen, som kører ud fra Kolding Sygehus i Sygehus Lillebælts optageområde.

    Baggrunden for sagen er et ønske om at intensivere udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvilket er en konsekvens af regionsrådets vedtagelse af henholdsvis pejlemærker for Region Syddanmark den 28. november 2016 og rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. juni 2017.

    Udgangspunktet for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er at skabe sammenhæng og synergi for borgerne ved at tage afsæt i lokale ønsker, behov og muligheder i et samarbejde mellem almen praksis, kommune og sygehus. Det er i forlængelse heraf anført i opdraget til rammepapiret for det nære sammenhængende sundhedsvæsen af den 26. juni 2017 samt Budgetaftalen for 2017, at ”nogle steder kan der være grundlag for at arbejde med muligheden for at tilbyde røntgen og blodprøvetagning i nærområdet”.

    Der lægges op til, at pilotprojektet/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner skal evalueres efter 2-3 års stabil drift. Det beregnede grundlag for funktionerne er områder, som ligger mindst 20-25 km fra et eksisterende røntgentilbud. Evalueringen skal konkludere på, om der samlet set eksisterer et potentiale i etablering af decentrale røntgenfunktioner bl.a. med afsæt i patientoplevet kvalitet, behandlingskvalitet, behandlingsintensitet og økonomisk rationale samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller.

    Nedenfor beskrives de respektive decentrale røntgenfunktioner. Bruttovolumen og kapacitet for de respektive tilbud er baseret på nogle udvalgte scenarier og antagelser, som kan vise sig i praksis at skulle justeres over tid.

    Etablering af decentral røntgenfunktion i Sundhedscenter Haderslev

    Målgruppen er patienter henvist via egen læge eller privatpraktiserende speciallæge til en konventionel røntgenundersøgelse uden samtidigt ambulant lægebesøg. Med afsæt i data for Haderslev Kommune for 2016 er der opgjort en bruttovolumen på 6.054 kontakter.

    I Sundhedscenter Haderslev planlægges en løsning med to radiografer, som i det givne set-up kan undersøge ca. 40- 42 patienter pr. dag med en åbningstid kl. 8.00-15.00. Der lægges i første omgang op til to åbningsdage om ugen 50 uger om året, hvor der afvikles planlagt aktivitet. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Røntgentilbuddet i Sundhedscenter Haderslev vil organisatorisk blive en del af Sygehus Sønderjyllands øvrige røntgentilbud under Radiologisk afdeling og vil få karakter af en udefunktion. Af hensyn til behovet for at sikre en faglig forankring vil det være nødvendigt for personalet løbende at skifte arbejdssted mellem Sundhedscenter Haderslev og Sygehus Sønderjylland.

    Der er fremadrettet behov for en konkret dialog med Haderslev Kommune om beskaffenheden af de arealer i Sundhedscentret, som er afsat til en decentral røntgenfunktion. Der eksisterer særlige krav til m2 og loftshøjde, som det skal afdækkes, om det er muligt at imødekomme.

    Den forventede implementeringshorisont vurderes nærmere, når der har været en konkret dialog med Haderslev Kommune om tilbuddet. Forslag til etablering af røntgen i Haderslev sker med forbehold for de bygningsmæssige forhold samt dialog med de praktiserende læger i Haderslev Kommune, idet efterspørgsel på røntgen fra de praktiserende læger er en forudsætning for tilbuddets eksistensberettigelse. Det er aftalt, at Haderslev Kommune varetager dialogen med de praktiserende læger.

    Etablering af decentral røntgenfunktion i Brørup Sundhedscenter

    Målgruppen er patienter henvist via egen læge eller privatpraktiserende speciallæge til en konventionel røntgenundersøgelse uden samtidigt ambulant lægebesøg. Med afsæt i data for Vejen Kommune for 2016 er der opgjort en bruttovolumen på 4.962 kontakter.

    På Brørup Sundhedscenter planlægges aktuelt ugentlige åbningsdage hhv. mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00-14.00, torsdag kl. 9.00-17.00, fredag lukket med et ”åbent røntgen”-tilbud svarende til tilbuddene på sygehusene i Esbjerg og Grindsted, hvor patienterne kan møde op uden forudgående aftale. På åbningsdagene vil der også være få ambulante tider, hvor patienterne bookes til røntgenundersøgelser på Brørup Sundhedscenter. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Der lægges op til, at tilbuddet er åbent for patienter fra både Vejen og øvrige kommuner. Organisering af funktionen svarer til organiseringen skitseret på Sygehus Sønderjylland.

    Det er planlagt, at røntgenfunktionen placeres i egne rum tilgængelige i stueplan, som kan tilgås fra såvel hovedindgang nord og syd i sundhedscenteret.

    Det estimeres, at der skal afsættes 5 måneder til selve byggeopgaven og derudover 5-6 uger til at få røntgenapparaturet i drift. Opstart kan således ske tidligst 2. kvartal 2018.

    Etablering af mobil røntgenfunktion i Sygehus Lillebælt optageområde

    Mobilrøntgen betyder, at undersøgelsen foretages med transportabelt røntgenudstyr i borgerens eget hjem. Mobilrøntgen kan som udgangspunkt anvendes til de samme undersøgelser som stationær konventionel røntgen. Målgruppen vil være ældre borgere, der er fysisk svækkede, immobile eller demente, hvor transport til sygehuset til en røntgenundersøgelse kan betyde en forværring af deres tilstand, desorientering og/eller angst.

    Etablering af mobilrøntgen kan betyde en aflastning af de kliniske afdelinger på sygehuset dels ved at reducere antallet af indlæggelser, dels fordi afdelingerne kun behøver tilse de patienter, der ifølge røntgenundersøgelsen har en behandlingskrævende diagnose.

    Et lignende tilbud findes på Aarhus Kommunehospital. Under den forudsætning, at der er samme demografiske befolkningssammensætning i Aarhus Kommune, hvor der er 312.000 borgere, som i optageområdet for Sygehus Lillebælt med ca. 300.000 borgere, må det formodes, at behovet for mobilt røntgen er det samme begge steder. Det vil sige ca. 400 patienter årligt. Der vil dog være mulighed for at udvide kapaciteten.

    Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus vil varetage alle de almindelige og akutte røntgenundersøgelser af thorax og knogleskelettet. Radiografen vil sikre, at akutte undersøgelser bliver beskrevet ved vagthavende radiolog og vil give besked til plejehjem og skadestuen ved behov for behandling på sygehuset.

    Det forventes, at radiograferne vil køre ud til borgere på plejehjem, handicaphjem og psykiatriske afdelinger/opholdshjem på hverdage kl. 12.00-18.00. I den videre planlægning kan der forekomme justeringer af denne model.

    Det forventes, at funktionen kan implementeres fra årsskiftet 2017/18.

     

    Generelle overvejelser

    Der eksisterer aktuelt ikke i regionen kapacitetsproblemer i forhold til at dække efterspørgslen på radiologiske ydelser fra borgere i Region Syddanmark, hvorfor etableringen af decentrale tilbud og udvidelse af røntgenkapaciteten alene skal ses i lyset af et ønske om at styrke det nære røntgentilbud omkring Sundhedscenter Haderslev, Brørup Sundhedscenter og i optageområdet for Sygehus Lillebælt.

    Det bemærkes, at en røntgenkontakt kan indeholde flere røntgenydelser. Dette betyder, at en røntgenkontakt varierer i tidsforbrug, afhængigt af den bestilte røntgenundersøgelse, og om der skal tages flere røntgenbilleder på kontakten.

    Underlaget for en stationær røntgenfunktion er vanskeligt at kvalificere, da der eksisterer frit valg til at få foretaget røntgenundersøgelse på et sygehus efter patientens valg. Der vil eventuelt blive behov for at justere det beregnede grundlag til funktionerne løbende. Det vil i forlængelse heraf kræve en løbende monitorering af aktiviteten i tilbuddene, før det bliver muligt at kunne lægge sig fast på et konkret grundlag.

    For så vidt angår mobilrøntgen, skal der foretages en konkret kvalificering af volumen med afsæt i Sygehus Lillebælts demografi.

    Der lægges op til, at der generelt kan være forskellige tilgange til opbygningen og organiseringen af funktionerne, da her er tale om et pilotprojekt/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner. Der lægges op til, at der i forbindelse med en evaluering vurderes herpå.

    Totalomkostninger

    Nedenfor ses en opgørelse af den samlede økonomi for forslag til pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner:

    Tabel 1 – Totalomkostninger for pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af decentrale røntgenfunktioner

    Totalomkostninger for pilotprojekt/forsøg
    vedr. etablering af decentrale røntgenfunktioner*

    Etableringsudgifter 1.000 kr.

    Haderslev Sundhedscenter

    7.900

    Brørup Sundhedscenter*

    4.600

    Mobil røntgenfunktion SLB

    1.000

    I alt

    13.500

    Helårlige driftsudgifter 1.000 kr.

    Haderslev Sundhedscenter

    650

    Brørup Sundhedscenter**

    700

    Mobil røntgenfunktion SLB

    550

    I alt

    1.900

    * Inkl. udgifter til diverse/flytning

     ** Ekskl. reetablering af mødelokaler og ventefaciliteter, som finansieres af Vejen Kommune kr. 495.500

    Udgiftsskønnene for etablering og drift skal kvalificeres frem mod opstart af funktionerne. Derfor anbefales afsat henholdsvis 1,500 mio. kr. til uforudsete etableringsudgifter og 0,150 mio. kr. til uforudsete driftsudgifter.

    Model for finansiering af decentrale funktioner

    Med henblik på indfrielse af visionerne i forhold til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er der inden for det seneste år etableret decentrale funktioner inden for blodprøvetagning i Fredericia og høreomsorg i Vojens. Aktuelt overvejes etablering af yderligere decentrale funktioner herunder jf. denne sag bl.a. decentrale røntgenfunktioner.

    Derfor eksisterer der et ønske om at anlægge en generel model for finansiering af decentrale funktioner jf. nedenstående oversigt.

    Tabel 2 - Overblik over model for finansiering af decentrale funktioner

    Baggrund for sagen

    Finansiering af etableringsudgifter

    Finansiering af driftsudgifter

    Central

    Lokal

    Central

    Lokal

    Flytning af aktivitet

    Drøftes

    Drøftes

    Sker som udgangspunkt lokalt*

    Udvidelse af kapacitet

    Drøftes

    Drøftes

    Sker centralt

    * Ved dokumenterede merudgifter kan der ske en drøftelse af fordelingen af finansieringen.

    Med modellen lægges der op til, at etableringsudgifterne drøftes, uanset baggrunden for sagen. Når der er tale om udvidelse af kapacitet eller flytning af aktivitet fra sygehuset, hvilket sker som led i en politisk prioritering, vil det være naturligt at vurdere, om der eventuelt skal ske en central finansiering af etableringsudgifterne. Dog ekskl. udgifter forbundet med flytning og anskaffelse af inventar, som kan forudsættes medbragt fra den eksisterende funktion.

    I forhold til finansiering af driftsudgifter ved flytning af aktivitet lægges der op til, at de som udgangspunkt finansieres inden for det eksisterende driftsbudget, da eksisterende driftsudgifter kan følge med aktiviteten. Ved dokumenterede merudgifter kan der ske en drøftelse af fordelingen af finansieringen. Omvendt vil der som udgangspunkt ske en central finansiering af driftsudgifterne, hvis der er tale om en udvidelse af kapaciteten.

    Der lægges i forlængelse heraf op til, at etableringsudgifter i pilotprojekt vedrørende decentrale røntgenfunktioner finansieres centralt, mens driftsudgifterne afholdes lokalt med mindre, der kan ske en dokumentation af merudgifter ved flytning af aktiviteten.

    Flytning af aktivitet mellem sygehuse ift. Sundhedscenter Haderslev og Brørup Sundhedscenter

    Jf. nedenstående oversigter, som viser data for ukompliceret konventionel røntgen for henholdsvis Haderslev og Vejen Kommune i 2016, ses det, at etablering af decentrale røntgenfunktioner i henholdsvis Sundhedscenter Haderslev og Brørup Sundhedscenter vil indebære flytning af aktivitet mellem sygehusene.

    Tabel 3 - Røntgenaktivitet – Haderslev Kommune og fordeling på regionens sygehuse

    Sygehus

    Total

    OUH

    7

    SHS

    5.469

    SVS

    15

    Kolding

    538

    Vejle

    25

    Hovedtotal

    6.054

    Kilde: eSundhed

     

    Tabel 4 - Røntgenaktivitet – Vejen Kommune og fordeling på regionens sygehuse

    Sygehus

    Total

    OUH

    6

    SHS

    292

    SVS

    1.640

    Kolding

    2.950

    Vejle

    74

    Hovedtotal

    4.962

    Kilde: eSundhed

    Imidlertid vil det ikke være nødvendigt i forlængelse heraf at flytte økonomi mellem sygehusene, da man på røntgenområdet er aktivitetsafregnet.

    Finansiering

    Sygehus Lillebælt lægger op, at forslag til mobil røntgen på Sygehus Lillebælt finansieres inden for de midler, som Sygehus Lillebælt er tilført til indsatsområde 5 i handlingsplanen for den ældre medicinske patient, jf. beslutning på regionsrådsmøde den 26. juni 2017. I alt er der estimeret etableringsudgifter på 1 mio. kr. og driftsomkostninger på 0,550 mio. kr. årligt.

    Finansieringen af etableringsudgifter til decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev forudsættes afholdt inden for de medicotekniske rammer for 2018. I alt er der estimeret etableringsudgifter på kr. 12,5 mio. kr. til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev.

    I alt er der estimeret driftsudgifter på kr. 1,350 mio. kr. årligt til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og i Sundhedscenter Haderslev. Der skal fremadrettet være en dialog om fordelingen af finansieringen af driftsudgifterne på baggrund af sygehusenes dokumenterede merudgifter til funktionerne.

    Der lægges særskilt sag op vedrørende etablering af høreomsorgstilbud i Brørup Sundhedscenter. 

    Der lægges i særskilt sag op vedrørende udvidet samarbejde om kronikergruppen i Sundhedscenter Haderslev. 

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At der arbejdes videre med forslag til pilotprojekt/forsøg med etablering af decentrale røntgenfunktioner.


    At finansieringen af mobil røntgenløsning på Sygehus Lillebælt tages til orientering.


    At der i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2018 søges finansiering til etablering af decentrale røntgenfunktioner i Brørup Sundhedscenter og Sundhedscenter Haderslev inden for en ramme på 14,0 mio. kr. til etablering og 1,5 mio. kr. til helårlig drift inklusiv uforudsete udgifter.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    Marianne Mørk Mathiesen stillede forslag om at bibeholde projektet i Haderslev, men ikke de andre steder. Der blev stemt om ændringsforslaget, fremsat af Marianne Mørk Mathiesen. En stemte for (Marianne Mørk Mathisen) og seks stemte imod (Tage Petersen, Jørn Lehmann Petersen, Thies Mathiasen, Poul Sækmose, Meho Selman, William Jensen).

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet administrationen anmodes om at fremlægge forslag til finansiering i forbindelse med 3. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/5164
    17. Forslag til Sundhedsplan for Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Udkast til Region Syddanmarks nye Sundhedsplan har været i høring. Indkomne høringssvar samt forslag til justeringer af sundhedsplanen forelægges nu forretningsudvalget.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Ifølge sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Den nuværende sundhedsplan har været gældende siden 2013, og derfor er der udarbejdet forslag til en ny sundhedsplan, som nu har været i bred offentlig høring.

    Der er i høringsperioden indkommet i alt 35 høringssvar, primært fra kommuner, patientorganisationer, faglige organisationer og MED-udvalg internt i regionen (eksempelvis fra sygehuse, socialområdet og Hovedudvalget). Ligeledes har Region Syddanmark modtaget Sundhedsstyrelsens rådgivning i forbindelse med den nye sundhedsplan. Høringsperioden løb fra onsdag den 24. maj til mandag den 3. juli 2017.

    Der er mange høringssvar, der indeholder konkrete forslag til indsatser og peger på relevante temaer med betydning for sundhedsområdet for Region Syddanmark som organisation og arbejdsplads. Nogle af de temaer der fremhæves af flere høringsparter, er for eksempel fokus på sårbare patientgrupper, fokus på sammenhæng i indsatserne i sundhedsvæsenet og fokus på uddannelse og fastholdelse af personale. Disse temaer giver ikke nødvendigvis direkte anledning til justeringer i forslaget til sundhedsplan, men kan være nyttige at tage i betragtning i det videre arbejde i Region Syddanmark og kan være konstruktive bidrag til dialogen og samarbejdet med de respektive parter. I den videre dialog bliver der behov for at konkretisere flere af forslagene i mere konkrete indsatsområder.

    Sundhedsplanen lægger op til, at der årligt vil foregå en udvælgelse af indsatser og prioriteringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark.  Det vil ske på grundlag af data, der beskriver, hvor langt regionen er i forhold til igangværende indsatser, pejlemærker og øvrige mål. I disse processer vil der være samspil med regionens sygehuse, regionens øvrige enheder samt regionens mange samarbejdspartnere via de fora, der er etableret til dialog og samarbejde. Der vil være en særlig proces i 2017, idet der både arbejdes med fastlæggelse af koncept for afrapportering af udvalgte indikatorer og udarbejdelse af sundhedsplan. Heri vil indgå, at det nyvalgte regionsråd skal forholde sig til de udvalgte indsatsområder i begyndelsen af 2018.

    Der er flere høringsparter, der peger på fordelene ved denne fleksible tilgang til at udvælge specifikke indsatser og ønsker at bidrage til den fremadrettede proces for udvælgelse af indsatsområder. Dette ønske vil blive taget i betragtning, når der i efteråret 2017 udarbejdes en nærmere beskrivelse for udvælgelse af indsatsområder i løbet af 2018 og årene fremover.

    Høringssvarene og forslagene til justeringer af sundhedsplanen er også blevet behandlet i sundhedsudvalget og psykiatri- og socialudvalget henholdsvis den 22. og den 29. august. Begge udvalg tiltrådte indstillingen.

    De indkomne høringssvar findes på dette link:https://www.rsyd.dk/wm501519, og listen over høringsparter findes på dette link:https://rsyd.dk/wm501516

    Sundhedssamordningsudvalget behandlede sagen på møde den 8. august 2017. Udvalget tiltrådte de to første indstillinger. Den tredje indstilling blev tiltrådt med den bemærkning, at der i beskrivelsen af Den Syddanske Forbedringsmodel fremhæves vigtigheden af medarbejderinnovation.

    Indstillingen er tilrettet i overensstemmelse med udvalgets beslutning.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet: 

    At de indkomne høringssvar tages til efterretning.

    At bemærkninger mv. til høringssvar i oversigten med indkomne høringssvar godkendes.

    At sundhedsplanen godkendes med markerede rettelser, tilføjelser og præciseringer. Derudover fremhæves vigtigheden af medarbejderinnovation i Den Syddanske Forbedringsmodel.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 08-08-2017

    De to første indstillinger tiltrådt.

    Den tredje indstilling tiltrådt med den bemærkning, at der i beskrivelsen af Den Syddanske Forbedringsmodel fremhæves vigtigheden af medarbejderinnovation.

     

    Preben Friis-Hauge og Herdis Hanghøi deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Socialistisk Folkeparti tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/21022
    18. Godkendelse af etablering af decentral høreklinik på Brørup Sundhedscenter
    fold dette punkt ind Resume

    Brørup Sundhedscenter giver borgerne flere tilbud, herunder jordmodercenter, bandagist, lægevagt, veneklinik og hjerneskadekoordinator. Det ønskes nu at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via udbud af yderligere to decentrale regionale funktioner på Brørup Sundhedscenter. Det ene af disse er etableringen af en decentral høreklinik.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund
    Vejen Kommune og Region Syddanmark etablerede tilbage i 2009 et gensidigt samarbejde, som støttede op omkring udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen i rammerne af Brørup Sundhedscenter. I 2011 blev Brørup Sundhedscenter indviet, og det består i dag af både regionale og kommunale tilbud, enkelte private aktører og fem almen praktiserende læger.

    Følgende tilbud er i dag tilgængelige for borgerne på Brørup Sundhedscenter:

    • Lokalpsykiatri Brørup
    • Jordmodercenter
    • Veneklinik
    • Rygteam
    • Talekonsulent
    • Bandagist
    • Brørup lægehus, herunder en praktiserende psykolog
    • Lægevagten
    • Kommunal genoptræning
    • Hjerneskadekoordinator
    • Sundhedsplejen
    • Livstilsafdelingen
    • Klinik for fodterapi.

    Sundhedscenteret kører som en fælles driftsenhed, og samarbejdet herom fungerer tilfredsstillende. Ligeledes udtrykker borgerne tilfredshed med at komme på Brørup Sundhedscenter. Udgangspunktet for såvel drift som udvikling af Brørup Sundhedscenter er at skabe sammenhæng og synergi for borgerne ved at tage afsæt i lokale behov og muligheder og etablere tværgående samarbejdsfælleskaber.

    Aktuel proces    
    Igennem første halvår 2017 har Vejen Kommune og Sydvestjysk Sygehus samarbejdet om en proces, hvor ønsket er at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via udbud af yderligere to decentrale regionale funktioner på Brørup Sundhedscenter. Processen har inkluderet dialog mellem byrådet i Vejen Kommune og direktionen på Sydvestjysk Sygehus samt nedsættelse af en tværgående styregruppe. På baggrund af processen lægger Vejen Kommune og Sydvestjysk Sygehus op til at flytte aktivitet til Brørup Sundhedscenter inden for følgende to områder:

    • Røntgen (se særskilt sag)
    • Høreomsorg

    Etablering af høreomsorgstilbud

    Baggrund
    Der er et ønske om at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter, som gør tilbud om høreprøver, justering af høreapparater og aftryk til propper lettere tilgængeligt for borgere i Vejen Kommune og øvrige kommuner. Desuden vil etableringen muliggøre kombination af et besøg i Høreklinikken med eventuelle andre ærinder i sundhedscenteret.

     

    Målgruppe
    Målgruppen for det decentrale høreomsorgstilbud er voksne borgere fra Brørup Sundhedscenters lokalområde i Vejen Kommune samt øvrige kommuner.

     

    Organisering
    Der lægges op til følgende:

    • Én ugentlig åbningsdag.
    • At Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus har det planlægningsmæssige ansvar for vagtdækning af den ugentlige åbningsdag.
    • At høreomsorgstilbuddet varetages i eksisterende konsultationsrum på Brørup Sundhedscenter.
    • At høreomsorgstilbuddet indrettes i en deleordning med Brørup Sundhedscenters øvrige brugere.

    Volumen
    Der lægges op til én ugentlig åbningsdag i 40 uger årligt. Høreomsorgstilbuddet forventes at have 10 ugentlige konsultationer og forventes årligt at kunne varetage 400 antal konsultationer.

     

    Økonomi
    Tabel 1: Totaludgifter for etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter

    Etableringsudgifter kr.*/**

    Typanometer

    39.079

    Computer og programmeringsudstyr

    13.000

    I alt

    52.079

    Årlige driftsudgifter kr.

    Audiologiassistent 1 dag ugentligt

    92.120

    Kørsel

    7.817

    I alt

    103.937

    Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus har transportabelt ambulatorieudstyr, hvorfor etableringen på Brørup Sundhedscenter udelukkende kræver køb af et typanometer hvad angår medicoudstyr.

     

    Finansiering
    Det forudsættes, at udgifter i forbindelse med etablering og drift af høreomsorgstilbuddet på Brørup Sundhedscenter finansieres inden for Sydvestjysk Sygehus’ eksisterende budgetramme. 

     

    Videre proces
    Såvel Vejen Kommune som Sydvestjysk Sygehus har stor interesse i fortsat at samarbejde om udvikling af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Som led heri er der lokalt taget initiativ til at igangsætte et afdækningsarbejde af mulighederne for fremtidig etablering af yderligere tilbud i rammerne af Brørup Sundhedscenter.

    Sundhedssamordningsudvalget behandlede sagen på møde den 8. august 2017. Udvalget tiltrådte indstillingen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At decentral høreklinik på Brørup Sundhedscenter etableres.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Liberal Alliance tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/34204
    19. Handleplan for at nedbringe infektioner på sygehusene i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2017, at der skal gøres en ekstra indsat for at nedbringe sygehuserhvervede infektioner. De 5 sygehuse har i fællesskab udarbejdet et forslag til handleplan. 

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I Region Syddanmark er der på tværs af de 5 sygehuse nedsat en permanent gruppe, der hedder ”Infektionshygiejnisk Forum”. Dette forum arbejder kontinuerligt med at sikre og forbedre infektionshygiejnen på sygehusene. I dette forum sidder bl.a. repræsentanter fra sygehusenes hygiejneorganisationer, klinisk mikrobiologiske afdelinger og rengøringsfunktionerne.

    På baggrund af oplæg fra dette forum foreslår Koncernledelsesforum at handleplanen for nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner i Region Syddanmark har fokus på 4 områder. Der er i forslaget til handleplanen sat meget ambitiøse mål for indsatsen, og det vil kræve en dedikeret indsats over en længere årrække at nå i mål. Derfor bliver en del af opgaven at få sat realistiske delmål år for år.

    De 4 områder der peges på er:

    • Sygehuserhvervede bakteriæmier (bakterier i blodet).  Det langsigtede mål er at reducere forekomsten af sygehuserhvervede bakteriæmier med 50 %.  
    • Sygehuserhvervede Clostridium Difficile infektioner. (Kan give blodig diarre og tarmbetændelse). Det langsigtede mål er at reducere forekomsten af sygehuserhvervede Clostridium difficile infektioner med 25 %.
    • Sundhedssektorerhvervede infektioner i forbindelse med hjemmebehandling. (F.eks. infektioner i forskellige former for katetre, som patienter/pårørende selv skal passe). Det langsigtede mål er at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner hos grupper af patienter, der modtager behandling i hjemmet eller er i dagbehandling på sygehuset.
    • Resistente bakterier (f.eks. MRSA, CPO og VRE). Det langsigtede mål er at holde forekomsten af resistente mikroorganismer på det nuværende lave niveau og undgå, at forekomsten af infektioner med resistente mikroorganismer som MRSA, CPO og VRE stiger.

    Forslaget til handleplanen indeholder en nærmere beskrivelse af de udvalgte områder samt målsætninger for områderne.

    Forslag til de konkrete indsatser i handleplanen udarbejdes i et tværgående og tværfagligt samarbejde mellem de infektionshygiejniske, de mikrobiologiske, og de kliniske funktioner. De respektive sygehusledelser har derefter ansvaret for, at de besluttede indsatser gennemføres. Sygehusene vil i dette arbejde tage forskellige midler i brug, og det vil være nærliggende bl.a. at anvende Den Syddanske Forbedringsmodel.

    Implementering af indsatserne påbegyndes senest januar 2018.

    Der afrapporteres årligt på resultater på de definerede mål til koncernledelsen og sundhedsudvalget.

    Psykiatri- og socialudvalget behandlede sagen på møde den 29. august 2017. Udvalget tiltrådte indstillingen, idet der også årligt afrapporteres til psykiatri- og socialudvalget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At forslag til handleplan for nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner udgør grundlaget for det videre arbejde med at nedbringe sygehuserhvervede infektioner i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/3215
    20. Oplæg til udvidet samarbejde om Sundhedscenter Haderslev
    fold dette punkt ind Resume

    Haderslev Kommune og Region Syddanmark har udarbejdet et oplæg til et udvidet samarbejde, som nu forelægges politisk til godkendelse. Et udvidet samarbejde skal styrke sammenhængen for særligt sårbare borgere, der har brug for en tværsektoriel indsats inden for psykiatri og somatik. Der lægges op til, at konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde forankres i styregruppen vedrørende Sundhedscenter Haderslev og foregår i andet halvår 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Status

    Haderslev Kommune og Region Syddanmark har i fællesskab arbejdet på at kvalificere et politisk oplæg til et udvidet samarbejde vedrørende Sundhedscenter Haderslev.

    I et særskilt punkt på dagsordenen er forslag til pilotprojekt/forsøg vedrørende etablering af 3 decentrale røntgenfunktioner. Som en del af pilotprojektet foreslås etableret en decentral røntgenfunktion i Sundhedscenter Haderslev.

    Baggrund

    Sundhedscenteret etableres i samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark, og tanken er, at private aktører også skal kunne leje sig ind i centret, der bliver på 4.292 kvadratmeter. Region Syddanmarks andel af sundhedscenteret forventes aktuelt at blive på 1.435 kvadratmeter, hvoraf 1.135 kvadratmeter er tiltænkt lokalpsykiatrien, lægevagt og jordemoderkonsultation.

    Haderslev Kommune har henvendt sig til Region Syddanmark om muligheden for et udvidet samarbejde om sundhedscenteret, og Haderslev Kommune og Region Syddanmark har i fællesskab udarbejdet et oplæg til udvidet samarbejde, som nu forelægges politisk.

    Udvidet samarbejde

    Et udvidet samarbejde skal styrke sammenhængen for de særligt sårbare borgere, der har brug for en tværsektoriel indsats inden for psykiatri og somatik, herunder den ældre medicinske patient.

    Der sigtes mod, at sundhedscenteret blandt andet særligt kan understøtte kronikerforløb, herunder i første omgang forløbsprogrammerne for KOL og diabetes samt genoptræningsområdet. De nye samarbejdsformer mellem kommune og region i sundhedscenteret foreslås igangsat som pilotprojekter. Pilotprojekterne ligger i forlængelse af visioner om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Udvidet samarbejde om KOL-patienter

    Forløbsprogram for KOL skal implementeres primo 2018. Det foreslås, at implementeringen understøttes af et set-up i Sundhedscenter Haderslev i forhold til de særligt sårbare patienter med KOL.

    Af forløbsprogrammet for KOL fremgår det, at patienter i 3 ud af de 4 stratificeringsgrupper for KOL vil have behov for kontakt med sygehusets specialister i varierende omfang i patientforløbet.

    Der lægges i forslaget op til at særligt sårbare patienter, som har behov for kontakt med specialister på sygehuset, behov for støtte til at anvende telemedicinske løsninger og eventuelt behov for sundhedsfaglig eller anden støtte til at passe behandlingen vil kunne modtage deres sygehustilbud lokalt i sundhedscenteret i form af et tilbud om fleksible, telemedicinske ambulatorietider.

    Sundhedscenteret vil komme til at rumme en række tilbud, som kan tjene som understøttende funktioner f.eks. rygestoptilbud, sundhedssamtaler og kronikermotion.

    Med en indsats i forhold til et udvidet samarbejde om KOL-patienterne i sundhedscentret vil de sårbare KOL-patienter i højere grad kunne modtage et samlet tilbud lokalt i sundhedscenteret.

    Målsætningen er at forbedre indsatsen omkring den enkelte borger og forbedre den patient/borgeroplevede kvalitet i indsatsen.

     

    Udvidet samarbejdet om diabetes patienter

    Forløbsprogram for diabetes er aktuelt under udarbejdelse og forventes implementeret primo 2018. Det foreslås, at implementeringen understøttes af et set-up i Sundhedscenter Haderslev i forhold til særligt de sårbare patienter med diabetes, som det ses ovenfor i forhold til KOL-patienterne.

    Som for KOL-patienterne er det målsætningen, at sårbare og ældre diabetes patienter i højere grad kan modtage et samlet tilbud lokalt i sundhedscenteret.

     

    Genoptræning

    I forbindelse med en bekendtgørelse og vejledning til sundhedslovens § 140 er det blevet tydeliggjort, at patienter, som udskrives fra den regionale psykiatri, har ret til at få vurderet deres genoptræningsbehov ved udskrivning fra sygehuset på linje med de somatiske patienter. Det foreslås, at der sker et udvidet samarbejde på tværs af kommunen og regionen om implementering af genoptræningsplaner med anvendelse af en telemedicinsk løsning i koordineringen mellem sygehus og kommune.

    Målgruppen i sundhedscenteret i forhold til genoptræning er primært tænkt som svage ældre, psykiatriske patienter og patienter med et misbrug. Der forventes i forhold til genoptræningstilbuddet at blive behov for vidensdeling for terapeuter om målgruppen. Der vil i forlængelse heraf være mulighed for at oprette særlige hold for målgruppen.

    Organisering

    Der lægges i første omgang op til ansættelse af en sundhedsfaglig koordinator på fuld tid i en treårig periode, som kan understøtte arbejdet med synergier i sundhedscenteret, initiativer til udvidet samarbejde samt udnyttelse af telemedicin i relation til samarbejdet med specialister på sygehusene. Forhold vedrørende ansættelsen afklares nærmere, når oplægget til et udvidet samarbejde skal udmøntes. Der lægges op til, at finansiering af stillingen er delt mellem kommune og region.

    Konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde forankres i styregruppen vedrørende Sundhedscenter Haderslev.

     

    Økonomi

    Overslag over økonomi for de respektive indsatser samt evaluering beskrives nærmere i udmøntningen af oplægget.

     

    Videre proces

    Der lægges op til, at konkretisering og udmøntning af oplæg til udvidet samarbejde foregår i andet halvår 2017.

    Styregruppen vedrørende Haderslev Sundhedscenter vurderer i forbindelse med udmøntning af oplægget og kvalificering af de respektive indsatser, hvornår de respektive indsatser kan påbegyndes.

    I en videre udmøntning af oplægget skal det beskrives, hvordan der sikres et tæt samarbejde mellem fagpersoner i sundhedscenteret om de respektive indsatser og de enkelte patienter.

    Det er aftalt, at Haderslev Kommune arrangerer et møde med de praktiserende læger i kommunen med henblik på en drøftelse af oplæg til udvidet samarbejde i sundhedshuset inklusive organiseringen heraf.

    Der kan eventuelt være særlig fokus på udvikling af praksis’ rolle i sundhedscentret, hvilket kan understøttes fra Praksisafdelingen i Region Syddanmark.

    Endeligt lægges der op til, at implementering af de øvrige kronikerforløbsprogrammer på længere sigt også kan understøttes i sundhedscenteret.

    Haderslev Kommune og Region Syddanmark ønsker efter en indkørings- og driftsperiode på to år at evaluere på:

    • Om pilotprojekterne i sundhedscenteret har bidraget til at udvikle kvalitet og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle.
    • Den patientoplevede kvalitet ved indsatserne, herunder en beskrivelse og opgørelse af populationerne inden for de respektive indsatser.

    Der skal forelægges en politisk status på pilotprojekterne hvert halve år efter opstart.

    I bilag 1 ses en uddybende beskrivelse af forslag til udvidet samarbejde.

    Sundhedssamordningsudvalget og sundhedsudvalget behandlede sagen på møder henholdsvis 8. og 22. august 2017. Udvalgene tiltrådte indstillingen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At der arbejdes videre med at kvalificere og udmønte forslag til udvidet samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 22-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 16/37199
    21. Afrapportering af målbilleder og udvalgte indikatorer for Region Syddanmark (2. afrapportering)
    fold dette punkt ind Resume

    Der forelægges anden afrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til regionsrådet. Baggrunden er, at det i budgetaftalen for Region Syddanmark for 2017 blev beskrevet, at der skal udarbejdes et forslag til opfølgning på nationale og regionale mål. Forslaget er baseret på et oplæg, som blev præsenteret på regionsrådets budgetseminar i marts 2017, og modellen blev endeligt tiltrådt på regionsrådsmødet i maj 2017 med første afrapportering i juni 2017.                                                                   

    Forslaget til afrapportering tager afsæt i de pejlemærker for regionens samlede drift- og udviklingsarbejde, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet forelægges med denne sag den første afrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer. Konceptet for afrapportering til regionsrådet tager udgangspunkt i mål og målsætninger, der allerede monitoreres. Formålet med afrapporteringen er at danne et billede af regionens status i forhold til målopfyldelsen på udvalgte indikatorer med afsæt i de vedtagne pejlemærker.

    Modellen blev tiltrådt af regionsrådet på rådets møde i maj 2017. Udgangspunktet er, at nationale mål, der måtte være retningsgivende på Region Syddanmarks respektive opgaveområder, som udgangspunkt indgår i konceptet. Konceptet er udarbejdet med sigte på at give overblik og vise sammenhæng i forhold til de pejlemærker, som regionsrådet vedtog i efteråret 2016. Afrapportering vil ske til regionsrådet sideløbende med henholdsvis aflæggelse af årsrapport og afrapportering af økonomi og aktivitet. De enkelte udvalg vil som hidtil løbende få den afrapportering på deres respektive områder, som er fastlagt og vedtaget i udvalgene.

    Konceptet er baseret på to typer af afrapportering:

    1) Der vil være faste kvartalsvise, kvantitative afrapporteringer. Afrapporteringen indeholder både indikatorer for nationale mål og indikatorer, der er udvalgt for Region Syddanmark. Det er denne afrapportering, der forelægges nu. Indikatorerne er fordelt på områderne sundhed, socialområdet og regional udvikling. Indikatorerne afrapporteres i Nemlis, som er et Ipad baseret afrapporteringssystem. Der er vedlagt en udskrift fra Nemlis af de tilgængelige data.

     

    Der er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede tendenser, som de udvalgte indikatorer viser. Indikatorerne vil kunne justeres løbende, hvis der eksempelvis er fokusområder fra de årlige budgetaftaler, som ønskes fulgt via specifikke indikatorer, eller hvis der er indikatorer, der stabiliseres over lang tid på det ønskede niveau, og derfor ikke længere behøver følges kvartalsvis.

    2) Temaafrapporteringer. I forbindelse med konceptet vil der også løbende være temaafrapporteringer på områder, hvor der med fordel kan være en mere kvalitativ afrapportering om status og fremdrift. Der er tale om temaerne sygehusbyggeri, forbedringskultur, nærhed og sammenhæng, attraktiv arbejdsplads samt patientsamarbejde og kvalitet i sociale tilbud.

    Dette er begrundet i, at der kan være temaer og særlige emner, som det med passende intervaller giver god mening at give uddybende orientering om. Samtidig er det ikke alle områder, der kan afrapporteres meningsfuldt med korte intervaller, ligesom ikke alle aspekter af pejlemærkerne kan kvantificeres meningsfuldt med løbende data, men forudsætter en kvalitativ afrapportering. 

    De første temaafrapporteringer er planlagt til at foregå i løbet andet halvår 2017. Der er tale om:

    • Nærhed og sammenhæng – regionsrådsmødet i oktober.
    • Attraktiv arbejdsplads – regionsrådsmøde inden årsskiftet 2017/18, forventeligt regionsrådsmødet november eller december.
    • Kvalitet i de sociale tilbud – inden årsskiftet 2017/18, forventeligt regionsrådsmødet november eller december.

    Sygehusbyggeri, Forbedringskultur og Patientsamarbejde afrapporteres første gang i 2018.

    Sammenhæng til budgetproces og sundhedsplan

    Afrapporteringen af målbilleder er tænkt sammen med den proces, der er for budgetlægningen. Den løbende opfølgning er med til at kvalificere og understøtte den proces, hvor der udvælges temaer til budgetprocessen og fokusområder for indsatsen i regionens arbejde i det kommende år.

    Sammenhængen mellem de to processer kan bidrage til at sikre, at de temaer, der allerede er udvalgt og prioriteret i de foregående års budgetprocesser, følges og afrapporteres.

    Samtidig kan budgetdrøftelserne pege på områder, der er særligt politisk prioriterede, og som vil kunne indgå i fremtidige afrapporteringer af målbilleder og udmøntningen af pejlemærkerne.

    Efter indgåelse af budgetaftalen kan det vurderes, om sammensætningen af målbillederne og de temaer, der afrapporteres, skal justeres eller suppleres med henblik på at kunne følge fremdriften på de områder, der prioriteres i forbindelse med budgetforliget.

    Samlet set understøtter processen, at de temaer der arbejdes med:

    • Har sammenhæng til pejlemærkerne.
    • Tager bestik af den løbende udvikling på økonomi og aktivitetsområdet.
    • Sikrer sammenhæng til temaer, som foreslås prioriteret ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
    • Integrerer de elementer, som regionen er forpligtiget til, som følge af de årlige økonomiaftaler.  

    Ligeledes vil der være en sammenhæng mellem den løbende afrapportering af målbilleder og indikatorer, og den årlige proces for udvælgelse af særlige temaer på sundhedsområdet, som der er lagt op til at integrere i den kommende sundhedsplan for Region Syddanmark.

     

    Regionen har primo september fået nye data for de nationale indikatorer på sundhedsområdet, og der arbejdes på at få den tilføjet Nemlis og beskrevet. Det forventes på den baggrund at nærværende bilag og oversigten over indikatorer fra Nemlis vil blive opdateret inden afrapporteringen til regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Til orientering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/25934
    22. Godkendelse af Rammeaftale 2018
    fold dette punkt ind Resume

    Kommunerne bærer ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert år en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftalen gælder for 2018 og genforhandles årligt. KKR Syddanmark godkendte den 14. juni 2017 Rammeaftalen for 2018 og sender den til endelig godkendelse hos kommuner og region.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Kommunerne bærer ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert år en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

    Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og regionsrådets redskab til på tværs at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftalen gælder for 2018 og genforhandles årligt. Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

    Hidtil har rammeaftalen været et dokument, udarbejdet af administrationen, men på baggrund af henvendelser fra politikerne i flere kommuner med ønske om politisk inddragelse i processen har der for ”Rammeaftale 2018” været en politisk proces.

    Den 9. marts 2017 mødtes de politiske udvalg til en temadag med drøftelse af de indkomne forslag og prioritering af disse. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til ”Rammeaftale 2018”:

    • Der skal øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker.
    • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
    • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

     

    Indsatser i ”Rammeaftale 2018”

    Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker:

    Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter samme skabelon, som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

    Fokus på hjælp i nærmiljøet og specialiseringen bør derfor komme til borgeren, fremfor borgerne skal komme til de specialiserede tilbud:

    Der tages initiativ til et projekt med fokus på, hvordan vi i Syddanmark kan igangsætte projekter med udgangspunkt i forskellige målgrupper.

    Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet:

    Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommunerne og regionen om inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.

     

    Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange:

    Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan støtte og koordinere om borgere, som har mange sektorovergange og borgere, som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætte gennem hele 2018.

     

    Styring af udgifterne på det specialiserede område:

    Der vil i 2018 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde og som minimum fastholdes i forhold til 2017 i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2017 til 2018 maksimalt må stige med KLs pris og lønfremskrivning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øge effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

    Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes følgende:

    • En beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen.
    • En beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark.

    Ud over indsatserne ovenfor er der i ”Rammeaftale 2018” aftalt følgende indsatser:

    • Tendenser og behov.
    • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark.
    • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark.
    • Sikring af effektiv drift.
    • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.

    I styringsaftalen er der følgende markante justeringer til aftalen 2018:

    • Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af ”Styringsaftale 2018”. I vejledning til serviceloven (2017) fremhæves, at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået aftale med kommunale og regionale driftsherrer, ikke indgår i rammeaftalen.
    • Beboerbetaling på tilbud efter §§109 og 110. Der er den 4. november 2016 indgået aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Heraf indgår aftale om forenkling af reglerne for egenbetaling for ophold i botilbud efter §§ 109 og 110.

    KKR Syddanmark godkendte den 14. juni 2017 ”Rammeaftale 2018” og sender den til endelig godkendelse hos kommuner og region.

    Bilag til ”Rammeaftalen 2018” kan findes via dette link: www.socialsekretariatet.dk/index.php?id=66

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At Rammeaftale 2018 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 29-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/722
    23. Etableringsstøtte til frivillig akuthjælperordning på Fanø
    fold dette punkt ind Resume

    Der er etableret en frivillig akuthjælperordning på Fanø. Det indstilles, at der ydes etableringsstøtte.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er etableret en frivillig akuthjælperordning på Fanø, der udkaldes ved ambulance A-udkald på Fanø. Akuthjælpergruppen er blevet tilkoblet regionens akuthjælperudkaldssystem den 1. juli 2017 lige op til feriehøjsæsonen.

    Der er ca. 20 frivillige akuthjælpere i ordningen, som har været udkaldt ca. 15 gange i de første 3 uger af akuthjælpergruppens eksistens.

    Fanø har 3.345 indbyggere og mange feriegæster året rundt, især i sommerferien.

    Der er et ambulanceberedskab på øen.

    Der er vedhæftet ansøgning fra akuthjælpergruppen om penge til uddannelse og udstyr.

    Ordningen er startet op af personer, der er uddannet til akuthjælperhjælperopgaven via deres baggrund fra sundhedsområdet, brandvæsen mv. Ordningen har i opstarten lånt udstyr fra Sydvestjysk Brandvæsen, der er placeret på brandstationerne i Nordby og Sønder Ho.

    Administrationen indstiller, at der ydes en etableringsstøtte på 50.000 kr. til den frivillige akuthjælperordning på Fanø mod fornøden dokumentation. Udgiften finansieres inden for den økonomiske ramme på præhospitalkontoen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At der ydes etableringsstøtte på 50.000 kr. til den frivillige akuthjælperordning på Fanø finansieret inden for den økonomiske ramme på præhospitalkontoen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 14-08-2017

    Indstilling tiltrådt.

    Poul Sækmose deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 16/2872
    24. Status på responstider 2. kvartal 2017
    fold dette punkt ind Resume

    Overholdelse af responstidsmålene i Region Syddanmark vurderes på baggrund af de opnåede responstider i perioden 1. april – 30. juni 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Realiserede responstider i 2. kvartal 2017

    Regionsrådet har fastsat et serviceniveau for ambulanceberedskabet via responstidsmål. Dette mål opgøres for ambulancekørsler med udrykning i løbet af kalenderåret (A-kørsler). Responstid er tiden, fra disponenten rekvirerer et køretøj, til hjælpen er fremme.

     

    Responstidsmål i Region Syddanmark

    Område

    Responstidsmål

    (minutter)

    Fyn

    7,9

    Sydvestjylland

    8,6

    Sønderjylland

    9,8

    Trekantsområdet

    7,9

    Realiserede gennemsnitlige responstider i 1. kvartal 2017

    Område

    Realiserede responstider (minutter)

    Fyn

    7,5

    Sydvestjylland

    8,2

    Sønderjylland

    8,8

    Trekantsområdet

    6,8

    Region Syddanmark

    7,7

    Som det ses ovenfor, ligger de gennemsnitlige responstider på delområde niveau alle under servicemålene, når det gælder 2. kvartal 2017.

    Responstider beregnes som beskrevet for ambulanceberedskabet. Men den præhospitale indsats i Region Syddanmark består også af akutbiler og akutlægebiler. Inddrages disse i beregning af responstid, fås følgende realiserede responstider for første bil på stedet:

    Realiserede gennemsnitlige responstider for første vogn på stedet i 2. kvartal 2017

    Område

    Realiserede responstider (minutter)

    Fyn

    7,4

    Sydvestjylland

    7,6

    Sønderjylland

    8,0

    Trekantsområdet

    6,8

    Region Syddanmark

    7,4

    Når responstiderne for første vogn på stedet sammenlignes med responstiderne for ambulanceberedskaberne, er det værd at bemærke, at dette betyder en kortere responstid specielt i Sønderjylland og Sydvestjylland.

     

    Gennemsnitlig responstid 2. kvartal 2017

    I vedlagte tabel findes ligeledes andel af responstider over 15 min. og 20 min. opgjort på kommuneniveau pr. kvartal.

    Sagen forelægges regionsrådet til orientering.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 14-08-2017

    Til orientering.

    Bilag vedr. responstider pr. kvartal (Responstider – postnumre, jan-juni 2017) vedlægges.

    Poul Sækmose deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Til orientering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/22383
    25. Indstilling til undervisningsministeren vedr. udbud af htx på Handelsgymnasiet Ribe
    fold dette punkt ind Resume

    Handelsgymnasiet Ribe har den 13. juni 2017 anmodet om regionsrådets indstilling i forbindelse med ønsket om at oprette en htx-uddannelse som led i Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribes fusionsproces.

    Dette er den første af to sager vedrørende udbud af htx. Den anden sag vedrører udbud af htx på Campus Varde. De to sager skal ses i en sammenhæng.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Ribe Katedralskole (RK) og Handelsgymnasiet Ribe (HGR) har iværksat en fusionsproces. Efter planerne skal fusionen have virkning fra januar 2018 eller 2019. Formålet med fusionen er at skabe en økonomisk og kvalitativt stærk og bæredygtig institution med et relativt bredt udbud af forskellige ungdomsuddannelser i Ribe.

    HGR har i den sammenhæng den 13. juni 2017 anmodet om regionsrådets indstilling i forbindelse med de to skolers ønske om, at den fusionerede institution skal kunne udbyde htx-uddannelsen. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1, inkl. skolernes udkast til ansøgning til Undervisningsministeriet. Indstillingen fra regionsrådet til ministeren skal sendes sammen med skolernes ansøgning til Undervisningsministeriet (UVM).

    På mødet i udvalget for regional udvikling den 21. august blev htx-ansøgningen fra HGR og RK behandlet sammen med fornyet behandling af htx-ansøgningen fra Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Det skyldes, at de ansøgte udbud om htx er beliggende i samme geografiske område. De to sager på dagsordenen skal derfor ses i en sammenhæng.

    Det er RK og HGRs hensigt, at et udbud af htx sammen med de eksisterende udbud af hhx, stx, hf og grundforløb fra erhvervsuddannelserne skal medvirke til at fastholde og udbygge geografisk nærhed for elever. Ikke kun fra de sydlige dele af Esbjerg Kommune, men også for en gruppe af elever fra hhv. Vejen, Haderslev og Tønder kommuner. HGR bemærker, at det er deres mål, at den fusionerede institution efter en opstartsperiode skal kunne rekruttere to htx-hold årligt, forventeligt en gruppe elever, der i dag søger htx på Rybners i Esbjerg, en gruppe teknisk interesserede elever, der i dag har valgt stx på RK, og elever fra det nye htx-rekrutteringsområde især i kommunerne hhv. syd og øst for Ribe.

    HGRs forventninger til elevgrundlaget er funderet i en analyse af geografisk tilgængelighed til nuværende erhvervsgymnasiale udbud, som UVM offentliggjorde tidligere på året (bilag 2), i medfør af gymnasiereformen. Her konkluderer UVM, at de elever, der bor i den vestlige del af Haderslev Kommune, har lang rejsetid til nærmeste htx-udbud i Haderslev, og at dette kan hindre dem i at søge htx-uddannelsen. Ifølge UVM ville et htx-udbud vestpå i Vojens eller Gram eller et tilbud udenfor kommunen i f.eks. Vejen eller Ribe dække et stort geografisk område og reducere rejsetiden for områdets elever.

    En realisering af et htx-udbud forudsætter, at udbyderen råder over værksteder og laboratorier til hhv. teknik- og teknologifagene samt til de naturvidenskabelige fag. HGR vurderer, at laboratorierne på RK vil kunne dække behovet for naturvidenskabelige faglokaler til htx-uddannelsen, men at det vil være nødvendigt at indrette et teknologiværksted og værksteds- og laboratoriefaciliteter til de udbudte teknikfag. Ressourcerne hertil tænkes tilvejebragt bl.a. ved tilskud til bygningsmæssige tilpasninger fra UVM i forbindelse med fusionen.

    HGR har indhentet støtteerklæringer fra Esbjerg Kommune, Esbjerg Erhvervsudvikling og Ribe-virksomheden Logitrans A/S (bilag 3). De bemærker bl.a., at et htx-udbud i Ribe vil kunne bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft inden for de tekniske fag, at det vil styrke rekrutteringsgrundlaget for de videregående tekniske uddannelser, der udbydes i Esbjerg, samt at det nye udbud generelt må forventes at resultere i en større søgning til htx-uddannelsen blandt de unge i området. Et htx-udbud i Ribe støttes tillige af høringssvar fra Esbjerg Gymnasium, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, samt Varde Gymnasium (bilag 4). Heri bemærkes bl.a., at hvis gymnasiereformens ambition om ligeværdighed mellem de gymnasiale uddannelser skal realiseres, så bør der oprettes flere htx-udbud i det Syd- og Sønderjyske.

    HGR har endvidere indhentet høringssvar fra de tre nærmeste nuværende udbydere af htx-uddannelsen Rybners (Esbjerg), EUC Syd (Haderslev og Tønder), og HANSENBERG (Kolding) (bilag 5). De er imod oprettelsen af et nyt htx-udbud i Ribe, bl.a. fordi de finder, at et nyt htx-udbud i Ribe vil kunne reducere deres eget htx-optag, der i forvejen er under pres pga. faldende ungdomsårgange og vigende søgetal. Rybners og HANSENBERG indvender primært, at der er risiko for en indsnævring af studieretningsudbuddet, mens et yderligere fald i det i forvejen lave elevtal på htx i Haderslev og Tønder ifølge EUC Syd kan betyde, at udbuddene ikke vil kunne opretholdes. De tre nuværende htx-udbydere bemærker desuden, at undervisningen på htx forudsætter adgang til professionelle værkstedsfaciliteter og undervisere, som har erhvervsmæssig baggrund inden for det tekniske område. Samlet set er de nervøse for, om kvaliteten i en htx-uddannelse i Ribe kan leveres, og at det er økonomisk risikabelt. Rybners bemærker endvidere, at de tidligere har afsøgt mulighederne for en udlægning af deres htx-udbud i Ribe, men at det bl.a. ikke blev vurderet rentabelt for Rybners. 

    Administrationens vurdering

    Søgningen til htx i Syddanmark er faldet 7 % fra 2016 til 2017, selvom elevgrundlaget opgjort som antal 16-årige har været svagt stigende i samme periode. Administrationen vurderer, at den faldende søgning til htx er problematisk set i lyset af Region Syddanmarks målsætning om, at flere skal vælge en science-uddannelse, og finder det på den baggrund som udgangspunkt positivt, at HGR og RK tager initiativ til at få flere unge til at søge htx. Administrationen anerkender at tiltaget bakkes op af flere lokale aktører.

    På baggrund af data fra Uddannelsesbarometeret er administrationen samtidig opmærksom på, at de unge i den sydlige del af Vejen Kommune og den vestlige del af Haderslev Kommune har relativt lang rejsetid til nærmeste htx-udbud. Det gælder også de unge i den sydlige del af Esbjerg Kommune og den nordlige del af Tønder Kommune, om end i mindre grad. Administrationen noterer sig i den sammenhæng, at UVM i deres ovenfornævnte analyse fremhæver bl.a. Ribe som et oplagt sted for et nyt htx-udbud.

    En gennemgang af rejsetiderne med offentlig transport viser, at de unge i Gram-området vil kunne spare ca. en halv times rejsetid hver vej ved et nyt htx-udbud i Ribe, sammenlignet med det nuværende udbud i Haderslev. Hvad angår de unge i Rødding-området, vil der være tale om op mod en times kortere rejsetid hver vej ved et nyt htx-udbud i Ribe sammenlignet med det nuværende udbud i Kolding. For de unge i områderne omkring hhv. Skærbæk og Toftlund vil der være tale om uændrede rejsetider. Derudover vil rejsetiden naturligvis blive reduceret for de unge i Ribe-området.

    Htx-søgningen i Haderslev og Vejen kommuner lå i perioden 2012-14 på gennemsnitligt hhv. 4 % og 7 %, mens den i Tønder og Esbjerg kommuner lå på hhv. 5 % og 7 %. Da landsgennemsnittet i samme periode var højere (8 %), er det administrationens vurdering, at den relativt lave htx-søgning i de nævnte kommuner i et vist omfang kan tilskrives den begrænsede geografiske tilgængelighed i nogle områder i kommunerne.

    På baggrund af det relativt store geografiske opland til et nyt htx-udbud i Ribe, kombineret med HGRs forventninger til målgruppens søgemønstre, vurderes det, at der vil kunne være et elevgrundlag for oprettelsen af et htx-udbud i Ribe. Det må dog formodes, at nogle af de unge, primært i Ribe-området, fortsat ville foretrække at søge ind mod det større htx-udbud i Esbjerg. Når det derudover tages i betragtning, at antallet af 16-årige i Esbjerg, Tønder, Haderslev og Vejen kommuner samlet set ventes at falde 6 % fra 2017 til 2020, er det administrationens vurdering, at et htx-udbud i Ribe ville blive et mindre et af slagsen. Det vurderes imidlertid, at der ligger et vist potentiale for en øget htx-søgning i kraft af den rejsetidsreduktion, som et udbud i Ribe vil kunne betyde for områdets unge.

    Administrationen tager de negative høringssvar fra de tre nuværende htx-udbydere til efterretning, herunder i særlig grad de potentielle negative konsekvenser for udbuddene i Haderslev og Tønder. EUC Syd har ved tidligere lejlighed oplyst til regionen, at optaget i årene 2014, 2015 og 2016 var på hhv. 24, 29 og 13 elever i Haderslev, og hhv. 15, 26, 24 i Tønder. Søgetallet i 2017 er på 20 elever i Haderslev og 14 elever i Tønder. Nogle af elevernes bopæl falder inden for det sandsynlige optageområde for et nyt htx-udbud i Ribe, og det må derfor formodes, at et nyt htx-udbud i Ribe i et vist omfang kan få en negativ indflydelse på optaget i Haderslev og Tønder, hvilket i sidste ende kan medvirke til, at udbuddet i en eller begge de to byer ikke kan opretholdes. Hertil kommer, at andelen af 16-årige er faldende frem mod 2020 i særligt Tønder.

    Administrationen har rekvireret postnumrene for de optagne elever i EUC Syds udbud i Tønder og Haderslev i perioden 2015-17. Samlet set vurderes det, at et nyt htx-udbud i Ribe må formodes at reducere optaget i Tønder med 2-3 elever årligt, mens indvirkningen på optaget i Haderslev formodes at være mindre. For så vidt angår Rybners var 16 ud af 170 optagne htx-elever i 2016 bosiddende i postdistrikt Ribe eller de omkringliggende postdistrikter, og i 2017 er 8 ud af de i alt 135 htx-ansøgere bosiddende i samme område. Set i forhold til udbuddets størrelse vurderes det således, at et udbud i Ribe kun i mindre grad vil indvirke negativt på udbuddet i Esbjerg. Det har ikke været muligt at fremskaffe lignende data fra HANSENBERG.

    For så vidt angår opbygningen af tilstrækkelige værkstedsfaciliteter til at kunne varetage htx-uddannelsen i Ribe, er det administrationens vurdering, at dette vil være forbundet med betragtelige udgifter, hvilket kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt.

    På baggrund af en samlet vurdering, er det administrationens opfattelse, at regionsrådet bør støtte det påtænkte htx-udbud i Ribe, fordi det vil indebære en klar forbedring i tilgængeligheden til htx-uddannelsen for de unge i den sydlige del af Esbjerg og Vejen kommuner, den vestlige del af Haderslev Kommune og til dels også i den nordlige del af Tønder Kommune.

    Det må forventes, at udbuddet isoleret set vil kunne reducere optaget i Tønder med 2-3 elever om året. Omvendt tilsiger den lave htx-søgning i Tønder Kommune (5 %), at der burde være et potentiale for at rekruttere flere elever til det eksisterende udbud i Tønder, såvel som til et nyt udbud i Ribe. Endvidere indgår Tønder som ét ud af fire udbudssteder hos EUC Syd.

    Udvalget for regional udvikling behandlede sagen på møde den 21. august 2017. Udvalget besluttede at oversende sagen til videre behandling i forretningsudvalget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At vedlagte udkast til indstilling til undervisningsministeren (bilag 6), hvori regionsrådet støtter oprettelsen af et htx-udbud i Ribe, godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Sagen forelægges forretningsudvalget uden indstilling.

    Ansøgning vedr. oprettelse af htx fra Handelsgymnasiet Ribe og Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium blev behandlet sammen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Sag nr. 25 og sag nr. 26 behandles samlet.

    Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet at indstille til undervisningsministeren, at ministeren godkender et nyt htx-udbud i Ribe.

    Forretningsudvalgets anbefaling bygger på en samlet konkret vurdering, herunder hensynet til regionsrådets indsats for at skabe en forbedret tilgængelighed til uddannelser og for at flere unge skal vælge en science-uddannelse.

    Socialistisk Folkeparti tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

     

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/12556
    26. Indstilling til undervisningsministeren vedr. udbud af htx på Campus Varde
    fold dette punkt ind Resume

    Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium har den 26. april 2017 anmodet om regionsrådets indstilling i forbindelse med de to skolers ønske om at oprette en htx-uddannelse i fællesskab på Campus Varde.

    Dette er den anden af to sager vedrørende udbud af htx. Den første sag vedrører udbud af htx på Handelsgymnasiet Ribe. De to sager skal ses i en sammenhæng.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium (herefter VG og VHH) har den 26. april 2017 anmodet om regionsrådets indstilling i forbindelse med de to skolers ønske om at oprette en htx-uddannelse i fællesskab på Campus Varde (bilag 1). Indstillingen fra regionsrådet til ministeren skal sendes sammen med skolernes ansøgning til Undervisningsministeriet (UVM).

    Ansøgningen fra VG og VHH blev første gang behandlet på mødet i udvalget for regional udvikling den 15. maj, hvor sagen blev videresendt til forretningsudvalget uden indstilling. På mødet i udvalget for regional udvikling den 6. juni meddelte formanden, at der inden sommerferien forventedes en ansøgning fra Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole vedr. oprettelse af htx, og at sagen ville blive behandlet på næste udvalgsmøde den 21. august 2017, sammen med fornyet behandling af htx-ansøgningen fra VG og VHH. Det skyldes, at de ansøgte udbud om htx er beliggende i samme geografiske område. De to sager på dagsordenen skal derfor ses i en sammenhæng.

    Ifølge VG og VHH har lokalsamfundet længe efterspurgt muligheden for at kommunens unge kan gå på htx i Varde. På nuværende tidspunkt ligger nærmeste udbud af htx i hhv. Esbjerg, Skjern og Grindsted. Den lange transporttid kan ifølge VG og VHH afholde en del unge fra at søge htx. VG og VHH henviser i den forbindelse til aftalen bag gymnasiereformen. Heraf fremgår, at de fire gymnasiale uddannelser er ligeværdige, og at de kommende gymnasieelever så vidt muligt skal have reel mulighed for at vælge mellem de fire uddannelser. Aftalens mål er her, at især elever til htx ikke opgiver at søge uddannelsen på grund af geografiske barrierer.

    VG og VHH oplyser, at der i 2016 i alt var 70 unge bosiddende i Varde Kommune, der havde søgt htx som 1. prioritet, samt at yderligere 44 unge havde angivet htx som 2. prioritet. Det høje antal 2. prioriteter kan ifølge skolerne indikere, at en del unge har oplevet en geografisk barriere ved at der ikke udbydes htx i Varde.

    De to skoler bemærker endvidere, at htx vil passe godt ind i studiemiljøet på Campus Varde, som dermed ville rumme alle fire gymnasiale uddannelser. Skolerne vurderer, at de nyligt renoverede naturvidenskabslokaler på Varde Gymnasium sammen med 1-2 lokaler, der kan indrettes til værkstedsundervisning, vil give gode forhold for en kommende htx-uddannelse.

    VG og VHH har vedlagt støtteerklæringer fra hhv. byrådet i Varde Kommune og erhvervsforeningen ProVarde (bilag 2). Heri anføres det, at man bakker op om et htx-udbud i Varde, fordi det vil give flere valgmuligheder for de unge, ligesom det vil bidrage til at sikre den fremtidige rekruttering af arbejdskraft via de kommende htx-elevers tilknytning til det lokale erhvervsliv. ProVarde er af den opfattelse, at den samlede andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, vil stige yderligere med etableringen af htx, og at dette således ikke vil gå ud over søgningen til de øvrige ungdomsuddannelser.

    VG og VHH har indhentet høringssvar fra de tre omkringliggende nuværende udbydere af htx-uddannelsen Rybners (Esbjerg), Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern (herefter UCRS), og Erhvervsgymnasiet Grindsted (bilag 3). De er imod oprettelsen af et nyt htx-udbud i Varde, bl.a. fordi de vurderer, at det vil kunne reducere deres eget htx-optag, der i forvejen er under pres pga. faldende ungdomsårgange og vigende søgetal. Rybners og UCRS’ indvender primært, at der er risiko for en indsnævring af studieretningsudbuddet, mens et vigende elevtal på htx i Grindsted kan betyde, at udbuddet ikke vil kunne opretholdes, idet skolen kun har én htx-klasse pr. årgang.

    De nuværende htx-udbydere bemærker desuden i deres høringssvar, at undervisningen på htx forudsætter adgang til professionelle værkstedsfaciliteter, og at et htx-udbud derfor bør ligge sammen med et udbud af tekniske erhvervsuddannelser, dvs. på en teknisk erhvervsskole. Endelig henviser de tre høringsparter til den analyse, som UVM har foretaget på foranledning af aftaleteksten bag gymnasiereformen. Her er Varde Kommune ikke på listen over områder, hvor det kan sandsynliggøres, at unge afholder sig fra at søge htx på grund af geografiske barrierer. Det skyldes, at der i Varde Kommune er en større andel, der søger htx (10 %) end i hele landet samlet set (8 %).

    Administrationens vurdering

    Søgningen til htx i Syddanmark er faldet 7 % fra 2016 til 2017, selvom elevgrundlaget, opgjort som antal 16-årige, har været svagt stigende i samme periode. Administrationen vurderer, at den faldende søgning til htx er problematisk, set i lyset af Region Syddanmarks målsætning om, at flere skal vælge en science-uddannelse, og finder det på den baggrund som udgangspunkt positivt, at VG og VHH tager initiativ til at få flere unge til at søge htx. Administrationen anerkender ligeledes, at lokalsamfundet har efterspurgt muligheden for, at kommunens unge kan gå på htx i Varde.

    På baggrund af data fra Uddannelsesbarometeret er administrationen samtidig opmærksom på, at de unge i Varde Kommune ofte har relativt lang transporttid til nærmeste htx-udbud, men at dette tilsyneladende ikke hindrer dem i at vælge htx-uddannelsen, jf. Undervisningsministeriets analyse. Htx-søgningen i Varde Kommune (10 %) ligger højere end i Billund Kommune (6 %) og Esbjerg Kommune (7 %), til trods for, at htx-uddannelsen udbydes i sidstnævnte kommuner.

    Ud fra det oplyste antal htx-ansøgere i 2016 (70 ansøgere med htx som 1. prioritet og 44 med htx som 2. prioritet), vurderer administrationen i tråd med VG og VHH, at der sandsynligvis vil kunne være et elevgrundlag for oprettelsen af et htx-udbud på Campus Varde. Det må dog formodes, at nogle af de unge i Varde Kommune, selv ved et htx-udbud i Varde, fortsat ville søge htx i enten Esbjerg, Skjern eller Grindsted. Enten ud fra et tilgængelighedsperspektiv for de unge, der bor i udkanten af kommunen tættere på de tre byer, eller ud fra ønsket om at få del i det bredere studieretningsudbud, der findes i Esbjerg og Skjern i kraft af et større volumen i optaget. Når det derudover tages i betragtning, at antallet af 16-årige i Varde Kommune ventes at falde 16 % fra 2017 til 2020, er det administrationens vurdering, at et htx-udbud i Varde ville blive et mindre et af slagsen. Til sammenligning kan det oplyses, at antallet af 16-årige ventes at falde 10 % i Billund Kommune og 6 % i Esbjerg Kommune i samme periode.

    Administrationen tager endvidere de negative høringssvar fra de tre nuværende htx-udbydere til indtægt, herunder i særlig grad de potentielle negative konsekvenser for udbuddet i Grindsted. Erhvervsgymnasiet Grindsted har ved anden lejlighed oplyst til regionen, at htx-optaget var på hhv. 22, 24 og 17 elever i årene 2014, 2015 og 2016, samt at søgetallet i 2017 er på 17 elever. Nogle af eleverne i Grindsted har bopæl i Varde Kommune (1-5 elever de sidste tre år) og det må derfor formodes, at et nyt htx-udbud i Varde kan få en negativ indflydelse på optaget i Grindsted, hvilket i sidste ende kan medvirke til at udbuddet i Grindsted ikke kan opretholdes.

    Eftersom 48 ud af Rybners 135 htx-ansøgere i 2017 er bosiddende i Varde Kommune, er det derudover administrationens vurdering, at et nyt htx-udbud i Varde vil kunne indvirke negativt på elevvolumen og dermed studieretningsudbuddet på Rybners. Det tilsvarende tal for UCRS er 6 ud af i alt 87 ansøgere. Andelsmæssigt har eleverne fra Varde Kommune udgjort ca. 1/3 af htx-optaget på Rybners i 2014, 2015 og 2016, mens den tilsvarende andel for UCRS har ligget på 10-14 % i samme periode.

    Endelig er det administrationens vurdering, at opbygningen af tilstrækkelige værkstedsfaciliteter til at kunne varetage htx-uddannelsen vil være forbundet med betragtelige udgifter, hvilket kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt.

    På baggrund af en samlet vurdering er det administrationens opfattelse, at der i Varde Kommune er begrænsede geografiske barrierer for de unges søgning til htx, samt at et nyt udbud, bl.a. som følge af faldende ungdomsårgange, vil kunne få utilsigtede, negative konsekvenser for de nuværende htx-udbydere i området, navnlig for udbuddet i Grindsted.

     

    Udvalget for regional udvikling behandlede sagen på møde den 21. august 2017. Udvalget besluttede at oversende sagen til videre behandling i forretningsudvalget.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At vedlagte udkast til indstilling til undervisningsministeren, hvori regionsrådet ikke støtter oprettelsen af et htx-udbud i Varde, godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Sagen forelægges forretningsudvalget uden indstilling.

    Ansøgning vedr. oprettelse af htx fra Handelsgymnasiet Ribe og Varde Gymnasium og Varde Handelsskole og Handelsgymnasium blev behandlet sammen.

    Varde kommune har efter udsendelse af dagsorden fremsendt henvendelse til udvalget vedr. indstillingen til ansøgningen. Udvalget har fået henvendelsen tilsendt inden mødet. Den indgik i udvalgets behandling af sagen. Varde kommunes henvendelse er vedlagt referatet som bilag. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Sag nr. 25 og sag nr. 26 behandles samlet.

    Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet at indstille til undervisningsministeren, at ministeren godkender et nyt htx-udbud i Varde.

    Forretningsudvalgets anbefaling bygger på en samlet konkret vurdering, herunder hensynet til regionsrådets indsats for at skabe en forbedret tilgængelighed til uddannelser og for at flere unge skal vælge en science-uddannelse.

    Indstillingen til ministeren jf. bilag 4 revideres i overensstemmelse hermed.

     

    Socialistisk Folkeparti tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 16/14946
    27. Opfølgning på udviklingsaftalen for Sønderjylland
    fold dette punkt ind Resume

    Som led i opfølgningen på Det Gode Liv-strategien 2016-19, har Region Syddanmark og Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner indgået en udviklingsaftale med henblik på et fælles kommunalt og regionalt grundlag for udviklingsindsatsen i Sønderjylland. Der orienteres om aktuelle aktiviteter. Desuden foreslås en række nye aktiviteter under samarbejdstemaerne samt en forlængelse af aftalen til at omfatte hele strategiperioden.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Som led i opfølgningen på Det Gode Liv-strategien 2016-19, har Region Syddanmark og Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner vedtaget en udviklingsaftale med henblik på et fælles kommunalt og regionalt grundlag for udviklingsindsatsen i Sønderjylland (bilag 1). Aftalens indhold skal bidrage både til de kommunale udviklingsmål og målene i Det Gode Liv-strategien. Aftalens emner er bl.a.:

    1. Bosætning, flytninger og attraktivitet.
    2. Større kendskab til byregionens styrker og betydning. Byregional analyse.
    3. Understøtte transport og tilgængelighed.
    4. Integration af områder uden for de større byer.

    Status for udviklingsaftalens samarbejdstemaer

    Den overordnede status for samarbejdstemaerne er, at der er gennemført og igangsat en række aktiviteter. Under de tre første temaer er der bl.a. gennemført en relations- og flytteanalyse for Sønderjylland, igangsat et projekt om byer og hverdagsliv i grænseområder, og endelig er der gennemført en række aktiviteter for at fremme etablering af en grænsebanegård. I forhold til samarbejdstemaet foreligger der nu konkrete forslag til samarbejdsaktiviteter. En uddybende beskrivelse af status findes i bilag 2.

    Forslag til nye aktiviteter

    Udviklingsaftalen åbner for, at der kan igangsættes nye aktiviteter og vedtages nye samarbejdstemaer. Der foreligger nu fire forslag til nye aktiviteter inden for to af samarbejdstemaerne.

     

    Tema 2: Større kendskab til byregionens styrker og betydning 

    I forbindelse med arbejdet med at skabe større kendskab til byregionens styrker foreslås:

    • KONTUR 2017 for Sønderjylland:
      Flere kommuner har efterspurgt viden i form af en samlet rapport om Sønderjylland. Der udarbejdes en KONTUR 2017 for Sønderjylland, som en del af samarbejdstemaet. Det forventes, at en sådan rapport kan udarbejdes i 2017 og leveres primo 2018.

    • Løbende og aktuelle udviklingsmål:
      Region og kommuner har i en lang årrække samarbejdet om at udvikle og vedligeholde et fælles grundlag for viden om kommuner og region i Syddanmark. Det er indarbejdet, anerkendt og der er konsensus om det som et solidt og pålideligt grundlag for strategier inden for plan og udvikling, erhverv m.m. Et eksempel er de årlige Kontur-rapporter for hver kommune. Det er nu et ønske hos flere kommuner sammen med regionen at udvikle mere løbende og aktuel viden, der blandt andet kan indgå i den kommunale ledelsesinformation. Som led i udviklingsaftalen med de sønderjyske kommuner foreslås, at Region Syddanmark sammen med en enkelt kommune undersøger mulighederne for at udvikle aktuelle billeder af udviklingen på måneds- eller kvartalsbasis. Erfaringerne herfra vil kunne bringes i spil i forhold til andre interesserede kommuner.

    Tema 4: Integration af områder uden for de større byer

    I udviklingsaftalens samarbejdstema om ”integration af områder uden for de større byer” er der aftalt at samarbejde om at afdække udviklingen i de mindre byer og de gamle centerbyer, så de kan udnytte deres potentialer og bidrage til udviklingen i den sønderjyske byregion. Det foreslås derfor, at der gennemføres to pilotprojekter:

    • Udvikling på Nordals:
      Sønderborg Kommune har efterspurgt et videnssamarbejde med regionen, der kan bidrage til strategi- og udviklingsarbejdet på Nordals, herunder blandt andet i lyset af arbejdet med at etablere et større ferieressort.

    • Landområdeudvikling i Aabenraa Kommune:
      Aabenraa Kommune har efterspurgt et videnssamarbejde med regionen, der skal understøtte kommunens arbejde med at udvikle en handlingsplan for udviklingen uden for de store byer. Der iværksættes et pilotprojekt, hvor Aabenraa Kommune og Region Syddanmark sammen undersøger mulighederne for at udvikle redskaber, der kan anvendes i udviklingsarbejdet uden for de store byer.

    Udover at skulle inspirere til udviklingsarbejdet i andre dele af byregionen vil et aspekt i begge pilotprojekter være, hvordan byerne og områdernes potentialer kan integreres i en sammenhængende byregional udvikling i Sønderjylland. 

    En godkendelse af de fire forslag vil forudsætte, at aftalens løbetid udvides til udgangen af 2019 svarende til Det Gode Liv-strategiens løbetid. 

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At de nye foreslåede aktiviteter, samt at forlænge udviklingsaftalen til udgangen af 2019, svarende til Det Gode Liv-strategiens løbetid, godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/25744
    28. Henvendelse fra Nyborg Gymnasium vedrørende påtænkt udlægning af IB i Odense
    fold dette punkt ind Resume

    Nyborg Gymnasium har anmodet regionsrådet om en udtalelse i forbindelse med en påtænkt udlægning af IB (International Baccalaurate) i Odense. IB er en international gymnasial uddannelse. Udlægningen skal godkendes af Undervisningsministeriet og kræver et nyt udbud fra aftalekredsen bag den nuværende politiske aftale. Regionsrådet kan derfor ikke behandle den konkrete anmodning på nuværende tidspunkt. Det foreslås, at vedlagte forslag til svar sendes til Nyborg Gymnasium, og at der rettes henvendelse til aftalekredsen med henblik på at få den nuværende politiske aftale genåbnet.  

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Nyborg Gymnasium har anmodet regionsrådet om en udtalelse i forbindelse med en påtænkt udlægning af IB (International Baccalaurate) i Odense.

    IB (International Baccalaureate) er en international gymnasial uddannelse, som foregår under ansvar af den private organisation International Baccalaureate Organization (IBO). Uddannelsen blev første gang udbudt i 1968 og udbydes i dag i knap 150 lande og på omkring 2.800 skoler. I Danmark styres udbuddet af IB gennem Undervisningsministeriet, og der er pt. 13 offentlige udbydere over hele landet. I Region Syddanmark udbydes IB på gymnasier i Esbjerg, Kolding og Nyborg. På Fyn har Nyborg Gymnasium således allerede en IB-linje, og skolen har 20 års erfaring med udbud af IB. Der er intet udbud af IB i Odense.

    For at dække behovet for kvalificeret arbejdskraft til eksempelvis robotindustrien i Odense er det ikke tilstrækkeligt at rekruttere nationalt. Tiltrækning af udenlandske kandidater handler ikke kun om at finde den rette kandidat, men også om at sikre gode rammer for kandidatens familie i form af eksempelvis attraktive internationale uddannelsesmuligheder. Data fra Odense Kommune viser, at væksten fra 2008-2015 i internationale medarbejdere er lavere i Odense (64 %) end i andre sammenlignelige store danske byer (89 % i Århus og 73 % i Aalborg). Tallene indikerer således, at Odense ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at tiltrække international arbejdskraft på samme måde som eksempelvis Århus og Aalborg. På den baggrund arbejder bl.a. kommunerne på Fyn, og i særdeleshed Odense Kommune, på at få oprettet en IB i Odense. Der er endvidere udtrykt støtte hertil fra en række aktører i det fynske erhvervsliv.

    Det bemærkes endvidere, at det over sommeren har været fremme i medierne (TV2 Fyn og Fyns Stiftstidende), at Tietgen Handelsgymnasium også ønsker at søge om udbud af IB. Administrationen har ikke modtaget nogen henvendelse fra Tietgen Handelsgymnasium.

    Undervisningsministeriet har oplyst, at en udlægning af IB i Odense vil kræve et nyt udbud. Det fremgår af den eksisterende politiske aftale bag udbuddet af IB fra 2014, at det senest i 2019 skal drøftes, hvorvidt udbuddet skal genåbnes. Der er således ikke noget udbud pt., og en udlægning af IB i Odense kræver derfor fornyet drøftelse i aftalekredsen og en åbning af den eksisterende aftale. 

    Det er i forhold til ovenstående administrationens vurdering, at regionsrådet ikke kan behandle den konkrete anmodning om udtalelse, når der pt. ikke er et åbent udbud af IB.

    Administrationen vurderer derimod, at regionen kan vælge at tilkendegive opbakning til et udbud af IB i Odense og den deraf nødvendige genåbning af den politiske aftale vedrørende IB. Dette kan ske gennem en henvendelse til undervisningsudvalget samt undervisningsministeren.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At forslag til svar til Nyborg Gymnasium vedrørende udlægning af IB i Odense godkendes.

    At der rettes henvendelse til undervisningsudvalget samt undervisningsministeren vedrørende et nyt udbud af IB.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Indstillingen blev tiltrådt.

    Niels Erik Søndergaard (DF) stemte imod, idet han ikke ønsker flere engelsksprogede uddannelser.

    Administrationen oplyste, at EUC Syd udbyder IB i Sønderborg. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet af et flertal.

    Enhedslisten stemte imod.

    Dansk Folkeparti tog forbehold for sagens behandling i regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/26094
    29. Politisk opbakning til ny uddannelse i skat på UC SYD, Campus Haderslev
    fold dette punkt ind Resume

    UC SYDs bestyrelse har besluttet, at UC SYD skal søge om ret til at udbyde den for nyligt godkendte nye uddannelse til professionsbachelor i skat. UC SYD har i den forbindelse rettet henvendelse til Region Syddanmark med opfordring til, at regionen politisk bakker op om, at UC SYD søger udbudsret til den nye uddannelse i skat.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark har modtaget en henvendelse fra UC SYD om, at uddannelsesinstitutionen agter at ansøge om retten til at udbyde den for nyligt godkendte nye uddannelse til professionsbachelor i skat. I den forbindelse ønsker UC SYD opbakning fra de syd- og sønderjyske kommuner samt Region Syddanmark. 

    Uddannelsen professionsbachelor i skat har en varighed på 3½ år og skal være med til at løfte de skattefaglige kvalifikationer og levere et højt vidensniveau på skatteområdet i Danmark. Gennem uddannelsen opnår de studerende indsigt i skattesystemet og lærer bl.a. at håndtere skatte- og regnskabsfaglige problemstillinger.

    Baggrunden for UC SYDs beslutning om at ansøge om den nye uddannelse er regeringens beslutning om at placere fem skattestyrelser uden for hovedstaden og samtidig øge antallet af arbejdspladser i styrelserne. Der findes i forvejen en række arbejdspladser inden for skat i UC SYDs dækningsområde og det er UC SYDs forventning, at udflytningsplanerne peger i retning af, at antallet af disse arbejdspladser vil blive øget i de kommende år. I forhold til behovet og efterspørgslen efter uddannelsen oplyser UC SYD, at de sammen med Deloitte vil gennemføre en nærmere behovsanalyse.

    Desuden påpeger UC SYD i deres henvendelse, at der er behov for, at uddannelsen udbydes uden for hovedstaden. I dag udbydes uddannelsen således kun på Professionshøjskolen Metropol.

    UC Syd vil placere uddannelsen på Campus Haderslev, hvor der i forvejen er et samfundsfagligt miljø, som forventes at blive styrket yderligere med udbud af professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration.

    Den videre proces er, at UC SYD indsender ansøgningen om prækvalifikation til at kunne udbyde uddannelsen til Uddannelses- og Forskningsministeriet til fristen pr. 1. oktober 2017 med henblik på, at uddannelsen kan udbydes fra sommeren 2018.

    Administrationen vurderer, at etableringen af en ny professionsbacheloruddannelse i skat i Haderslev vil bidrage positivt til den regionale uddannelsesdækning i Syddanmark. Samtidig vurderes uddannelsen at være relevant i forhold til planerne om udflytning af skattearbejdspladser, og dermed vil uddannelsen kunne bidrage til at imødekomme den forventede øgede efterspørgsel efter arbejdskraft med viden, færdigheder og kompetencer inden for det skatte- og regnskabsfaglige område.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At UC SYDs ansøgning om udbudsret til uddannelsen til professionsbachelor i skat støttes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Stephanie Lose deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet. Poul-Erik Svendsen ledede herefter behandlingen af sagen.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/6048
    30. Videreførelse af Syddansk Uddannelsesaftale
    fold dette punkt ind Resume

    Syddansk Uddannelsesaftale (SUA) blev etableret i 2009 for en 4-årig periode, og i 2013 blev aftalen videreført for en ny 4-årig periode med et revideret kommissorium for styregruppen. SUA udløber næste gang ved udgangen af 2017, og inden da skal regionsrådet tage stilling til aftalens videreførelse. Styregruppen for SUA bakker op om en videreførelse af uddannelsesaftalen, men i en revideret form.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Syddansk Uddannelsesaftale (SUA) blev etableret i 2009 for en 4-årig periode, og i 2013 blev aftalen videreført for en ny 4-årig periode med et revideret kommissorium for styregruppen. SUA udløber næste gang ved udgangen af 2017, og inden da skal regionsrådet tage stilling til aftalens videreførelse.

    Regionsrådet har fire målsætninger, som den førte uddannelsespolitik, herunder arbejdet i regi af SUA, skal have effekt på:

    Overordnede uddannelsespolitiske mål:

    • 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
    • 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

    Arbejdsmarkedsrelaterede mål:

    • 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020.
    • Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med 20 % sammenlignet med 2010.

    I den indeværende SUA-periode har der været igangsat en lang række initiativer med det formål at skabe effekt på de fire målsætninger. Initiativerne og den nyeste status på de fire målsætninger fremgår af bilag 1.

    En eventuel videreførelse af SUA forudsætter, at der fortsat er opbakning fra uddannelsesaftalens parter, som er repræsenteret i styregruppen for SUA.

    På styregruppemødet den 8. juni blev perspektiverne for en videreførelse af SUA derfor drøftet. Der var opbakning til, at SUA skulle videreføres efter 2017, men i en revideret form.

    Det blev bl.a. påpeget, at der med SUA er blevet skabt et overskueligt, velfungerende, og formidlingsvenligt system til brug for ansøgere til regionens uddannelsespulje, og med god information om samarbejdsmuligheder.

    Der var dog også enighed om, at der er behov for at gentænke en række elementer i uddannelsesaftalen. Der blev bl.a. peget på, at:

    • Styregruppens formål og snitflade til regionsrådet skal præciseres.
    • Det skal konkretiseres hvilke opgaver, der skal udføres af styregruppen.
    • Styregruppens sammensætning bør overvejes på ny.
    • Mødekadencen bør nedsættes.
    • Navnet bør udskiftes til noget mere sigende.

    I vedlagte bilag 2 findes en mere detaljeret opgørelse over de synspunkter og åbne spørgsmål, der blev vendt på styregruppemødet.

    Samlet set er det administrationens vurdering, at SUA direkte og indirekte har understøttet realiseringen af en række initiativer på uddannelsesområdet i perioden 2014-17, men at kommissoriet bag SUA bør revideres.

     

    Såfremt indstillingen følges, vil administrationen lægge op til, at styregruppen for SUA drøfter et revideret kommissorium på styregruppemødet den 10. oktober. Kommissoriet vil efterfølgende skulle behandles af Udvalget for Regional Udvikling den 5. december med henblik på godkendelse og udpegning af nye styregruppemedlemmer af det kommende regionsråd i januar 2018.

    Udvalget for Regional Udvikling behandlede sagen på møde den 21. august 2017. Indstillingen er tilrettet i overensstemmelse med udvalgets beslutning.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

    At Syddansk Uddannelsesaftale videreføres for en ny fire-årig periode, og at der udarbejdes et nyt kommissorium i henhold til styregruppens anbefalinger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 21-08-2017

    Udvalget anbefaler regionsrådet, at Syddansk Uddannelsesaftale videreføres for en ny fire-årig periode, og at der udarbejdes et nyt kommissorium i henhold til styregruppens anbefalinger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/29268
    31. Orientering om status på arbejdet med lønkrav fra tidligere BIOS-medarbejdere
    fold dette punkt ind Resume

    Forretningsudvalget orienteres i denne sag om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Forretningsudvalget orienteres i denne sag om status for arbejdet med opgørelsen af lønsagerne for de overførte medarbejdere fra BIOS til Ambulance Syd.

    På møde den 16. august 2017 blev forretningsudvalget orienteret om status ultimo juli 2017, hvor der var afsluttet 112 sager og fremsendt 130 sager til de faglige organisationer.

    Status pr. 6. september 2017 er, at der er afsluttet 125 sager. Supplerende kan oplyses, at 165 sager er i behandling, heraf 132 sager, hvor regionen afventer tilbagemelding fra de faglige organisationer og 33 sager, hvor de faglige organisationer er vendt tilbage med bemærkninger eller ønske om yderligere oplysninger, og som derfor som beror på yderligere sagsbehandling i regionen.

    Om de 125 sager kan oplyses:

    • 76 sager er afsluttet med, at medarbejderen modtager et beløb til udbetaling. Det samlede beløb til udbetaling udgør 659.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger.
    • 49 sager er afsluttet med et resultat, hvor medarbejderen skal tilbagebetale et beløb. Det samlede beløb til tilbagebetaling udgør 251.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger.

    Regionens samlede merudgift til de 125 afsluttede sager udgør kr. 1.448.000 (før skat).

    Forventning til perspektivet for afslutning af sagerne

    Det er ikke muligt at angive en præcis slutdato for arbejdet. Det skønnes, at behandlingen af sagerne afsluttes i løbet af første kvartal 2018 under forudsætning af, at den nuværende kadence for behandlingen af sagerne kan opretholdes. Sagerne behandles i tæt dialog med de faglige organisationer. Arbejdets tidsmæssige udstrækning afhænger således også af, hvor hurtigt de faglige organisationer har mulighed for at gennemgå sagerne og give regionen en tilbagemelding, samt hvor mange gange sagerne skal drøftes med de enkelte faglige organisationer.

     

    Beskrivelse af processen
    Processen forløber således, at sagerne forhandles individuelt på møder med de faglige organisationer. Siden april måned 2017 er der afholdt personlige møder med 21 faglige organisationer. Der er herudover afholdt telefoniske møder/drøftelser med 13 faglige organisationer. Der har været telefoniske drøftelser med ca. 50 medarbejdere, som ikke er repræsenteret af en faglig organisation. Heraf er 49 sager afsluttet. Der er desuden planlagt møder med to faglige organisationer i september måned 2017. Det kan oplyses, at Region Syddanmark på nuværende tidspunkt har været i kontakt med samtlige faglige organisationer, som er involveret.

    Nogle sager kan afsluttes efter første forhandling med de faglige organisationer. I andre tilfælde sender de faglige organisationer opgørelserne tilbage til regionen med anmodning om, at regionen undersøger yderligere datoer for vagter, manglende forskudttidstillæg mv. Efter fornyet sagsbehandling ved regionen sendes opgørelsen herefter tilbage til de faglige organisationer med henblik på at den faglige organisation foretager en ny gennemgang af sagen. Den faglige organisation vurderer herefter på ny om opgørelsen kan accepteres eller om regionen skal foretage yderligere undersøgelser.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Til orientering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 15/46682
    32. Whistleblower-ordning - revurdering
    fold dette punkt ind Resume

    Whistleblower-ordningen i Region Syddanmark har eksisteret siden udgangen af marts 2016.

    I forbindelse med ordningens etablering blev det besluttet, at ordningen skulle revurderes efter de første fire kvartaler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Efter forudgående høring i regionens hovedsamarbejdsudvalg blev det i efteråret 2015 besluttet:

    • At der skulle etableres en whistleblower-ordning i Region Syddanmark.
    • At ordningen skulle være anonym og driftes af en ekstern administrator.

    Whistleblower-ordningen blev etableret pr. 30. marts 2016 og i ordningens første fire kvartaler har der været i alt 20 henvendelser, heraf hovedparten i ordningens første måneder.

    I forbindelse med ordningens etablering blev det besluttet, at ordningen skulle revurderes efter de første fire kvartaler. Som grundlag for denne revurdering sammenfattes aktiviteterne i ordningen i vedlagte notat.

    Heri indgår også anbefalinger ved en videreførelse af ordningen, herunder at det vurderes hensigtsmæssigt, at anonymiteten over for den eksterne administrator ophæves (men opretholdes over for Region Syddanmark). Det vil bl.a. give mulighed for, at den eksterne administrator kan kvalificere og præcisere de henvendelser, som evt. bør udredes nærmere.

    Sagen har været forelagt Hovedudvalget med henblik på, at udvalgets vurdering af ordningen kan indgå i den videre behandling. Anbefalingerne fra medarbejdersiden i Hovedudvalget er:

    Medarbejdersiden ønsker, at vores arbejdspladser i Region Syddanmark skal være kendetegnet ved åbenhed, gensidig tillid, høj social kapital, hvor vi alle frit kan ytre os om alt til gavn for vores patienter, organisationen og arbejdsmiljøet.

     

    Whistleblower-ordningen har ikke bidraget hertil. Tværtimod lægger det op til en kultur med mistillid. Der har været 10 henvendelser i den periode ordningen har eksisteret, som falder inden for ordningens afgrænsning. Hovedparten har været anonyme (henholdsvis dobbeltanonyme), og der er derfor ingen mulighed for at følge op på dem.

     

    Medarbejdersiden finder det urimeligt, at man helt omkostningsfrit har mulighed for at kaste mistanke på uskyldige medarbejdere, der ikke har nogen mulighed for at forsvare sig over for den, der har rejst mistanken. Det er ikke tillidsvækkende og gavner ikke arbejdsmiljøet.

     

    Medarbejdersiden mener, at vi har så velfungerende et normalsystem, at der er mange muligheder for at videregive sine bekymringer. Medarbejdere har mulighed for at gå til deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant.

     

    Medarbejdersiden kan derfor ikke anbefale, at der bruges penge på ordningen fremadrettet. Brug i stedet pengene til at løse vores kerneopgave til gavn for borgerne.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At forretningsudvalget indstiller til regionsrådet, hvorvidt ordningen skal videreføres og i givet fald om der skal ske justeringer i forhold til eksempelvis vilkår for indberetning og ordningens afgrænsning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Et flertal i forretningsudvalget på 11 medlemmer, bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten, anbefaler over for regionsrådet, at ordningen videreføres, dog således at anonymiteten overfor den eksterne administrator ophæves.

    4 medlemmer, Socialdemokratiet, stemte imod.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 17/4805
    33. Status på sygefravær i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Som led i ambitionen om at reducere sygefraværet med 20 % til et samlet måltal på 4,1 % følger her en status på sygefraværet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmark har fortsat en ambition om at reducere sygefraværet med 20 % til et måltal på 4,1 %.

    Det skærpede ledelsesmæssige fokus på sygefraværs- og trivselsindsatsen fastholdes og der arbejdes fortsat med initiativer centralt som decentralt, der kan nedbringe sygefraværet yderligere.

     

    Sygefravær for januar-juni 2017 i Region Syddanmark

    Nedenstående tabel sammenligner sygefraværet i første halvår af 2016 og 2017. Tabellen viser ligeledes den politiske opstillede målsætning (måltal 2017), samt den forventede sygefraværsprocent ved udgangen af 2017 (prognose 2017). 

    Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt og regionshuset levede op til den politisk opstillede målsætning i 2016. Af tabellen fremgår det, at Sydvestjysk Sygehus og regionshuset er de eneste enheder, der forventes at leve op til målsætningen i 2017. Af bilaget fremgår også udviklingen i det korte og lange sygefravær.

     

    Udvikling i sygefravær i regionerne

    Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har i lighed med tidligere år udarbejdet en årlig fraværsstatistik for kommuner og regioner (se bilag). Opgørelserne fra KRL gør, at data fra kommuner og regioner er sammenlignelige. Opgørelsesmetoden er ikke den samme som Region Syddanmark anvender. Opgørelserne fra KRL viser det samlede sygefravær i regionerne i 2016 var uændret fra 2015. I 2016 havde Region Syddanmark det næstlaveste sygefravær (10,1 dagsværk) kun overgået af Region Nordjylland (9,9 dagsværk). Region Syddanmark er den region, der over hele perioden har reduceret sygefraværet mest (2,6 dagsværk). 

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Til orientering.

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 16/43336
    34. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    Under punktet blev orienteret om:

    • Advokatundersøgelse
    • Henvendelser fra advokat i BIOS - sagen

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr. 16/43336
    35. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 13-09-2017

    -

    Preben Jensen og Bo Libergren deltog ikke i sagens behandling.


    Sagsnr.
    36. LUKKET - salg af ejendom
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Sagsnr.
    37. LUKKET - rapportering
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 14-09-2017.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |